Svensk folkeoplysning har i mange år indtaget en avantgarde-position i forhold til det formelle uddannelsessystem, påpeger professor Staffan Larsson. Sektoren har inspireret de formelle uddannelsesinstitutioner til at overtage nye ideer og har efterfølgende selv indtaget nyt land
Betydeligt før, det lå de formelle uddannelsesinstitutioner på sinde, rettede svensk folkeoplysning sin opmærksomhed mod nye grupper i befolkningen, der ikke af sig selv fandt vej til de eksisterende uddannelsestilbud. Det gælder både arbejdere, den store landbefolkning uden for de større byer, kvinderne samt voksne generelt. På den måde har folkeoplysningen spillet en nøglerolle i demokratiseringen af adgangen til uddannelse, pointerer professor Staffan Larsson, Linköping Universitet.
Også når man ser på indholdet og tilrettelæggelsen af uddannelsestilbudene har folkeoplysningen dannet skole. Foredrag og studiekredse om blandt andet videnskab, kunst og kultur trak folk af huse inden, de formelle uddannelsesinstitutioner tog disse emner op og etablerede uddannelser inden for landbrug, politik og samfund samt kunst og medier eksempelvis. På samme måde har det etablerede system efterhånden taget ved lære af folkeoplysningens demokratiske tradition, hvor dialogen var i højsædet, og hierarkiet mellem lærer og deltager blev brudt op i studiekredse eksempelvis.
En eksperimentel workshop
- Folkeoplysningen har hurtigt forholdt sig til de aktuelle behov i samfundet og har fungeret som en eksperimentel workshop, mens de formelle uddannelsesinstitutioner siden har taget de nye ideer til sig, siger Staffan Larsson.
Distancen til det formelle uddannelsessystem og de politiske beslutningstagere har spillet en afgørende rolle for folkeoplysningens evne til innovation. Spørgsmålet om, hvorvidt denne frontløber position også vil kunne bevares i fremtiden, er vanskeligt at besvare, mener han.
- Folkeoplysningen befinder sig i en paradoksal relation til staten, som man på den ene side modtager finansiel støtte fra og på den anden side indtager en autonom rolle i forhold til. Blandt truslerne imod folkeoplysningens autonomi og innovationskraft kan man både pege på krav om øget offentlig kontrol, en væsentlig beskæring af den offentlige støtte samt folkeoplysningens vanskelige balance mellem egen autonomi og rollen som leverandør af ydelser til marked og stat, påpeger Staffan Larsson.
- Folkeoplysningen har hurtigt forholdt sig til de aktuelle behov i samfundet, siger Staffan Larsson.
|