Mangfoldig voksenundervisning

 

 

Mangfoldig voksenundervisning

DEMOS-konferencen bød på mange muligheder for også at diskutere egne erfaringer på kryds og tværs af de nordiske grænser, samtidig med at man fik kig til nye horisonter via oplægsholderne. Men hvorfor vælge at bruge to dage sammen med nordiske kolleger? Vi har spurgt fem konference-deltagere om, hvorfor de tog til Danmark, og hvad de fik ud af de intense to døgn.

Tage Dræby, landsformand for NETOP, Danmark:

Hvorfor tilmeldte du dig konferencen?
Jeg har som landsformand for NETOP deltaget i arbejde i Forbundet
Nordisk Vuxenupplysning (FNV) om samme emne.
Når det er mig, der i NETOP arbejder med disse ting skyldes det, at jeg
har en baggrund som politiker som medlem af en kommunalbestyrelse og af Folketinget. Og det er måske meget naturligt, at aktiv deltagelse og erfaringer resulterer i behov for at deltage i en dialog om emnet, ligesom det afsætter refleksioner hos en selv.

Jeg kunne derfor også have svaret kort;: Fordi jeg er dybt interesseret I det!

Hvad forventede du at få ud af konferencen?
At få et par holdepunkter og angrebsvinkler for videre arbejde med emnet.

Hvad fik du personligt med dig hjem?
Ud over de mange ting, der blot lagrer sig i baghovedet, de kilder, som 
Jeg noterede – jeg har allerede checket et par hjemmesider og lavet et par
søgninger – så er det vigtigste de eksplicitte holdepunkter.
I min optik rummer Ove Korsgaards  ’Demos, Ethnos og Pletos‘ lige
Præcist et sådant holdepunkt. De matcher blandt andet nogle ting, som  jeg har arbejdet med som formand for Integrationsrådet i Albertslund.


Staffan Hübinette, Tollare Folkhögskola, Sverige

Hvorfor tilmeldte du dig konferencen?
Jeg er projektleder for et NVL-projekt, som handler om fleksibel læring og demokrati. Projektet skal fremlægges i samarbejde med DEMOS-konferencen i Stockholm i slutningen af dette år. Derfor var det naturligt også nat deltage i konferencen i Helsingør.

Hvad forventede du at få ud af konferencen?
Jeg havde faktisk ikke så store forventninger, eftersom dette her er en ny sammenhæng for mig. Men jeg var nysgerrig efter at møde Ove Korsgaard, som jeg ikke har hørt tidligere, og Erik Amnå, som jeg dog kender lidt bedre.
Samtidig forventede jeg at få en fornemmelse af, hvordan demokrati-diskussionerne føres i denne sammenhæng.
Det nordiske perspektiv har, som jeg ser det, levet i skyggen af EU og diskussionen om den nye konstitution. Det føles som om, de nordiske sammenhænge ikke længere er så betydningsfuld og så politisk prioriteret.
Spørgsmålet er derfor, hvilken kraft og potentiale, der reelt findes i den nordiske identitet og demokrati.

Hvad fik du personligt med dig hjem?
Givet vis mange tanker og ideer. Derimod er processen omkring Hvidbogen stadig noget diffus, synes jeg!


Cristina Karlsson, Informationsmedarbejder, Folkbilningsförbundet, Sverige:

Hvorfor tilmeldte du dig konferencen?
Mit motiv for at være til stede var, at jeg skulle deltage i et møde i den arbejdsgruppe omkring Demokratikonferencen, som skal gennemføres i Stockholm den 30. november- 1. december.

Hvad forventede du at få ud af konferencen?
Mødet blev holdt som optakt til DEMOS-konferencen, og jeg blev der til den for at få et bedre billede af processen og det indhold, som skal præge det nordiske samarbejde igennem året, hvor ’højdepunktet‘ bliver Demokratikonferencen, hvorfra der kommer meningstilgengivelser, som skal med i Hvidbogen, rapporter etc.
 
Hvad fik du personligt med dig hjem?
Hvad konferencen først og fremmest gav mig som folkeoplyser var et tydeligere billede af dagens og fremtidens udfordringer for folkeoplysningen.
Samtidig fik jeg bekræftet, at denne idé stadig holder, og at der findes et uhørt stort for folkeoplysningen – hvilke ikke mindst efterdønningerne fra Muhammed-karrikaturerne viser – men at opgaven i dag er mere kompliceret.


Ellen Stavlund, Voksenoplæringsforbundet, Norge

Hvorfor tilmeldte du dig konferencen?
Jeg havde to grunde til at tilmelde mig konferencen:
Jeg er koordinator i NVL og derfor interesseret i nordiske forhold, tanker og ideer.
Jeg tilmeldte mig også at faglige grunde. Demokratispørgsmålet interesserer mig specielt, og oplysningsforbundene har haft et betydelige rolle i den demokratiske udvikling i Norden. Denne rolle bør de foresat varetage og udvikle i en globaliseret verden, hvor lokaldemokratiet er vigtigere end nogensinde.

Hvad forventede du at få ud af konferencen?
Jeg forventede at få udviklet og fornyet min egen kompetence og argumantation i forhold til demokratispørgsmålet.

Hvad fik du personligt med dig hjem?
En fornyet bevidsthed om hvilke faktorer og strukturer som er vigtige i
et demokratisk samfund. Det var specielt interessant at få diskuteret den
aktuelle og komplicerede sag om karikaturtegningerne i en nordisk
sammenhæng.


Maicen Ekman, generalsekretær, Folkbildningsförbundet, Sverige:

Hvorfor tilmeldte du dig konferencen?
Konferensen var et led i processen med at give indspark til Nordisk Minister Råds strategidokument om uddannelse, og jeg ville deltage i den og samtidig få inspiration til planlægningen af den nordiske demokratikonference i Stockholm til efteråret.

Hvad forventede du at få ud af konferencen?
At få en større indsigt i processen omkring Hvidbogen, at få en fornemmelse af forskningen og andres erfaringer med lokalt arbejde omkring demokratiudvikling og medborgerskab i de nordiske lande.

Hvad fik du personligt med dig hjem?
Mange interessante samtaler og diskussioner, som både gav bekræftelse af egne erfaringer og nye tanker at reflektere over!