NVL arbejdsgrupper om voksenpædagogik

 

 

NVL arbejdsgrupper om voksenpædagogik

Formål og opgave

NVL’s arbejde med voksenpædagog har til formål at fremme kvalitet i det voksenpædagogiske område gennem fokus på konkrete behov, innovation og nytænkning bl.a. indenfor områderne kompetenceudvikling af voksenlærere, aktuelle og prioriterede emneområder som fx entreprenørskab og kreativitet, udvikling af strukturer for efter- og videreuddannelse, tværsektorielle samarbejder og læreprocesser.

Aktuelt 2013

Nordisk netværk om innovation, kreativitet, entreprenørskab og læring
Siden NVL’s oprindelige arbejdsgruppe om ”voksenpædagogik” afsluttede sit arbejde i 2010 er arbejdet blevet videreført i samarbejde med udvalgte nordiske aktører indenfor området. Arbejdet i 2010-2012 er gennemført af fleksible nordiske arbejdsgrupper og forskellige nordiske samarbejdspartnere fra alle sektorer, relateret til de enkelte opgaver. I 2012 blev det på flere møder klart, at der pt. ikke er basis for at etablere en nordisk master i voksenpædagogik. Derimod er der stadig interesse for at undersøge og udvikle muligheder for at etablere nordiske efteruddannelsestiltag, hvor de, der arbejder med voksnes læreprocesser kan dele erfaringer, viden i gensidige læreprocesser. NVL’s arbejde med udvikling af voksenpædagogik er i nuværende periode relateret til innovation, entreprenørskab og kreativitet. 
I Nordisk Ministerråd, NMR (og i EU) er innovation, kreativitet og entreprenørskab prioriterede temaer i forbindelse med voksnes læreprocesser. Temaerne er forskellige, men kan på mange måder være hinandens forudsætninger. NVL initierer derfor i løbet af foråret 2013 en nordisk arbejdsgruppe med fokus på dette tema koblet til voksnes læring. Arbejdsgruppens opgave er ikke lagt helt fastlagt, men vil bl.a. bestå i at skabe tydeligere forståelse af begreberne, indsamle og diskutere nordiske erfaringer fra læringsmiljøer der ikke kvæler, men fremmer kreativitet, innovative kompetencer og entreprenørielle mindset. Deltagere i arbejdsgruppen vil repræsentere alle nordiske lande og så vidt muligt repræsentere formelle, nonformelle og informelle læringsarenaer. Inddragelse af perspektiver fra læringsmiljøer indenfor systemer og læringsmiljøer udenfor systemer kan kaste lys på forudsætninger for centrale personlige begreber som ”drive”, ”passion”, ”vilje”, ”iderigdom” og rejse diskussionen om hvilken slags uddannelse, hvilke miljøer etc. der overhovedet er i stand til at fremme dette. Som hjælp til at præcisere og fokusere gruppens arbejde etableres en rådgivende baggrundsgruppe med særlig ekspertise indenfor området
Resultater af arbejdet vil blive diskuteret i forsker-praktiker møder i løbet af 2014, og det undersøges om etablering af tværnationale forsknings- og læringscirkler kan være en model for videre udvikling og læring. Denne netværksorganiserede efteruddannelsesmodel blev i 2012 beskrevet af en nordisk NVL gruppe, der fremlagde erfaringer og ideer på det norske formandsskabskonference i juni 2012.
Det samlede arbejde forventes gennemført i perioden 2013-2015.

Dansk arbejde med voksenpædagogik
I 2011 blev NVL opfordret til at tage initiativ til en fortsættelse af tidligere danske voksenpædagogiske foreningers arbejde. NVL indgik samarbejde med repræsentanter fra nuværende og tidligere voksenpædagogiske foreninger med det formål at revitalisere den alment voksenpædagogiske diskussion i Danmark. Gruppen planlagde og gennemførte et velbesøgt voksenpædagogisk træf i efteråret 2011. På træffet etableredes en ny arbejdsgruppe ”Voksenpædagogisk forum”, der i samarbejde danske NVL koordinator fortsætter arbejdet. Det voksenpædagogiske forum fungerer som en fleksibel sammensat gruppe, hvor centrale aktører indgår på skift i forhold til forskellige arrangementer.

Aktuelt i 2013: Det voksenpædagogiske forum planlægger og gennemfører en konference med temaet ”Voksenuddannelse i spændingsfeltet mellem målrationalitet og idealer om demokratisk dannelse”. Konferencens tema forventes at blive fulgt op i efteråret når PIAAC undersøgelsens resultater er offentliggjort.
En mindre gruppe med tidligere deltagere fra det voksenpædagogiske forum gennemfører i januar 2013 en konference om ”Vejledning.

Kalender (foreløbig)

2013 Nordisk arbejdsgruppe
• Januar til april. Tema, struktur og indhold diskuteres i NVL, med tidligere aktører i NVL netværk og andre kompetencepersoner
• April – juni. Arbejdsgruppe og rådgivende gruppe etableres  
• 19.-20.aug. Første netværksmøde. Diskussion og begyndende afgrænsning og fastlæggelse af opgave. Sted Kolding ”Innovationsfabrikken”
• 3.-4. december 2013 . Møde med netværk og advisory board. Opgaven præciseres og defineres. Arbejdsplan forberedes. 
2014 -2015 Følger når opgaven er endeligt fastlagt.