Man fødes ikke som demokrat

 

 

Man fødes ikke som demokrat

Man skal lære at opføre sig demokratisk og være en aktiv medborger. Og i den proces har folkeoplysningen igennem mange år været en væsentlig kilde. Men kan man også opdrage til et transnationalt demokrati, og kan indvandrere blive ’rigtige‘ nordboer. Det var nogle af historiker Ove Korsgaards oplæg til workshop

Kan man brande folkeoplysningen?
Skabe et image og en historie om den folkelige oplysning, som betyder, at folk bare må have det? Må gå på kurser, må tage et højskoleophold, må videreuddanne sig på voksenundervisningscentre for at være in.
Det spørgsmål fik historiker Ove Korsgaard efter sit oplæg om Medborgerskab og mangfoldighed.
»Ja, hvorfor ikke,« funderede han.
»Før i tiden drog danske højskoleforstandere land og rige rundt hvert efterår og fortalte om deres uddannelser i forsamlingshuse og kirke. Det var den eneste måde at få fat i folket – ved at møde dem, hvor de boede, og ved at overbevise dem om, at netop denne højskoles kursus, ville gøre deres liv bedre,« siger historikeren, som for nylig er begyndt at undervise på en ny masteruddannelse i citizenship education ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Det engelske udtryk er nødvendigt, fordi både begreberne medborgerskab og statsborgerskab er inkluderet i citizenship.

Folket tager magten

Og netop den brede definition af en medborger var Ove Korsgaards udgangspunkt overfor DEMOS-deltagerne.
Korsgaard skelner grundlæggende mellem flere begreber for folket.
På den ene side kan folket forstås som demos, der henviser til den politiske rolle. På den anden side er der folket som etnos, som referer til medborgerskabet, hvor der lægges vægt på det etniske og kulturelle, altså på nationalfølelsen. Og endelig er der definitionen pléthos, der refererer til en social forståelse. Pléthos betyder også mængde, og i dag kan vi genfinde ordet i begreber som plebs og plebejer.
I middelalderen brugte man ordet ’folk‘ om mennesker i al almindelighed og om det enkelte menneske – et rigtigt mandfolk eller kvindfolk.
Under den danske enevælde refererede ’folk‘ primært til de lavere sociale lag. Men med den franske revolution i 1789 sker der noget. Begrebet bliver et nøglebegreb i de politiske, sociale, kulturelle og pædagogiske revolutioner, der fulgte.
Indtil denne revolution – og den amerikanske uafhængighedserklæring 13 år tidligere – var fyrsten centrum i samfundets symbolske orden. Da fyrsten røg ud og folket kom til magten, skete der en ændring i denne tingenes orden. Pludselig var det folket, der havde hovedrollen på den europæiske scene. Og den rolle har folket ikke opgivet siden. Selv om der har været mange omskiftninger, påpeger Ove Korsgaard, som blandt andet er forfatter til det identitets- og danmarkshistoriske værk ’Kampen om folket‘.

Oplysning til folket

Med den nye magt fulgte også behovet for mere viden.
Før de danske skoler for alvor begyndte at blive almindelige for alle børn i begyndelsen af 1700-tallet, var det kirkerne, der havde den helt centrale oplysningstradition. Det var her, man gik i spidsen for en alfabetiseringsproces, som betød, at store dele af befolkningen faktisk kunne læse og skrive.
Men der skulle mere end abc til for at gøre folket til aktive medborgere i et demokrati.
»Man bliver ikke født ikke som demokrat. Det er et kunstigt system, som skal læres. Og det skal læres for at håndtere og forebygge konflikter mellem borgere, som er uenige om andre forhold - for eksempel af religiøs eller kulturel art,« påpeger Ove Korsgaard.
Og det er her højskolerne, folkeoplysningen og voksenundervisningen har en stor rolle at spille. Den gang og i dag.

De nye medborgere

De store udfordringer for demokratiet i dag ligger for os i Norden på nationalt og europæisk plan.
»Men kan det lade sig gøre at lave et transnationalt demokrati i eksempelvis EU?« spørger Ove Korsgaard.
»Efter min mening kan man nok lave et europæisk demos, men det vil komme til at rumme flere forskellige etnos’er. Man vil kunne udvikle et europæisk folk efter den samme model som USA eller Schweiz, hvor folk er bundet sammen af en overordnet politisk målsætning, men har muligheden for at bevare deres eget etnos.«
Men hvad så med de udlændinge, der kommer til os? Vil indvandrere i Norden kunne blive nordiske?
»Ja, man vil kunne blive eksempelvis dansker – men man vil ikke kunne få dansk etnos med hud og hår. Derfor er det vigtigt – både med hensyn til det europæiske demos og det nationale – at vi begynder at se på begrebet demos igen. Vi skal nemlig leve i et demokrati i en helt anden kontekst, end vi har gjort i nogle hundrede år. Og det giver udfordringer for folkeoplysningen,« fastslår Korsgaard.
»Det bliver nødvendigt for jer at knytte en sammenhæng mellem de ideologiske overvejelser, I har med folkeoplysninger, og det, der rent faktisk foregår.«
Og når den diskussion er tilendebragt, så kan man begynde at tale om, hvordan man skal brande det nye produkt!

af Mette Engell Friis
Demokrati er et kunstigt system, som skal læres, siger Ove Korsgaard
Demokrati er et kunstigt system, som skal læres, siger Ove Korsgaard

Ove Korsgaards presentation (pdf)