Konference om Samskabelse i strategi og praksis

Lettere sagt end gjort – men hvorfor? Hvem tager teten? Muligheder og dilemmaer?

 

Onsdag den 24.november 2021 kl. 10.00 – 16.00 på Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C. Kaffe, registrering fra 9.30-10.00.

Du inviteres hermed til en konference om Samskabelse i strategi og praksis. På konferencen sætter vi fokus på dilemmaer og praktiske udfordringer i samspillet mellem kommuner, regioner og aktører fra det frivillige Danmark.

Kan vi blive klogere på, hvorfor det så ofte volder hovedpine både at lægge strategi for det overordnede samarbejde og for implementeringen af aktiviteter? Hvilke mulighedsrum og dilemmaer åbner strategisk orienteret samskabelse for?

Vi diskuterer aktuelle spørgsmål som:

  • Hvordan kan kommuner og regioner i projekter med samskabende organisering balancere et ønske om at understøtte og fastholde et initiativ hos andre aktører med et ønske om at hente en velfærdspolitisk gevinst, og derfor selv tager styring?
  • Hvor megen strategi kan velfærdspolitiske aktører lægge for en samskabende proces, der samtidig skal vokse ud af de samarbejdsrelationer, der løbende etableres med de involverede frivillige?
  • Er det vigtigt at friholde samskabelse fra styring på nogle niveauer, mens det på andre niveauer er tilsvarende vigtigt at turde melde strategisk ud?
  •  Hvordan skabe grobund for samarbejde uden at overgøde med for megen strategisk opmærksomhed? 

Samskabelse mellem det offentlige og andre aktører er et aktuelt tema i hele Norden. Det åbner mulighed for at udvikle bæredygtige løsninger til fastholdelse af de nordiske velfærdssamfund og fremme NMRs Vision 2030 og FN’s verdensmål.

Deltagere i konferencen er danske og nordiske praktikere, myndighedspersoner og forskere med interesse for strategiske, styringsmæssige og praktiske aspekter af samskabelse mellem det offentlige og andre aktører i praksis.

Praktiske oplysninger

  • Tilmeld dig nederst her på siden. Deadline for tilmelding er den 15. november 2021.
  • Pris: Det er gratis at deltage, konferencen støttes af Nordisk Minitsterråd. Der er et No-show fee på 600 dkk for at dække omkostninger
  • Konferencested: Folkestedet

Parkeringsmuligheder

  • Ceresbyen (VIA)
  • Carl Blochsgade kommunal parkering tæt på Folkestedet
  • Folkestedet (få pladser)

Oplysninger om Folkestedet: https://folkestedet.dk/om-folkestedet/

Dagens program

09.30 - 10.00

Ankomst, registrering og morgenkaffe / bolle

10.00 - 10.15

Velkomst v/ Maria Marquard, dansk koordinator i NVL, specialkonsulent AU Præsentation af dagens program v/ dagens moderator Holger Højlund, docent, VIA, Forskningscenter for ledelse organisation og samfund.

10.15 - 10.30

Samskabelsesfortællingen om Folkestedet. Praktisk information v/ leder Susanne Brøchner Væring.

10.30 - 11.15

Keynote 1: Samskabelse som fænomen - Mulighedsrum og dilemmaer v/ Anne Tortzen, Ph.d., Center for borgerdialog.

11.15 - 11.45

Summen ved borde.

11.45 - 12.00

Introduktion til workshops /v. Holger.

12.20 - 13.00

Frokost.

13.00 - 14.30

Workshops 1-5.

13.30 - 14.45

Kaffe /kage

14.45 - 15.30

Keynote 2: Møde mellem teori og praksis

a. Jens Ulrich, Ledelse - Ph.d. og ledelses- og organisationskonsulent hos Ulrich Consult ApS, lektor VIA UC

b. Marianne Keiser. Frivilligkonsulent, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

15.30 - 15.50

”Strategi – for lidt eller for meget” – samtale mellem Holger Højlund, Kristian Würtz, rådmand i Århus kommune og formand for Røde kors Århus

15.50 - 16.00

Afslutning og tak for i dag. v/ Holger Højlund.

