En beslutning med konsekvenser

 

 

En beslutning med konsekvenser

Det startede som en løs tanke på et redaktionsmøde og endte i ambassadebrande og dræbte demonstranter i Mellemøsten og Asien – men også med at moderate muslimer står frem med deres holdninger til demokrati og integration

Det hele startede for snart et halvt år siden.
På redaktionsmødet den 19. september diskuterer Jyllands-Postens journalister ytringsfrihed.
Forfatteren Kåre Bluitgen har et par dage forinden fortalt nogle journalister, at tre tegnere, som han gerne ville have haft til at illustrere sin børnebog om profeten Muhammed, ikke tør. Tegnerne er bange for, at de vil møde repressalier fra muslimer, som mener, det er helligbrøde at portrættere deres profet.
Skal man gøre noget i den anledning, går snakken på redaktionsmødet?
En enkelt journalist slynger en idé ud:
Hvad om man bad samtlige tegnere i foreningen af Danske Bladtegnere om at tegne Muhammed? Ville de sige ja eller nej? Ville det kunne tjene som udgangspunkt for en historie om selvcensur og en indirekte knægtelse af ytringsfriheden?
I første omgang dør idéen ud. Ingen griber den. Man går videre til andre emner.
Havde det ikke været for én redaktionssekretær, som alligevel luftede tanken overfor avisens chefredaktør, som siden gav den videre til kulturredaktøren, så havde verden måske været en krise mindre.
Men historien gik videre.
40 medlemmer af Danske Bladtegnere fik en opfordring til at tegne.
12 sagde ja.

Vil ikke gøre grin med religioner

Mange sagde nej, fordi de enten havde kontraktlige forpligtelser andre steder, fordi de synes betalingen var for lille, eller fordi de ganske enkelt ikke er aktive længere.
Et par stykker sagde også nej af etiske grunde.
Blandt andet tegneren Carsten Graabæk, som skrev tilbage til Jyllands-Posten:
»Det tilkommer ikke en kristen hund som mig at gøre grin med fremmede religioner; ikke af frygt for repressalier, men ud fra respekt for deres tro. Ellers ville det svare til, at en graffiti-kunster skrev ’pik’ i en S-togskupé med det sølle formål at forarge ældre damer.«
Men 12 ville altså gerne give deres besyv med.
Og for Jyllands-Posten blev det et statement: Danske tegnere er ikke bange for muslimernes hævn!
Flere af tegnerne valgte dog at gøre grin med både Jyllands-Posten og Kåre Bluitgen i deres satire. Et mediestunt, mente tegnere, at både forfatteren og avisen havde gang i.
Én tegner, Lars Refn, valgte endog på arabisk at skrive i sin tegning, at ’Jyllands-Postens redaktører er en flok reaktionære provokatører‘. En detalje, som Jyllands-Posten ikke selv er klar over, da de trykker tegningen.
Atter andre valgte at bruge deres tegning som en kommentar til den ind imellem meget rå tone i den danske indvandrerdebat.
Men ironien preller af på muslimer verden over – hvoraf en stor del aldrig har set tegningerne. De reagerer på det faktum, at der overhovedet bliver lavet satire med deres profet i hovedrollen.

En grund til at klage

Også i Danmark har muslimerne protesteret. Både med og uden deres imamer.
Hvilket kun var, hvad man kunne forvente, siger den fremtrædende debattør, indvandrerkonsulent og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for partiet Det Radikale Venstre, Manu Sareen. Mange danske muslimer ventede bare på en lejlighed til at protestere.
»Det kunne have været hvad som helst, der havde sat det i gang. Mange har end ikke set tegningerne. De hopper bare med. Dette er dråben. Endelig noget at tage fat på. Det er den samme indignation, som vi har set i Paris, Birmingham og Leeds,« siger Sareen til Jyllands-Posten.
For det er sandt, at debatten i Danmark har været skarp, grænsende til det perfide, når medlemmer af Dansk Folkeparti har kaldt islam for en terrororganisation og en ’pest over Europa‘.
Først i december tog andre for alvor til genmæle. Først en gruppe forfattere, der slog til lyd for en mere anstændig debat, dernæst en gruppe tidligere ambassadører, som manede til dialog, og endelig over 200 præster, der i deres juleprædiker protesterede mod regeringens udlændingepolitik.

Unge arabere på dannelsesrejse

Senest har muslimerne også selv for alvor blandet sig i debatten. Organisationerne Demokratiske Muslimer og Moderate Muslimer har arrangeret demonstrationer, møder og debatter om tolerance og forståelse.
Ingen weekend i februar er passeret uden en demonstration eller et møde, hvor etniske danskere og indvandrere sammen har talt for tolerance og mellemfolkelig forståelse.
Og nu er turen kommet til at åbne for forståelse mellem Danmark og den arabiske verden.
Danske firmaer, der må se deres produkter blive boykottet, betaler med store checks for kulturelle arrangementer eller finansiere Røde Halvmåde projekter i håbet om, at deres produkter bliver associeret med generøsitet frem for intolerance.
Samtidig har den saudiske tv-station MBC haft en gruppe unge journalister fire dage i Danmark for at undersøge, hvad det er for et lille land, der således kan sætte verden i brand.
Journalisternes konklusion er, at danskerne gør mange gode ting, for deres muslimske medborgere. Men at de ikke har det fjerneste fornemmelse af, hvad profeten Muhammed betyder for de selv samme muslimer.
MBCs konklusion er dog klar:
»Det er vigtigt at vise seerne, at man skal lade være med at skyde skylden på hele det danske folk for nogle enkeltpersoners fejltagelse. Vi prøver at få den holdning frem, at skal man straffe nogle, skal man straffe de ansvarlige gennem retsvæsenet – og ikke alle de andre,« som én af journalisterne siger til avisen Berlingske Tidende.
I dag håber de fleste, at den sag, der startede med had og konfrontation, måske i sidste ende kan være døren til større forståelse og tolerance.
Et er sikkert: Det sidste er endnu ikke set eller sagt.