Manglende digitale kompetencer er en trussel mod den nordiske velfærdsstat

 

Ny rapport fra NVL-netværket Grundlæggende færdigheder stiller skarpt på, hvad manglende digitale kompetencer kan betyde for tilliden til de nordiske demokratier. DialogWeb tog en snak med netværksmedlem Hanne Størset, der arbejder med analyse og er en af forfatterne bag rapporten.

 
NVL-netværket Grundlæggende færdigheder

I takt med at myndighederne i de nordiske lande skruer op for digitale løsninger i kommunikationen med borgerne, jo større bliver risikoen for ekskludering af en række samfundsgrupper. Det har ikke blot betydning for den enkelte, der måske ikke får ansøgt om bolig, SU eller arbejdsløshedsunderstøttelse. Det har også betydning for samfundets generelle udvikling, demokratiet og velfærdsstaten. Det siger Hanne Størset, sociolog, der arbejder med statistik og analyse ved Kompetanse Norge. Som en del af NVL’s netværk ’Grundlæggende færdigheder’ har hun netop været med til at sende rapporten ’Basic digital skills for adults in the Nordic countries’ på nettet, der giver et statusbillede af Norden med hensyn til grundlæggende digitale kompetencer og opsummerer fælles muligheder og udfordringer i en nordisk SWOT-analyse.

”Hvis man ikke kan deltage i demokratiet eller velfærdsstaten, fordi man ikke har de digitale kompetencer, det kræver, er der risiko for, at man bliver isoleret og digitalt ekskluderet. Nordiske lande har velfungerende demokratier, men hvis den digitale udvikling bidrager til, at nogle føler sig udenfor, vil vores samfund ændre sig i en retning, jeg tænker, vi ikke er interesserede i,” siger hun.

Det er i høj grad et spørgsmål om tillid, når alt kommer til alt. Foruden de manglende digitale færdigheder, der kan føre til digital ekskludering for den enkelte, handler det også om, at jo mere af vores tilværelse, der foregår digitalt, jo mere væsentligt bliver temaer som digital sikkerhed og overvågning også. Noget, der kan være ekstremt komplekst at gennemskue og forstå for selv den mest garvede IT-bruger, men som har afgørende betydning for individets tillid til samfundet, dets institutioner og registre.

Rapportens seks anbefalinger

  • Andelen af lavt uddannede voksnes deltagelse i undervisning inden for grundlæggende digitale færdigheder skal øges
  • Forny alle bestræbelser på at bygge bro over det digitale skel i befolkningen og frem digital inkludering
  • Styrk arbejdet med og indsatsen i at skabe og vedligeholde et livslang læringssystem
  • Frem udviklingen af uddannelsesteknologier for voksne
  • Lærernes digitale kompetence inden for voksenuddannelse skal forbedres
  • De nationale foranstaltninger, der beskæftiger sig med cybersikkerhed, skal forbedres

Om Hanne Størset

Hanne Størset arbejder med statistik og analyse hos Kompetence Norge, Direktoratet for Kompetencepolitik, som hører under Ministeriet for Uddannelse og Forskning. Direktoratet arbejder for, at alle kan lære hele livet og sikre sig de færdigheder, de har brug for.

Behov for bedre uddannelse af lærere

Generelt ligger de nordiske lande dog højt i forhold til resten af Europa, hvad angår grundlæggende digitale færdigheder. Alligevel er der plads til forbedring, påpeger Størset, særligt over for en række sårbare grupper. Grupper med svage basale digitale færdigheder falder stort set sammen med dem, der allerede er uden for arbejdsstyrken eller i risikogruppen for det; det vil sige lavt uddannede, ældre, arbejdsløse og indvandrere. At nå disse grupper med svage digitale færdigheder har vist sig at være en stor udfordring, da de ofte ikke er opmærksomme på behovet for at styrke deres færdigheder, konkluderer rapporten. Samtidig er der også et stort behov for en fleksibel og mere tilstrækkelig uddannelse af voksenlærere på området. Hvor der er masser af krav til uddannelsen af lærere inden for børne- og ungeområdet, er der meget få krav på voksenområdet, og slet ingen i forhold til digitale kompetencer, siger Størset.

”Mange lærere er ikke vokset op med det digitale og har derfor selv gennemført deres uddannelser ved hjælp af papir, pen og klassisk skoleundervisning. Man har i de senere år satset meget på efteruddannelse, men det har ikke være på voksenlærerområdet. Samtidig er der meget højere krav for undervisere inden for børne- og ungeområdet i forhold til de statslige krav til oplæring på voksenområdet. Så længe der ikke er konkrete krav, kan man heller ikke forvente, at lærerne besidder de nødvendige kompetencer. Men hvis du skal kunne vejlede andre, er du selv nødt til at være på et niveau over det grundlæggende, og hvis lærerne ikke selv er det, har vi et problem. Det er det, vi ser nu.”

Det er noget, vi netop ser konsekvensen af nu, påpeger hun. Coronakrisen har således i særlig grad udstillet, hvor udfordrende det har været for mange, at al undervisning pludselig skulle foregå digitalt.

”Om noget viser Coronakrisen behovet for grundlæggende digitale færdigheder. Vi er i en hverdag, hvor helt nye kompetencer skulle tages i brug meget pludseligt, og det har ikke været lige let for alle.”

Behov for EdTech-forskning

Gennem de senere år har EdTech-industrien modtaget enorme summer fra de nordiske lande, der således har investeret massivt i udviklingen af digitale læringsmiljøer. Men der har ofte ikke fulgt nogen kvalitetssikring af produkterne med, siger Størset.

