Øg motivationen – kom væk fra de vante rammer

Der er store fordele ved at lægge undervisningen ud på virksomhederne. Det kan både løfte den enkelte medarbejder, motivere til mere uddannelse og sikre, at virksomhederne får de nødvendige kompetencer, siger virksomhedskonsulent Inger Goul Andersen. Men det kræver stor fleksibilitet – ikke mindst fremover.

 
Inger Goul Andersen Inger Goul Andersen

Når de voksne ikke vil eller kan komme til uddannelsesinstitutionerne, må VUC komme til dem på arbejdspladserne. Det er grundidéen bag den virksomhedsforlagte undervisning, og blandt andet virksomhedskonsulent Inger Goul Andersen sørger for, at det sker i Aarhus.

- Fordelen ved at bringe undervisningen ”ud af huset” er mange. Og det er også logisk: Vi må komme ud over rampen til dem, der har brug for vores tilbud, siger hun.

Inger Goul Andersen kender både den almene voksenuddannelse som mangeårig voksenunderviser i dansk og matematik og har efterhånden også fået en stor indsigt i virksomheder og deres arbejde med strategi og visioner. Det kombinerer hun i sit arbejde på VUC Erhverv Aarhus, hvor hun nu har arbejdet i 14 år med blandt andet at ”sparre” med virksomheder og bringe lærere fra VUC ud med konkret undervisning. Og hun har mange eksempler på, at den virksomhedsforlagte undervisning kan være en icebreaker for kortuddannede eller faglærte, som ellers ikke ville have nærmet sig skolebænken igen, men som nu har fået mod på mere uddannelse.

- Jeg har haft samarbejde med adskillige virksomheder, hvor jeg tænker: Hold da op, de er nået langt!, siger Inger Goul Andersen.

Armen om på ryggen

Alle ved, at skal vi klare os i et mere teknologisk og globalt videnssamfund, skal vi have nogle grundlæggende kompetencer på plads. Men for mange er der langt fra den viden til at åbne døren til en uddannelsesinstitution. Og her kan det være nødvendigt at få kniven for struben.

- I nogle tilfælde er den største motivation nok armen om på ryggen. Hvis nødvendigheden og behovet for øgede kompetencer bliver ridset op på en virksomhed, kan man godt finde motivationen. Og det er den, der giver drivet. Så hvis en arbejdsgiver siger, at hvis du skal blive her, har vi brug for, at du løfter dig og får de og de kurser, så giver det et enormt rygstød til at få det gjort.

Det kan man måske godt opfatte som negativ motivation, tilføjer hun, der har arbejdet med motivation til uddannelse igennem hele sit arbejdsliv, og der vil være lidt modstand i starten.

  

- Det centrale i mit arbejdsliv har altid været: Hvordan kan man tænde gnisten hos andre, så de får lyst til at uddanne sig – ligegyldigt hvilket sted de er i livet, Inger Goul Andersen.

- Men når man finder ud af, at det, man lærer, faktisk er omsætteligt og kan bruges, og at man selv bliver dygtigere, så bliver man motiveret. Så nødvendigheden – hvad kan det bruges til – hvad hensigten er med det, og hvad der er udsigt til, skal på banen, siger Inger Goul Andersen.

Men det er vel svært at forklare den umiddelbare beskæftigelsesrettede nytteværdi af den almene undervisning, som VUC står for?

- Her er det egentlig mange gange virksomheden, der har svaret på, hvad guleroden er – at de har en bestemt intention med uddannelsestilbuddet. Det kan være, at man vil vise, at man satser på den almene efteruddannelse, for at medarbejderne løftes generelt – at man ønsker gladere medarbejdere – eller at man vil gøre medarbejderne mere attraktive på arbejdsmarkedet, og at man dermed tænker meget på den enkeltes fremtidsudsigter, forklarer hun. På den måde kan en virksomhed jo også signalere, at man er interesseret i at fastholde en god medarbejder på lang sigt med den erfaring og viden, de har.

