Du klatrer bare så højt du kan!

 

Du klatrer bare så højt du kan!

Natur- og kulturoplevelser er uløseligt forbundet for iranske Mohammed Babakhani i hans arbejde med børn. Han har fundet sig til rette i et typisk kvindefag i Danmark. Og møder nu stigende interesse og respekt for sit valg blandt yngre landsmænd.

Text: Karen Brygmann

Det er med stor sikkerhed Mohammed Babakhani og ikke en af de kvindelige pædagoger, der ser til og nu og da med ord opmuntrer, når børnene i den københavnske udflytterbørnehave udfordrer fysikken for alvor.
- Jeg har en stor tro på, at børnene nok skal klare det uden at komme til skade. Og skulle de endelig kravle så højt op i et træ, at de bliver bange, kan jeg hurtigt være der og få dem sikkert ned igen.
Oprindeligt havde Mohammed Babakhani en drøm om at blive lærer. Men da han som politisk flygtning i Danmark blev opmærksom på pædagogfaget, faldt han for det.
- Muligheden for at præge børnenes helt grundlæggende opdragelse fascinerede mig. De oplevelser, vi får i de allerførste år af vores liv, sætter sig varige spor og er i meget høj grad med til at forme os som mennesker. Derfor fik jeg lyst til at give helt små børn nogle positive kulturelle oplevelser og erfaringer med naturen, som de kan bære med sig, forklarer Mohammed Babakhani.

De farlige kløfter

Som mandlig medarbejder har han ofte lettere ved at engagere sig med hud og hår i lege med børnene, end mange kvindelige kolleger, oplever Mohammed Babakhani.
- Jeg kan sagtens forestille mig de uhyggelige væsner, der bor og bygger fælder i den farlige kløft, vi passerer på en tur. Dem er man selvfølgelig nødt til at snige sig forsigtigt forbi, forklarer han med et smil. Derimod trækker han sig gerne tilbage, når et barn har brug for megen trøst. Den rene omsorg er kvinder i hans øjne bedre til.
At man som mand kan ernære sig ved at fortælle eventyr, lege og yde omsorg overfor andres børn, har været vanskeligt for hans familie i Iran at forstå. Og det er komplekst at forklare dem, konstaterer Mohammed Babakhani.

Forbillede for unge iranere

Dels kender man ikke selve pædagogfaget med al dets teori inden for psykologi, pædagogik og barnets udvikling i Iran, men har alene nødtørftige pasningsordninger for småbørn, som kvinder står for. Dels er der hele spørgsmålet om ligestillingen mellem kønnene, som først nu langsomt er på vej i de mest urbane miljøer i hjemlandet i dag.
- Især mine forældre og andre i deres generation har i starten undret sig meget over både mit job og over, at jeg eksempelvis tog et halvt års orlov, da min kone og jeg fik børn. De lever i et mere traditionelt samfund, hvor det ikke er almindeligt, at mænd skifter bleer eller laver mad. Men mange af de unge i familien ser mig nok som lidt af et forbillede, for i deres generation flytter mønstrene på sig. For eksempel er over halvdelen af de studerende ved de lange videregående uddannelser i Iran nu kvinder – de kræver at spille en mere aktiv rolle i samfundet og stiller også nye krav til mændene. For nylig besteg de to første iranske kvinder toppen af Mount Everest – iranske kvinder er godt på vej, smiler Mohammed Babakhani.

brygmann(ät)aegir.dk

Diskutera artikeln i

Forum






Naturen er en stor legeplads
Naturen er en stor legeplads. Foto: Mohammed Babakhanis arkiv
1317