Gruppearbeide 2

 

 

Resultat fra Gruppearbejde 2. 

De tre prioriterede temaer for den fortsatte diskussion blev: ”Personlige kompetencer”,
”Sociale kompetencer” og ”Glokale kompetencer”.

Deltagerne blev opdelt i tre grupper som diskuterede temaerne ud fra spørgsmålet
” Hvordan formulerer vi kompetenceområderne således at de kan bruges til organiseret og formaliseret uddannelse? ”

Gruppe 1. Sociale kompetencer.
Social kompetence er et komplekst begreb, som i sig selv består af mange delkompetencer og færdigheder. I gruppen fokuseredes der især på evnen til at kunne kommunikere og at forstå forskellige kulturer. Undervisning i et multikulturelt samfund må indtage både et inside-out og et outside-in perspektiv.

Social kompetence i Norden omfatter også at vi lægger stor vægt på positive værdier som demokrati, ligestilling, retfærdighed mm. For at kunne forstå og omsætte dette værdigrundlag i handling er det vigtigt at undervise i, hvilken betydning fællesskabet har haft i Norden, historisk set.

Grundfundamentet i sociale kompetencer er personlig kompetence. Hvert enkelt individ må kende og forstå sig selv. Individerne bliver vigtigere i fremtiden, samtidigt med at kollektivet også må tage ansvar for at skabe forudsætninger for individerne til at udvikle sociale kompetencer.

Gruppens budskab var: Vores samfund har ikke råd til, at mennesker har det dårligt. Alle skal inkluderes. Vi må styrke de demokratiske samfundsværdier. Alle har ansvar for denne opgave.

Gruppe 2. Personlige kompetencer
”Selvstændighedskompetencer” er en af de vigtigste kompetencer for personlig fremgang i fremtidens arbejdsliv. ”Selvstændighedskompetence” kan defineres som 
individets evne til at tage initiativ, træffe beslutninger og tage ansvar for sin egen udvikling, både i arbejdslivet og privatlivet. For at realisere sådanne kompetencer må der fokuseres på spørgsmål om hvor godt man kender sig selv og på selvtillid. Det første skridt er at lære at analysere sine styrker og sine svagheder.

Individet må lære at bruge både krop og tanker til egen udvikling. Et individ med høj selvtillid og selvkundskab har større muligheder for at samarbejde og fungere sammen med andre mennesker. God selvkundskab gør det lettere at stole på og respektere andre.
 
Gruppens resultat var at det er nødvendigt at bryde den gamle lærer-elev relation, hvis det skal være muligt at udvikle individets selvkundskab og evne til at agere selvstændigt. Læreren må være ”autentisk”, dvs. lægge hjerte og sjæl i undervisningen. Det kræver at også læreren som individ selv må have stærk selvkundskab. Hvis læreren ikke har en sådan kundskab, kan han/hun hverken behandle eleven med respekt eller vejlede eleven i personlig udvikling. 
 
Lærerens nye rolle indebærer at læreren må tage ”chancer” i undervisningen. Man må se eleven som en person på lige fod med en selv, et individ som man skal samarbejde med. I realiteten vil læreren lære lige så meget som eleven, hvis deres forbindelse fungerer. I stedet for ordet ”lærer” talte gruppen om de som ”muliggør” og ”vejleder”. Hvis en person skal kunne vise vejen, må personen selv kende vejen.  

Det er nødvendigt at integrere elevernes hverdag ind i uddannelsen, hele livet, hvis den skal fungere som miljø for udvikling af selvstændighedskompetencer. Uddannelsens udgangspunkt må være hverdagens problemer og muligheder, således at man kan udvikle individets evne til at tage ansvar og kontrol over sit eget liv, på samme tid som man lærer sig et fag.

I fremtiden kommer man også til at kræve en ny elevrolle, hvis det skal lykkes at udvikle selvstændighedskompetencer. Mange mennesker som har deltaget i voksenuddannelse kommer med gamle erindringer om hvordan skolen fungerede for dem førhen. Det er vigtigt at læreren tager det faktum alvorligt og prøver på forskellige måder at lodse individet igennem et nyt uddannelsessystem, hvor det voksne menneske kan fortsætte med at være voksen med evne til at tage beslutninger og ansvar. Det værste som kan ske er at den voksne går tilbage og bliver ”barn” igen, blot fordi personen skal uddanne sig. Det er vigtigt at huske at forskellige mennesker lærer på forskellige måder og har brug for forskellige metoder. Vi må efteruddanne lærerne til at kunne fungere optimalt indenfor livslang læring.

Gruppe 3. Glokale kompetencer   
Evnen til at kunne håndtere  både de krav som globaliseringen stiller og de vilkår som stadig gælder i lokalsamfundet kalder vi glokal kompetence.

Glokal kompetence bygger stadig på grundlæggende færdigheder som læsning, skrivning og regning. Men i det glokale samfund bliver også fremmedsprog, IKT, entreprenørskab, evne til at håndtere nye teknologiske produkter og sociale færdigheder nye grundlæggende kompetencer.

Som et element i glokal kompetence indgår evnen til at kunne prioritere i strømmen af krav, vilkår og udfordringer fra både det globale og det lokale.

For at kunne tage vare på de globale muligheder og realisere disse lokalt kræves bevidsthed om den lokale kultur og om hvilken rolle man som individ spiller i denne.

Helt afgørende bliver til sidst individernes initiativ-evne.