Gruppearbeide 3

 

 

Resultat fra Gruppearbejde 3. 

Tre prioriterede temaer: ”Empowerment”, ”Systemer”,  og ”Samarbejde mellem forskellige  aktører”  blev diskuteret i tre nye grupper  i et afsluttende gruppearbejde udfra det overordnede spørgsmål: ”Fra nuet til mål – hvor vil vi stå 2015? Hvilke handlinger bliver nødvendige? Hvem skal gøre hvad? Hvem har ansvaret?”
 
Gruppe 1:  Empowerment
Ansvaret er fælles, det ligger hos enkeltpersoner, arbejdslivets parter, myndigheder og uddannelsesudbydere. Enkeltpersoner må have tilgang til vejledning, og coaching kommer til at spille en stadig større rolle som en effektiv metode til selvudvikling.

Virksomheder har ansvar for at stimulere sine medarbejdere, udvikle kompetencer, arbejde på at gøre selvudvikling til en del af arbejdet og livet. Det er vigtigt at der er forbilleder på arbejdspladserne, som kan motivere. Men det må myndighederne, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets parter også udvikle sig til at blive. Udvikling og uddannelse er fælles ansvar og må derfor også finansieres af fælles midler. Det er vigtigt at der udvikles et fælles støttesystem.

Det kønsopdelte arbejdsmarked i Norden er forskelligt fra andre dele af Europa og det er vigtigt at have det i tankerne ved udviklingen. Det er mærkeligt at det mest er kvinder som videreuddanner sig  -  hvad bliver der af mændene?

Gruppen diskuterede også om de strukturer og de institutioner som vi har i dag, kan bruges i fremtiden. ”Kast bort alle de strukturer” sagde en af deltagerne. Vi må udvikle nye strukturer, hvis de skal fungere i fremtidens tjeneste. Det vigtigste er at lytte og se hvilke behov der findes ude i samfundet, på arbejdsmarkedet, i virksomhederne og blandt enkeltpersoner.  Vi må lære os at tænke både lokalt og globalt og lægge vægt på individets behov.

Gruppe 2: Systemer.
Svarene på spørgsmålet tog udgangspunkt i Mandag Morgens rapport (Norden som global vinderregion, se www.norden.org ) og dennes hovedkonklusion: at den nordiske samfundsform repræsenterer en uerkendt erhvervsøkonomisk styrke, og at de nordiske værdier i form af lighed, tillid, lav magtdistance, inklusion, fleksibilitet, respekt for naturen, protestantisk arbejdsetik og æstetik kan relateres til de nordiske landes erhvervsmæssige styrkepositioner. Styrkepositioner som velfærdsprodukter, innovation, ledelse baseret på processuelle styrker, bred og stærk kompetencebase, omstillingsevne, bæredygtighed og helhedssyn, arbejdsomhed, personligt ansvar og effektivitet, design og funktionalitet.
Det nye er her indsigten i, at kultur og kultur-relaterede kompetencer kan være fundament for økonomisk vækst, global konkurrenceevne, velfærd, og social sammenhængskraft.
Svarene på spørgsmålet og dermed budskaberne fra gruppen faldt i fire hovedområder.
Der må udvikles nye læringsmiljøer og læringsarenaer der kun delvis bygger på institutioner og organisationer, som vi kender dem i dag, og som kan optimere udviklingen af nye basisfærdigheder og nøglekompetencer, også i relation til den kulturelle kontekst. Det formelle skolesystem, offentlige og private arbejdspladser, kan ikke alene etablere fremtidens læringsarenaer indefra – der må også tages nye greb udefra. Entreprenørskab må gøres til element i en læringskultur, og nye pædagogikker udvikles, som baserer sig på viden om, hvordan nutidens mennesker bedst lærer sig det, de har brug for.
Nye finansieringsformer må understøtte kompetenceudviklingen, motivationen og udviklingen af de nødvendige kompetencer. Arbejdsmarkedets parter, individernes formulering af læringsbehov og statslig politik må spille sammen på nye måder i finansieringsspørgsmålet.

De nordiske lande må udvikle en egentlig innovationspolitik, som også via akkrediterings- og certificeringskrav til nye uddannelser og læringsforløb insisterer på udvikling af nye basisfærdigheder og nøglekompetencer til brug i vidensamfundet og videnøkonomien.
Der må udvikles et sammenhængende og transparent helheds livslang læringssystem til erstatning for tidligere uddannelsessystemer, arbejdspladslæringssystemer, folkeoplysningssystemer o.l., således at der sikres optimal fleksibilitet indenfor livslang læringssystemet, meritmuligheder og anerkendelse af realkompetencer.

Gruppe 3: Samarbejde mellem forskellige aktører
Der bliver traditionelt ikke givet nok opmærksomhed til vigtige og vellykkede uddannelsesfaglige tiltag som er vellykkede netop fordi de forskellige aktører har haft gode faglige netværk.

Forskellige sider ved netværksopbygning, finansiering af netværk, metoder og arenaer for samarbejde mellem aktører som traditionelt ikke har professionelt samarbejde skal udvikles. Der findes forskellige modeller for samarbejde mellem udbydere af uddannelsestjenester på den ene side og personer, virksomheder og arbejdsmarkedsinstitutioner på den anden side.

Erhvervslivet må i større grad tage ansvar for voksenuddannelse. Samtidig må ressourcerne til voksenuddannelse prioriteres.