Man skal kunne tale sproget

Inger Goul Andersen arbejder også med at ”motivere” virksomhederne til at få efteruddannelse i gang. Det optimale er, at de selv henvender sig til VUC Erhverv med et bestemt uddannelsesbehov. Men det kan også være nødvendigt som konsulent at være opsøgende. De små og mellemstore virksomheder har ikke altid en HR-afdeling, der følger med i, hvad der foregår på uddannelsesfronten, eller hvad der bliver behov for af kompetencer fremadrettet:

- De bliver ofte taknemmelige over at blive kontaktet. Vi kan gøre tilbuddene om uddannelse forståelige – og også fortælle om de muligheder, der er for at få økonomisk tilskud. Det kan give startskuddet til at komme i gang hos mange virksomheder, fortæller Inger Goul Andersen.

  

- Begrebet livslang læring, der blev lanceret ved århundredeskiftet, hænger ved. Vi stopper aldrig med at efteruddanne os, ligegyldigt hvad man er uddannet til oprindeligt, Inger Goul Andersen.

Inger Goul Andersen
 

inger-goul-andersen.jpg

  • er virksomhedskonsulent i VUC Erhverv Aarhus.
     
  • er uddannet underviser i dansk og matematik og uddannet studievejleder i 1990´erne, hvorefter hun har arbejdet med motivation gennem den personlige samtale i flere år.
     
  • skiftede i 2000 bane og fik en stilling ved Jobrotationskontoret i det daværende Aarhus Amt. Her begyndte hun at få interesse for at knytte ledige til arbejdsmarkedet gennem uddannelse og arbejdede med rotationsprojekter, hvor medarbejdere kom på efteruddannelse, mens ledige fik en periode med arbejde. Desuden stiftede hun bekendtskab med indsatsen omkring Det rummelige arbejdsmarked.
     
  • kom til VUC Aarhus erhvervsområde på efteruddannelsesafdelingen, da amterne blev nedlagt i 2006. Det centrale blev her at bringe VUC’s ydelser på det almene felt ind i efteruddannelsesperspektivet for beskæftigede. Jobbet er i mellemtiden blevet stadig mere samarbejds- og projektorienteret med virksomhederne.
     
  • har taget efteruddannelse i HD enkeltfag i organisation og personalepolitik samt diplomfag i projektledelse og ordblindeundervisning samt deltaget i efteruddannelse i kommunikation og rådgivning i VEU-centersammenhæng.
     

Af samme grund er det vigtigt, at man taler sproget og kan spørge ind til, hvad forretningsgrundlaget, visionen og strategien for virksomheden er. Derfra kan man tale med om, hvor virksomheden er nu og om nogle år, og hvad man derfor har af behov for kompetencer i fremtiden. Og så kan det være, at virksomheden ser, at ”hov, dér mangler vi folk, og dér får vi brug for nye kompetencer”.

- Men du skal afgjort kunne tale sproget, hvis du skal lave koblingen over for virksomheden, understreger hun og fortæller, at hun selv har taget efteruddannelse i organisation, personalepolitik, projektledelse og kommunikation.

- Det har givet mig en meget større forståelse for, hvad der skal til for at linke op på virksomheden.

Alle bruger det

Både store, mellemstore og små virksomheder tager imod tilbuddet om hjælp til efteruddannelse af medarbejderne. De store har den fordel, at de ofte selv kan etablere hold og dermed sætte gang i noget med rimelig kort varsel. De små og mellemstore kan sjældent undvære mange medarbejdere ad gangen og har heller ikke tovholdere til at sætte det i system. Derfor kan det tage længere tid eller være mere udfordrende. Men de har andre muligheder:

- De kan benytte sig af, at vi på VUC har åbne hold med forløb, som deres medarbejdere kan deltage i. Dermed er de ikke afskåret fra de samme tilbud som de store – de kan bare bruge dem på andre måder.

