Grønland ønsker stort uddannelsesløft

 

 

Grønland står med det ene ben i den moderne, højteknologiske verden og med det andet i det traditionelle fangst- og fiskerierhverv. Mens mange unge som ældre mænd i yderdistrikterne stadig ernærer sig ved fiskeri og fangst fra jolle og hundeslæde og kvinder ved arbejde på fiskefabrikken eksempelvis, stiger andre på flyet for at lave forretninger med deres internationale kontakter eller tage på uddannelse i Europa, USA eller under endnu fjernere himmelstrøg.
Mens lønniveauet generelt ligger tæt på det øvrige Norden, slås Grønland med et stort efterslæb, når det gælder uddannelse. Mange grønlændere har påbegyndt, men ikke færdiggjort en kompetencegivende uddannelse. De har større risiko end andre for at ende i ledighedsstatistikken, hvor 80 procent i dag tilhører gruppen af ufaglærte. Ser man på de unge, er det kun 15 procent af en årgang, der fortsætter direkte med et uddannelsesforløb, når de har færdiggjort folkeskolen. Efter to år er 40 procent af en årgang i gang på uddannelsesinstitutionerne, men der sker løbende et stort frafald fra både studieforberedende og videregående uddannelser.
Nu planlægger de grønlandske politikere en massiv økonomisk satsning på uddannelse og opkvalificering.

Arbejdsmarked i forvandling

Frem mod år 2012 skal investeringerne i uddannelse gradvist øges med op til 400 millioner kr. om året. Dermed forventes næsten en fjerdedel af de offentlige investeringer om seks år at gå til uddannelse og opkvalificering. De første målsætninger lyder, at to tredjedele af en ungdomsårgang i 2020 skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Desuden ønsker politikerne en målrettet indsats for, at ufaglærte under 50 år, der er ledige, arbejder i truede erhverv og/eller er forsørgere bliver opkvalificerede.
Satsningen skal ses i lyset af, at Grønland står overfor de største forandringer af erhvervs- og arbejdsmarkedet i hjemmestyrets 27-årige historie. Fiskeriet af rejer vil eksempelvis kunne rationaliseres markant med blot 14 store fabrikstrawlere, påpeger Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi, nedsat af den danske regering, i deres rapport fra august i år. De lave rejepriser kan desuden tale for betydelige indskrænkninger på rejefabrikkerne på land, der er dårligt rentable og subsidieres af hjemmestyret af hensyn til beskæftigelsen. Alene inden for rejeerhvervet vil man over en måske tiårig periode kunne frigøre omkring 700 årsværk (af en arbejdsstyrke på under 30.000) til andre dele af arbejdsmarkedet, vurderer udvalget. Ligeledes vil andre dele af fiskeriet kunne rationaliseres betydeligt.
Mens fiskeriet måske indskrænkes – med mindre torsken vender tilbage, som biologerne ser tegn på, at den kan – bliver der i disse år satset på erhverv som minedrift (bl.a. guld og olivin, der primært udnyttes i stålindustrien), turisme og andre servicefag. Desuden planlægger Grønland investeringer for over 1 milliard kroner i flere vandkraftanlæg, der skal nedsætte den dyre olieimport.

Støtte til øget mobilitet

For nylig var alle lokale kræfter i byen Maniitsoq nær olivin-minen, hvor de første grønlændere nu er beskæftiget i forbindelse med malmudvindingen, kaldt til to dages møde. Her blev kommende behov for kursus- og uddannelsestilbud drøftet for også på sigt at sikre så høj lokal beskæftigelsesgrad som muligt. Den slags møder vil der blive mange flere af langs den langstrakte kyst i de følgende år. Højt på den politiske dagsorden er nemlig at skabe en betydelig større mobilitet i befolkningen, så flere får mod på og mulighed for at flytte derhen, hvor nye arbejdspladser bliver skabt.
I dag hindrer både boligmanglen i mange byer og de meget høje rejseomkostninger mange mennesker i at søge arbejde i en anden by. Derfor skal den uddannelses- og erhvervsmæssige satsning følges op af både øget boligbyggeri i vækstområderne samt økonomisk støtte til lønmodtagere, der kan opnå fast beskæftigelse i en anden by eller bygd, men som ikke selv kan finansiere rejsen til en jobsamtale, flytning af bohave endsige har adgang til en tjenestebolig.

Behov for en øget social indsats

Det grønlandske samfund er alt andet end uvant med tilkaldt arbejdskraft, og det vil man fortsat have behov for med den lille lokale arbejdsstyrke. De politiske initiativer skal i første omgang sikre, at flere yngre fiskere og andre får øjnene op for en fremtid som faglært frem for som arbejdsdreng samt lede betydeligt flere unge hurtigere igennem deres uddannelser. Derefter er målsætningen at rette særlige indsatser mod sektorer, der skal bære væksten i økonomien – blandt andet råstofferne og turisme – samt mod de områder af den offentlige sektor, der har stor efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft og stadig ofte må hente den udefra. Det gælder blandt andet sundhedsvæsenet og de videregående uddannelsesinstitutioner.
Endelig kan et opblomstrende råstoferhverv eksempelvis være med til at trække nogle af de meget veluddannede grønlandske unge hjem, som ikke i dag ser tilstrækkeligt attraktive jobmuligheder på deres store fødeø, men i stedet bosætter sig og virker uden for Grønland.
Uddannelses- og opkvalificeringsinitiativerne får varme ord med på vejen af det rådgivende udvalg. Medlemmerne anbefaler samtidig, at satsningen bliver suppleret med en øget social indsats blandt udsatte familier. Det er nødvendigt for at sikre, at flere børn og unge oplever rolige og trygge forhold omkring sig, så de kan koncentrere sig om deres uddannelse, lyder det.