Workshops

1. Bæredygtigt samarbejde Et møde mellem en uddannelsesinstitution og en frivillig organisation?

Bæredygtighed er blevet et kernebegreb i mange velfærdsinstitutioner. Der arbejdes med klima, natur og miljø, men også med mennesker og social sammenhæng, hvilket eksempelvis kan handle om at samskabe med frivillige organisationer om at tage et socialt ansvar ved siden af kerneopgaven. Via University College har i en årrække arbejde med bæredygtighed, og med udgangspunkt i et konkret samskabelsesprojekt om sorggrupper for børn og unge diskuteres perspektiverne af samarbejdet mellem VIA som uddannelsesinstitution og den frivillige organisation. Hvilke muligheder er der for de involverede parter til at høste gevinster gennem et sådant samarbejde, og hvordan sikres en løbende udvikling af samarbejdet. I denne workshop er vigtige temaer:

  • Hvordan etablere et bæredygtigt samarbejde?
  • Hvilke gevinster er der for de involverede parter?
  • Hvem er målgruppen?
  • Hvad siger de studerende til at blive involveret i frivilligt arbejde?
  • Hvilke erfaringer har workshoppens deltagere med lignende initiativer på andre velfærdsområder?
  • Hvordan udbredes tankegangen til andre velfærdsområder end uddannelse?
  • Hvilke kritiske læringspunkter er der at tage med videre?

Oplægsholdere

  • Holger Højlund, docent og forsker i samskabelse, VIA University college
  • Anna Marie Møller Lidegaard, underviser og projektansvarlig, VIA University college
  • 2 studerende fra VIA
  • Ansvarlig kontakt: Holger Højlund

2. Biblioteket som samfundsudvikler – norske erfaringer samskabelse

I 2018 gik en række norske biblioteker i gang med at et ambitiøst toårigt projekt- og kompetenceudviklingsforløb under overskriften: Biblioteket som samskaper. Projektet var en strategisk satsning, finansieret af Norges Nasjonalbibliotek, og må ses i sammenhæng med aktuelle udviklingstendenser i Norge med øget opmærksomhed på inddragelse og involvering af borgerne. Formålet var således at udvikle bibliotekernes rolle i lokalsamfundet med afsæt i samskabelse som metode og mindset. Et bærende element i forløbet blev at inddrage de deltagende bibliotekers kommunale organisationer i form af ledere og topchefer. Biblioteker arbejdede undervejs med konkrete samskabelsesprojekter i deres lokalsamfund og har i forlængelse af projektet bidraget til at forankre og udbrede samskabelse i egne og andre organisationer.

Workshoppen indledes med en samtale mellem Øystein og Malene om samskabelsesdagsordnen i Norge, samskabelse som en strategi for biblioteksudvikling, erfaringer fra projektet og koblingen mellem projektet og lokale kommunale strategier for inddragelse og involvering. Dernæst breder vi samtalen ud til fælles refleksion og dialog om, hvordan biblioteker og andre kulturinstitutioner kan arbejde strategisk med at træde ind i rollen som samfundsudvikler, herunder hvilke mulighedsrum og dilemmaer, det kan afstedkomme.

Oplægsholdere

  • Øystein Stabell, bibliotekar og projektlede for Biblioteket som samskaper, Innlandet Fylkeskommune
  • Malene Bødker Leerberg, lektor, VIA University College, Efter- og Videreuddannelse
  • Ansvarlig kontakt: Malene Bødger Leerberg

3. Kirken i samskabelse: Hvilke muligheder og dilemmaer melder sig?

Hvilken rolle kan kirken spille som en aktiv partner i at samskabe og udvikle fremtidens velfærdssamfund? Kommuner og civile organisationer har gennem flere år udviklet nye samarbejdsformer og samskabelse inden for en lang række velfærdsområder. Hvad sker der, når kirken indgår i disse samarbejder – hvilke muligheder og dilemmaer melder sig?