Det kan dog være svært for virksomhederne generelt at undvære medarbejderne, selv om de havde troet, det var i orden, da aftalen blev indgået. Virksomhederne går først og fremmest efter ordrerne - driften er første prioritet, ”og det kan man ikke fortænke dem i”, siger Inger Goul Andersen:

- Vi oplever nogle gange, at det kan være svært at undvære medarbejderne i det tidsrum, de skal på efteruddannelse. Der er vi nødt til at lære noget om fleksibilitet hos os. Vi kan ikke tænke for firkantet og traditionelt, for der er ikke to forløb med virksomheder, der er ens. Kunsten for os som uddannnelsesudbydere er så at kunne byde ind med fleksible tilrettelæggelses-muligheder.

Og ellers er det et krav, at der skal være rimelige faciliteter til rådighed på virksomhederne for undervisning, for at alle skal have en god oplevelse med det. Er der ikke det, tilbyder VUC at stille lokaler til disposition – ligesom VUC kan låne de nødvendige computere, router og andet it-udstyr ud.

Fordele og ulemper

Der er ingen tvivl hos Inger Goul Andersen om, at der er mange fordele ved at lægge den almene undervisning på en virksomhed, hvis det sker i et velegnet rum: Virksomheden skal ikke mobilisere en masse medarbejdere til at møde et andet sted, så man sparer tid på transport. Og i stedet for at give en medarbejder fri en halv dag, kan de gå fra arbejdet ind og få undervisning og måske gå ud på arbejde igen:

- Det giver også trygge rammer. Medarbejderne møder ind på arbejdspladsen, som de plejer, de går bare til undervisning i stedet for i et givet tidsrum, siger hun.

Dermed ikke være sagt, at vejen frem er at lægge alt undervisning ud på virksomhederne. For der er også ulemper.

- Det kan være godt for medarbejderne at komme ud at se noget andet og overskride tærsklen til en uddannelsesinstitution. Det kan være med til at give dem et indtryk af, at det ikke er så uoverskueligt og ”farligt” at tage uddannelse, siger Inger Goul Andersen og tilføjer, at der også kan være den ulempe, at hvis der er tryk på i produktionen, er det nærliggende for en arbejdsleder lige at tilkalde medarbejderen ind i produktionen midt i undervisningen med en undskyldning om, at man er uundværlig.

  

- Det giver også trygge rammer. Medarbejderne møder ind på arbejdspladsen, som de plejer, de går bare til undervisning i stedet for i et givet tidsrum, Inger Goul Andersen.

- Det har vi faktisk oplevet med jævne mellemrum, og det kan være meget forstyrrende for både deltageren, men også den, der underviser, siger Inger Goul Andersen og tilføjer:

- Og for lærerne kan der være den ulempe, at hvis man kun underviser eksternt, mangler man måske den nødvendige kollegiale sparring. Det giver udfordringer at være ”gæst i andres hus”, og det stiller også krav til underviser om at arbejde meget selvstændigt. Man er på egen hånd og skal have flair for at kommunikere med virksomhedsrepræsentanter efter behov.

Motivationen er drivet

Behovet for efteruddannelse er kommet for at blive – og udviklingen går bare stærkere og stærkere. Derfor tror Inger Goul Andersen, at uddannelsesinstitutionerne i højere grad skal have øje for det evige behov, der er derude:

- Og så er jeg tilbage ved motivationen: Ved at vi bevæger os væk fra vores vante rammer, tror jeg, vi kan være med til at øge motivationen hos den enkelte til at komme i gang. Det første skridt kan ske ved, at vi etablerer et rum ude i virkeligheden til at skabe tryghed og måske en god oplevelse, så den enkelte får lyst til at gå ombord i mere uddannelse. For man må aldrig glemme, at motivationen er det indre drive og det, der bærer, at man kommer i mål med aktiviteterne.

Det kræver dog også noget af virksomhederne.

- I dag ved enhver virksomhedsejer godt, at efteruddannelse af enhver art er uundgåeligt. Der er nogle udfordringer, der kræver efteruddannelse løbende, siger hun, men mener, at holdningen også er blevet mere udbredt imødekommende.

