Ønsker regeringen at afskaffe de unges privilegium?

 

 
Ólafur Steinar Gestsson, fotojournalistelev Professor Gestur Guðmundsson stiller sig kritisk overfor den islandske regerings planer om at begrænse ældre elevers muligheder for videregående uddannelse.

ISLAND

– Er det nødvendigvis dårligt at unge mennesker forlader skolen for at udvide deres horisont og samle på erfaring på arbejdsmarkedet før de genoptager studierne? Sådan spurgte Gestur Guðmundsson, professor i sociologi ved fakultet for uddannelsesvidenskab på Islands universitet i Reykjavík, i et foredrag på fakultetets faglige konference i begyndelsen af oktober hvor han fortalte om sine undersøgelser af unge arbejdsløse i Island efter krakket.

Efter den islandske økonomis kollaps i efteråret 2008 voksede arbejdsløsheden stærkt fra at være et par procent til godt 16% blandt de 18-24 årige. Siden er den gået støt nedad og kom i september ned på samme nivå som i 2008. Men denne arbejdsløshed forstyrrede en hel del for de unge.

Ingen enkelt årsag

Gestur har længe beskæftiget sig med drop-outs som, ifølge OECD, har været forholdsvis flere i Island end i andre land. Han er ikke enig med den gængse fortolkning af tallene og påpeger at  Island har kunnet tilbyde de unge det privilegium at gå ud på arbejdsmarkedet for derefter at genoptage studierne senere.

Han tilføjer at der sjældent er én enkelt grund til at unge forlader skolen. – De fleste har ikke haft det godt i skolen, og mange har også haft problemer derhjemme, kæmper med dyslexia eller sygdomme, ikke mindst psykiske. Dertil kommer at en stor del af de unge af økonomiske grunde er nødt til at have et job ved siden af skolen. Der findes ingen støtte til unge under uddannelse i alderen 18-20 år. Unge fra hjem som har svært ved at få økonomien til at balancere, er særligt fristet af et arbejdsmarked som byder dem velkommen.

Forskel på kønnene

Men her mærker Gestur en forskel på kønnene. – Pigerne forlader skolen oftere mod deres vilje, de bliver mobbet, bliver syge eller får børn og de fleste må lade sig nøje med et lavtlønnet arbejde. Drengerne lader sig friste af gode indtægter på deres bijobs. De får nogle gange  tilbud om et bedre lønnet job end deres lærere har. Denne udvikling satte krisen en stopper for, siger han.

Efter en del år på arbejdsmarkedet befinder de fleste sig i en blindgyde som de ikke finder vej ud af uden uddannelse. Pigerne begynder tit med at tage kurser eller korte erhvervsuddannelser mens drengene knokler indtil de opdager at de ikke kommer videre i deres karriere. I 2010-13, i kølvandet af krakket i 2008, strømmede unge og halvvoksne arbejdsløse ind på ungdomsuddannelserne i endnu højere grad end før.

Halvdelen af islandske erhvervsstuderende færdiggør deres svendeprøve efter 25-års alderen.

Halvdelen af svendene over 25 år

Gesturs foredrag fik en uventet relevans da regeringen fremlagde næste års finanslovforslag i september. Hvis den bliver vedtaget uændret vil der ske en række nedskæringer indenfor ungdomsuddannelserne samt voksenundervisningen. I lovforslaget står det at ungdomsuddannelserneskal prioritere elever der er yngre end 25 år gamle. Det bliver tolket på den måde at skolerne ikke vil få bevilgninger for ældre elever.

Det stemmer ikke særlig godt med den islandske virkelighed hvor mange ikke færdiggør sin videregående uddannelse før efter 25 års alderen. I 2000-2009 var 6-9% af dem der fik studentereksamen 25 år eller ældre. Indenfor erhvervsskolerne og de tekniske skoler var forholdet langt højere hvor over halvdelen var over 25 år når de gjorde deres svendeprøve eller afgangseksamen færdig.

Yoyo-karriere

Sammen med Hulda Karen Ólafsdóttir publiserede Gestur en artikel* i 2013 hvor de redegjorde for en undersøgelse de gjorde blandt drop-outs. De beskriver de ændringer der er sket på unge menneskers måde at udvikle sig på. De følger ikke længere den lige linie – uddannelse, karriere, familie – men eksperimenterer med karrieren i en slags “yoyo”-rejse igennem livet. De går ud af skolen for at arbejde og genoptager studierne efter at have høstet erfaringer indenfor arbejdslivet.

De fleste unge Gestur og Hulda Karen talte med følte at de var blevet skubbet ind på en linie der ikke passede dem. Der findes et stort pres i det islandske samfund for at unge skal færdiggøre en boglig studentereksamen når de er 20 for derefter at skynde sig til uni. Det passer ikke særlig godt til dagens virkelighed så en stor del dropper ud i deres søgen efter mening i tilværelsen. En anseelig del finder senere hen vej tilbage til skolen, men ikke nødvendigvis den boglige del.

Derfor er det betænkeligt når regeringen fremsætter et finanslovforslag hvor man vil skære ned på støtte til  læring på arbejdspladsen og validering af realkompetanse samt studie- og jobvejledning indenfor voksenuddannelsen.

 

* Gestur Guðmundsson, Hulda Karen Ólafsdóttir: Brotthvarf og endurkoma fullorðinna í nám á framhaldsskólastigi. Tímarit um menntarannsóknir/Journal of Educational Research (Iceland) 10, 2013-, 44-64.