Længsel og behov - Paneldiskussion

 

 
Hafida Bouylud og Bjarne Wahlgren

Af Michael Voss 
”Motivation og ny teknologi” hed en af de otte valgfri sessioner fredag formiddag. Motivationen skortede det ikke på, da konferencens deltagere dagen før fik mulighed for at stille spørgsmål til de tre første keynote-talere (Gun-Britt Wärvik, Søren Ehlers og Bjarne Wahlgren) samt til tre praktikere, Christer Karlsson, Hafida Bouylud og Hanne Finstad.
Til gengæld fungerede den ny teknologi ikke helt efter bogen. Hvert 10-12 personers bord indtastede ét spørgsmål på de dertil indrettede apparater, men da bordene derefter skulle prioritere mellem de 29 indtastede spørgsmål, så var teknologien ikke motiveret til at virke.

 

Den svære lytteproces

Hafida Bouylud og Bjarne Wahlgren

Det forhindrede dog ikke de seks paneldeltagere i at besvare en stribe spørgsmål fra salen forbilledligt kortfattet og med livlige meningsudvekslinger indbyrdes.
”Giv dem uddannelse, så skal de nok blive ved. Uddannelse fører til uddannelse,” sagde Bjarne Wahlgren.
”Ja, men vi skal også have et svar til dem, der ikke har uddannelse, og som umiddelbart ikke vil. Det kræver, at vi lytter til dem. Hvilke behov har de, og hvilken længsel,” svarede Hafida Bouylud.
”Men man kan ikke tro på alt, hvad folk siger. Derfor er det en svær lytteproces. Og man skal give dem lidt mere end det, de vil have. Så opstår der længsel,” replicerede Wahlgren.

Synliggør behovet


Gun-Britt Wärvik og Søren Ehlers

Behov og længsel var to gennemgående begreber i debatten, som tog udgangspunkt i en konstatering fra dagens indledende præsentationer: En stor del af de mennesker, som har behov for at øge deres kompetencer for at klare sig, mener selv, at de ikke behøver deltage i nogen form for læring.
Hvem har ansvaret for at formulere behovet, var et af spørgsmålene. Hvordan bryder man holdningen ”Jeg ved alt”, lød et andet.
Bjarne Wahlgren foreslog, at man tilrettelægger arbejdet, så det er tydeligt for de ansatte, at de har brug for flere kompetencer, f.eks. gennem rotation mellem forskellige arbejdsfunktioner
Gun-Britt Wärwik bekræftede med et eksempel fra sin forskning problemets omfang. Hun havde fulgt udviklingen på en industri-arbejdsplads med højt kvalificerede faglærte arbejdere. De mente ikke, de behøvede at lære noget. Men da hele processen blev automatiseret, endte de med at feje gulv, fordi de ikke kunne omstille sig.
”Derfor er det vigtigt med brede kvalifikationer, der ikke er bundet til en bestemt arbejdsproces,” sagde hun.

Længsel og håb


Christer Karlsson

Søren Ehlers mente, at der eksisterer en utryghed, som skal overvindes. ”Mennesker er sociale, og den omfattende individualisering gør folk utrygge – også i forhold til at uddanne sig”, sagde han.
Ifølge Christer Karlsson, som arbejder med undervisning af fængselsfanger, handler det om at give de indsatte håb. ”Det virker. Efter 3-4 undervisningsgange kan de se lys for enden af tunnelen,” fortalte han.
Hafida Bouylud sagde, at det handler om ”at spotte længslen og lave kurser ud fra det”. Lige som flere andre var hun enig med den spørger, som havde indtastet: ”Hvorfor tager vi altid udgangspunkt i det, de mangler, ikke det, de har?”
”Vi skal respektere dem for det, de kan, ikke omvendt,” sagde Søren Ehlers.

Du ved noget, men ikke nok


Hanne Finstad

Enigheden om behov og længsel fik dog ikke paneldeltagerne til at italesætte det åbenlyse dilemma:
• På den ene side er opgaven at overbevise de lavt uddannede om, at de har et behov for mere læring
• På den anden side er opgaven at fokusere på det, de kan, og de ressourcer, de har.
Med sit naturfaglige udgangspunkt pegede Hanne Finstad på behovet for nye læringsstrategier. ”Hjernen er slet ikke indrettet til at læse bøger og lytte, så meget som man gør i de fleste undervisningssituationer. Der skal andre metoder til,” sagde hun.
Gun-Britt Wärwik advarede mod en tendens til at indrette voksenundervisningen efter produktionens LEAN-principper. Hun refererede til mange undervisere, der klager over, at den personlige relation mellem undervisere og kursister går tabt.
Hanne Finstad mente, at motivationen ligger lige under overfladen: ”Mennesker vil gerne være levende og udvikle sig. Når de opdager, at de ikke mestrer opgaver, de skal mestre, er de parate til læring,” sagde hun og fik opbakning fra Christer Karlsson, der fik sidste ord i debatten:
”I vil gerne lære andre noget. Velkommen i fængslerne, siger jeg. Her er mange, der behøver jer, og de er motiverede.”

Læs spørgsmål fra salen: PDF

 


Dr. Gun-Britt Wärvik, Göteborgs universitet, Sverige
Lektor Søren Ehlers, DPU, Århus universitet, Danmark.
Centerleder, professor Bjarne Wahlgren, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, NCK, Århus Universitet, Danmark
Christer Karlsson, Förbundsordförande, RIKSKRIS, Sverige
Hafida Bouylud, konsulent, Arbejdernes Oplysnings Forbund, Danmark
Hanne Finstad, Dr. philos, leder af Forskerfabrikken, Norge