Uddannelsesinitiativerne kan dog stadig være alt for konjunkturbestemte: Mens der ved lavkonjunktur er efterspørgsel efter efteruddannelse for at holde på medarbejderne, er det modsatte alt for ofte tilfældet ved højkonjunktur. Selv for virksomheder, der arbejder med strategi og planlægning og godt ved, at de er nødt til at have efteruddannelse med:

- Virkeligheden er bare, at det er driften, der kommer først, når man er ordrestyret, siger hun.

Eksemplet: Rengøringspersonalet på Aarhus Universitetshospital (AUH) 

inger-goul-andersen-og-virksomhedskonsulent-birthe-friis-fra-auh.jpg Inger Goul Andersen arbejder tæt sammen med virksomheden om et efteruddannelsesforløb – her med virksomhedskonsulent Birgit Friis fra Forsynings- og Serviceafdelingen på Aarhus Universitetshospital – for at finde ud af, hvad virksomheden helt konkret har brug for nu og fremover.

De ansatte rengøringsassistenter på AUH har gjort rent i mange år. Der har i flere år været fokus på efteruddannelse med toårig erhvervsuddannelse, og der sættes nu fart på, så man kan få uddannet til hospitalsserviceassistenter. Og det skal de almene kompetencer forberede til.

For en tosproget medarbejder kan det være svært at gå ind i, hvis man ikke har noget forudgående uddannelse. Så også her har VUC Erhverv lavet forarbejdet til den almene opkvalificering, så rengøringsassistenterne kan komme på en erhvervsuddannelse.

- Her har vi et helt fast etableret samarbejde om at løfte medarbejdere i både brug af it og dansk, siger Inger Goul Andersen og forklarer, at det foregår på virksomheden som virksomhedsforlagt undervisning.

Almen opkvalificering og efteruddannelse giver rigtig god mening, fordi det kan skubbe så meget til medarbejderes motivation og færdigheder, at de kan blive optaget på og gennemfører en erhvervsuddannelse, så de bliver løftet til faglært niveau.

VUC erhverv

 

I alt er der på landsplan 29 VUC’er tilknyttet VUC Erhverv. Her arbejder man med at hjælpe og gøre det overskueligt for virksomheder og medarbejdere at få adgang til voksen- og efteruddannelse.

Rent praktisk kan virksomheden få computere, routere samt lærere fra VUC Erhverv ud på virksomheden. Hvis man søger Statens Voksenuddannelse, SVU, kan virksomhedskonsulenterne hjælpe med, at det bliver gjort rigtigt, så virksomheden kan få løntabsgodtgørelse. De orienterer også om kompetencefonde, som kan bidrage til den økonomiske del, og virksomhederne får tilbuddet om, at VUC Erhverv kan være tovholdere på et efteruddannelsesprojekt.

VUC Erhverv oplyser om, hvad mulighederne er for efteruddannelse og kan være med til at facilitere en proces både før, under og efter uddannelsen.

Virksomhedskonsulenten er med ved de indledende møder og samtaler med en virksomhed. Er det en stor virksomhed, har de ofte ressourcer til at udpege nøglemedarbejdere. Så er det dem, virksomhedskonsulenterne har dialog med og kan klæde på med information om efteruddannelsesmuligheder. De fungerer som ambassadører in house og har stor værdi, fordi de har andre medarbejderes tillid. På de små og mellemstore virksomheder stiller konsulenterne i højere grad selv op, hvis det handler om at oplyse og motivere medarbejderne.

Når aftalen er på plads, tager VUC Erhverv også underviserne med ud på intro-besøg, så de ved, hvor de skal være og kan hilse på repræsentanterne for virksomhederne. Og så går forløbene i gang, og der aftales hvilke evalueringer, der skal være, så man kan ”holde lidt hånd i hanke” med forløbet. Der er dog altid en afsluttende evaluering, blandt andet for, at ”man kan holde fast i den her virksomheds gode udvikling og få noget mere i gang”, som Inger Goul Andersen siger det. Det er også vigtigt at have fokus på at pleje relationen med den enkelte virksomhed, da ”alt handler om tillid for et vellykket samarbejde og en god proces, siger hun.

Se mere om de syv trin for en god proces her