I denne workshop tilbyder vi:

  • En begrebsmæssig ramme for at forstå, hvad er på spil, når kirken indgår i samskabelse
  • Indblik i erfaringer fra en konkret case: Musikkens Fællesskaber
  • En mulighed for at reflektere over jeres egne erfaringer
  • Fælles opsamling af læringspunkter

Oplægsholdere

  • Anne Tortzen, forsker og rådgiver, direktør for Center for Borgerdialog
  • Marianne Saxtoft, social entreprenør og indehaver af Samskabelse
  • Daniel Demsitz, musiker og projektleder i projekt Musikkens Fællesskaber
  • Ansvarlig kontakt: Holger Højlund

4. På forkant med demografien – at samskabe for og med ældre / beskrivelse kommer snart

5. Kommunestrategier for demokrati og samskabelse med borgere

Strategier og konkret arbejde med nærdemokrati og borgerinddragelse er aktuelt i flere nordiske kommuner. Med afsæt i to konkrete eksempler drøftes centrale pointer og dilemmaer, bl.a. hvordan:

  • Kan man få alle borgere involveret, så det ikke kun er de veluddannede og dialogvante borgere, der får ordet?
  • Skaber man samspil mellem hverdagserfaringer, faglig viden og politiske rammer for bæredygtige løsninger?
  • Sætter man rammen, så der skabes en balance mellem politisk intention og det borgerne er optagede af?

Gentofte Kommune lagde i 2015 sin politiske arbejdsform markant om, således at politikerne bruger mindre tid på sager i fagudvalg og mere tid på politikudvikling sammen med borgerne i opgaveudvalg. Opgaveudvalgene består typisk af 5 politikere og 10 borgere, der over en periode med afsæt i et kommissorium udvikler anbefalinger til kommunalbestyrelsen. Erfaringerne fra de indtil nu 34 afsluttede opgaveudvalg peger på, at denne kombination af det repræsentative- og de liberale demokrati åbner nye mulighedsrum og som kræver et anderledes mind-set og nye kompetencer.

Nye Tønsberg kommune vedtok i forbindelse med kommunesammenslåing i 2017 å styrke og utvikle demokratiet i kommunen gjennom ulike nærdemokratiske ordninger. Målet er å:

  • Innvolvere innbyggere aktivt i viderutvikling av den nye kommunen som helhet og lokalsamfunn.
  • Gi innbyggerne virkemidler til innflytelse og påvirkning.
  • Skape interesse og engasjement hos innbyggerne for å ta stilling i aktuelle saker.

Dette innebær å innovere arbetsmåter, f.x. udvikling av nye samskapingsprosesser for innbyggere og andre aktører, og nye digitale samskapingsredskaber. Samtidig utfordrer det oss i forhold til bl.a. kompetanse på demokratisk innovasjon og prosessledelse, at sikre likeverdig deltakelse og i hvilken grad politikerne gir innbyggerne innflytelse i slike prosesser.

Oplægsholdere

  • Dorte McEwen, Chef Strategi og Analyse, Gentofte kommune.
  • Elisabeth Skjeveland Paulsen, Seniorrådgiver, Tönsberg kommune, Kultur, nærdemokrati og inkludering
  • Belinda Orten, Projektleder, Tönsberg kommune, Kultur, nærdemokrati og inkludering
  • Ansvarlig kontakt: Maria Marquard

Konferencen er planlagt og gennemføres i et samarbejde mellem VIA University College og NVL, Nordisk netværk for voksnes læring. Der er et begrænset antal pladser på konferencen. Det er gratis at deltage.

Kontakt

Maria Marquard
NVL Danmark
marq@edu.au.dk

Medarrangører

Logo.png