”Det digitale univers giver mange muligheder, men vi har glemt nødvendigheden af også at fokusere på, hvilke kompetencer vi knytter an til de enkelte produkter. Samtidig går den digitale udvikling så hurtigt, at de kompetencer, der var brug for for fem år siden, er forældede i dag. Der er så mange penge i EdTech, og der udvikles nye tjenester og nye apps hele tiden. Men der mangler i høj grad forskning til kvalitetssikring af området samt et fokus på den manglende udvikling af teknologi der skal sikre, at voksne kan tilegne sig grundlæggende færdigheder.”

Det handler om den ekspertise, vi besidder, siger analytikeren, og hvordan vi bruger værktøjer og interagerer gennem tjenester. Noget som indebærer, at vi skal foretage både psykologiske og juridiske vurderinger, der påvirker samfundet.” ”Udviklerne af teknologien tager ikke ansvar for, hvordan samfundet påvirkes, og jeg er bekymret for, at det ikke bliver italesat. Jeg ser ikke, at myndigheder i særlig stor grad er beviste om konsekvenserne,” siger hun.

Eksempelvis er mange af de digitale tjeneste, vi ser i dag, enormt lette at bruge. Det gælder eksempelvis virtuelle, digitale assistenter som Amazons’ Alexa eller Apples’ Siri, der via stemmestyring kan fikse det meste for dig, og du behøver ikke vide noget om teknologien bag for at få det til at du.

”Men hvad med spørgsmålet om sikkerhed og overvågning? Det kan man ikke længere fraskrive sig som samfund i dag,” siger hun.
Og så er vi tilbage ved problematikken om tillid.

manglende-digitale-kompetencer-er-en-trussel-mod-den-nordiske-velfaerdsstat-text.jpg

Hanne Størset er sociolog og arbejder med statistik og analyse ved Kompetanse Norge.

Mistro ændrer samfundet

Når vi færdes digitalt, bliver vi påvirket konstant fra mange kanter. Risikoen er, at vi på grund af manglende kompetencer til at gennemskue eksempelvis ’fake news’ og reklame blive fanget i ekkokamre, hvor vi blot taler med andre, der deler samme holdning. Hvis du så oven i købet føler dig digitalt ekskluderet af samfundet som helhed, fordi du ikke har de kompetencer, der kræves af dig for at deltage, jo mindre tillid har du til systemet, påpeger Hanne Størset.

”Det er farligt, fordi vi i de nordiske lande har masser af statslige registre. Hvis du ikke har tillid til, at staten behandler dine data ordentligt og vil dig vel, begynder du at mistro samfundet. Hvis du mistror samfundet, har det også en betydning for, om du føler, du kan ytre dig frit, ligesom mistro mellem grupper vil ændre samfundet dramatisk. Derfor er det enormt vigtigt, at vi begynder at italesætte udfordringen med manglende digitale kompetencer. Både på et beslutningstagerniveau og på et arbejdspladsniveau.”

Regnefærdigheder i relation til arbejdsmarkedet

At NVL-netværket således fokuserede på de grundlæggende digitale færdigheder i første rapport er ikke tilfældigt. At kunne gebærde sig på nettet indebærer også at kunne læse og regne, og derfor var det et godt udgangspunkt for netværkets videre arbejde, siger Størset. ”Der er generelt en større forståelse for, at man kan have udfordringer med det digitale end med læsning og regning. Derfor kan det at tale om digitale kompetencer være en god indgangsvinkel til også at tale om de andre grundlæggende færdigheder. For dem, der mangler grundlæggende færdigheder, mangler det ofte bredt. Men vi ser også, at det digitale samfund øger udfordringerne på de to andre felter, fordi du skal mestre mere selv på et individuelt niveau,” påpeger hun.

Næste tema for netværkets videre arbejde er voksnes regnefærdigheder i relation til arbejdslivet.

”Coronakrisen viser os tydeligt, hvor meget du skal kunne forstå om eksempelvis tal og økonomi. Nyhedssiderne boomer hver dag med tal, du skal kunne afkode: hvor mange smittede er der, hvad er smittetrykket, hvor mange patienter, kan vi presse ind på hospitalsstuerne, hvordan ser udviklingen ud procentvis og sammenlignet med andre lande med flere eller færre indbyggere. Vi må kunne forholde os til figurer, grafer og skemaer, der viser sygdommens udvikling.”

Samtidig bliver vores arbejdsliv også mere og mere digitalt og talbaseret. Automation og skærme tager over, og du er nødt til at kunne betjene dem og taste de rigtige tal ind de rigtige steder for at bestride dit job. Det samme gælder vores privatliv, hvor vi eksempelvis skal være i stand til at forstå information fra offentlige institutioner om vores rettigheder, påpeger hun. ”Du skal kunne finde ud af, om det den enkelte institution gør, er korrekt, eller om du får udbetalt det, du har ret til, baseret på din situation. Meget af dette gøres nu via websteder og digitale formularer. Men hvad nu, hvis du krydser af i et forkert felt eller indtaster forkerte tal? På samme vis som med de digitale færdigheder, er der et væsentligt demokratiaspekt af de grundlæggende regnefærdigheder også. Vi må kunne forstå tal for at gebærde os digitalt og dermed undgå ekskludering af arbejdsmarkedet såvel som af samfundet som helhed. Det er noget af det, vi skal i gang med at se på nu.”