Nyt vejledningscenter åbnet i Torshavn

 

I juli 2019 startede projektet Vegleiðingarstovan, et vejledningscenter der er er tænkt og planlagt som krumtappen i en samordning og en prioritering af en uafhængig voksenvejledning.

 
Vegleiðingarstovan i Thorshavn

I juli 2019 startede projektet Vegleiðingarstovan, et vejledningscenter der er er tænkt og planlagt som krumtappen i en samordning og en prioritering af en uafhængig voksenvejledning, en såkaldt livslang vejledning. Centret har en etableret forbindelse til andre instanser, der vejleder til uddannelse, lærepladser og validering og er en tværgående tjeneste i det færøske samfund, når det gælder emnet karriere og spørgsmål omkring dette.

Vejledningcentret ligger plaseret midt i byen i Færøernes hovedstad, men har som del af sin årsplan at nå ud til de andre dele af landet hver 14.dag i relevante perioder, på udvalgte offentlige steder; biblioteker, skoler og andre centrale kommunale lokaler.

Det er Kristianna Mortansdóttir, MA i vejledning, der leder Vegleiðingarstovan i en fultidsstilling, men to andre medarbejdere arbejder på centret på deltid. Dertil er der tilknyttet et netværk af vejledere rundt landet, med forskellige specialer i fht. vejledning, som både fungerer som resource m.h.t. de forskellige fagområder og niveau, men som også er del af arbejdet at koordinere vejledningsindsatsen på Færøerne mere generelt, samt deltager i indsatsen for voksenvejledning rundt landet.

Vegleiðingarstovan arbejder i startfasen meget med kontakten til de forskellige samfundssektorer, med etiske principper for vejledning, med IT-løsninger som del af opgaven at skabe bedre adgang til vejledning for alle, med samordning af arbejdsbeskrivelser for vejledning på de forskellige niveau m.m. Vejledningscentret er åbent mandag og tirsdag fra kl. 10-16, onsdag fra kl.10 til 18 og fredag fra kl. 10 til 14.