På Island fisker de sjæle

 

 

Birna Gunnlaugsdóttir, Vesturlandi Voksenuddannelsescenter og Gudlaug María Bjarnadóttir, B.H.S Gymnasiet, Island:

På Island fisker de sjæle

Voksenunderviserne Birna Gunnlaugsdóttir og Gudlaug María Bjarnadóttir er begge i gang med en masteruddannelse. Emnerne er forskellige, men essensen den samme: Hvordan får det islandske samfund gjort folk med kort uddannelse til aktive medborgere?

I en lille by på vestkysten af Island kunne det virke, som om Gud havde sat sig for at opføre et nyt Babelstårn.
Det er ikke givet, at to, der møder hinanden, med islandsk dialekt kan sige: Góðan dag. Hvað heitir þú? For i den lille by bor der ikke mindre end 14 forskellige nationaliteter.
»En demokratisk udfordring,« siger Gudlaug María Bjarnadóttir fast. Hun bor selv i en mindre by, hvor en tredjedel af indbyggerne er udlændinge. De fleste kommer til Island for at arbejde i fiskeindustrien, og langt de færreste har tid, sprog eller lyst til at deltage i voksenuddannelse.
»De fungerer muligvis fint i samfundet, men de mangler en grunduddannelse og dermed ofte også et incitament til at deltage i det almindelige demokratiske liv,« siger Gudlaug María Bjarnadóttir.
Til daglig er hun underviser på gymnasiet og på utallige voksenuddannelseskurser eller på kurser for erhvervslivet. Men samtidig er hun i gang med en masteruddannelse, som handler om, hvordan de, der aldrig har fået en grunduddannelse, klarer sig i samfundslivet. Det drejer sig blandt andet om indvandrere, ordblinde eller kvinder, der tidligt er blevet mødre.
»Jeg vil gerne finde ud af, hvordan vi kan fiske dem tilbage som aktive samfundsborgere, og finde ud af, hvorfor de aldrig har taget en uddannelse,« siger Gudlaug María Bjarnadóttir.

En demokratisk udfordring

Og spørgsmålet er i høj grad relevant. Af to grunde.
Dels får langt størstedelen af den islandske befolkning en uddannelse, der som minimum indeholder fire år i gymnasiet, hvorfor de, der ikke går så længe i skole, reelt er marginaliserede.
Dels ønsker den islandske regering at afkorte gymnasieuddannelse, og Gudlaug María Bjarnadóttir og hendes kollega Birna Gunnlaugsdóttir, der er generalsekretær ved Vesturlandi Voksenuddannelsescenter, frygter, at det betyder, at flere vil føle sig pressede og dermed droppe ud af uddannelsessystemet.
»Det er vores holdning, at man selv skal kunne bestemme, hvor længe gymnasieuddannelsen skal tage. Mange gennemføre den allerede på tre år, men muligheden for at bruge fire år er til stede, og det betyder, at også mennesker, der har været ude af uddannelsessystemet i nogle år, og som derfor ikke er så studievante, har mulighed for at gennemføre den,« påpeger Birna Gunnlaugsdóttir.
Også hun er i gang med en masteruddannelse. Hun arbejder ud fra en overskrift om, at der faktisk er masser af muligheder for videreuddannelse i Island, alligevel er der grupper, man aldrig ser som deltagere. Hvordan kan det være?

Samarbejde mellem uddannelser og arbejdsmarked

»Min grundholdning er, at for at have et godt demokratisk samfund, så kræver det, at alle medborgere føler, at de har både lyst og mulighed for at blande sig i debatten. Men der er socialgrupper, som ikke tager ordet. Blandt andet mange fiskere. De er på havet i lange perioder, og når de er hjemme, har de ikke lyst til at uddanne sig. Men jeg mener, at vi må ud og finde dem og se, om det er muligt at lave uddannelsestilbud, som kunne appellere til dem,« siger Birna Gunnlaugsdóttir.
Begges mål er at rejse voksenundervisning og folkeoplysning som et emne i den islandske debat.
»Der findes næsten ingen love omkring voksenundervisning,« påpeger Birna Gunnlaugsdóttir.
Men de to vil gerne have sat undervisningen mere i system.
»For eksempel ville det være oplagt at lave mere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet – gerne med støtte fra fagforeningerne,« siger Gudlaug María Bjarnadóttir.

Nødvendig kulturforståelse

Internet og fjernundervisning er allerede meget udbredt, så de to ser ingen hindringer for, at man kan deltage i undervisningen, også selv om en stor del af ens liv foregår på havet.
Samtidig vil de to kvinder gerne have mere fokus på realkompetencer, så det bliver mere synligt, hvilke uformelle kvalifikationer, folk har.
»Jeg har fået en masse inspiration til vores arbejde her på seminaret,« siger Gudlaug María Bjarnadóttir.
»Selv om vi er begyndt at få mange indvandrere på Island, så halter vi stadig langt efter resten af Norden. Og det er givet, at vi må udvide vores kulturelle og demokratiske syn, hvis vi skal opnå en større tolerance overfor andre kulturer. Kulturforståelse bør være en del af grunduddannelse, for både børn og voksne. Og både for islændinge og udlændinge. Der er nok at tage fat på,« smiler hun forventningsfuldt.

Vil du udveksle erfaringer eller har du spørgsmål til Gudlaug María Bjarnadóttir og Birna Gunnlaugsdóttir, kan du skrive til dem på henholdsvis: gudlaugm(ät)ismennt.is og birnag(ät)simnet.is

Hildur Patursson og Gudlaug María Bjarnadóttir
Hildur Patursson og Gudlaug María Bjarnadóttir