Transformative Læringscirkler: En organisk og fleksibel model for læring

 

Hvordan kan kompetencer udvikles hos de undervisere, der skal medvirke til et kontinuerligt kompetenceløft af voksne i et samfund og på et arbejdsmarked, der stadigt forandrer sig? Transformative Læringscirkler er et godt bud – til flere grupper.

 

Det er især resultaterne fra pilotprojektet ”Transformative læringscirkler”  (TLC), der blev gennemført i perioden 2016-18, som har haft betydning for NVL’s videre arbejde med kompetenceudvikling af ansatte i voksenlæringen.

Det fortæller Maria Marquard, der igennem flere år har været dansk koordinator i NVL som ansvarlig for de prioriterede temaer i NVL-netværk. De skal være med til at øge kvaliteten gennem kompetenceudvikling af voksenlærere og udvikling af voksenpædagogiske modeller, der fremmer innovation, entreprenørskab – de entreprenørielle mindset. 

– NVL er en netværksorganisation, hvor koordinatorer arbejder med og gennem tværsektorielle og tværnationale netværk. Det vil sige, at der i NVL er en stor viden om og erfaring med samskabende lærings- og udviklingsprocesser, siger Maria Marquard og fortæller, at der i flere netværk er udviklet modeller for kompetenceudvikling af dem, der arbejder med voksnes læring i forhold til temaer som for eksempel bæredygtighed og alfabetisering.

Det fælles

I NVLs netværk for entreprenøriel læring og innovation, der udviklede TLC-modellen, tog arbejdet afsæt i en analyse af, hvad der karakteriserede innovative og entreprenørielle læringsmiljøer:

– Og på tværs af forskellige lande, sektorer, målgrupper og uddannelsesniveau viste der sig tankevækkende fælles karakteristika i måden, man arbejdede med læring, siger Maria Marquard og peger på, at de centrale faktorer blandt andet var en tæt kobling mellem teori og praksis og mellem arbejdsliv og læring, at man arbejdede med ”ægte” opgaver, havde en meget høj grad af deltageransvar og -involvering, og at ”lærerne” havde rollen som facilitatorer og ikke som for eksempel mere traditionelle formidlere.

Den nordiske tradition

På baggrund af denne analyse søgte deltagerne i NVL-netværket efter en model, der kunne tilgodese disse fællestræk. Og man valgte at tage afsæt i en nordisk tradition for lærings-, studie-, forskningscirkler. Især Sverige har en stærk tradition for cirkelarbejde i folkeoplysningen og for at arbejde med forskningscirkler som en model for læring og kompetenceudvikling i arbejdsliv. 

I pilotprojektet blev der etableret tre cirkler med forskellige temaer: Rehabilitering i arbejde, Uddannelse og entreprenørskab og Integration af ny-ankomne. Målet var at fremme varige og bæredygtige løsninger og ideer gennem transformerende læring. Derfor blev modellen i pilotprojektet til ”Transformative Læringscirkler”. 

– Modellen er ikke i sig selv ny, i bedste fald kan man måske tale om en revitalisering eller videreudvikling af den nordiske læringscirkeltænkning. Og at den hviler på nordiske værdier som tillid, lighed, lav magtdistance og flexibilitet, siger Maria Marquard og oplyser, at det er værdier, som er et godt grundlag for de bærende læringsprincipper, cirkelarbejdet hviler på – nemlig dialog, erfaringsbaseret læring, et bottom up-perspektiv og et højt deltageransvar for indhold og konkret udviklingsarbejde i egen praksis.

Skal prøves af hjemme

Resultaterne af TLC hviler på et stærkt nordisk samarbejde. Og udvikling af nye løsninger på konkrete udfordringer kom af, at deltagerne delte viden og erfaringer og i en samskabende læreproces fandt konstruktive løsninger, der kunne prøves af og evalueres i egen praksis. For at sikre implementering var det et krav, at cirkeldeltagerne havde en gruppe, et team eller kolleger på egen arbejdsplads, som udviklede og implementerede den nye viden i praksis og ”sendte” spørgsmål og udfordringer tilbage til den nordiske cirkel.

– Der var mange eksempler på, at TLC-arbejdet førte til konkrete forandringer i praksis. For eksempel en helt ny måde at planlægge og gennemføre møder med ny-ankomne forældre, udvikling af en ny app til universitetsundervisning og etablering af et helt netværk af nationalt cirkelarbejde, fortæller Maria Marquard. 

Cirklen er helt aktuel 

De hurtige forandringer i samfundet og på arbejdsmarkedet samt manglen på kvalificeret arbejdskraft er bare nogle af de faktorer, der har øget fokus på voksnes læring i arbejdslivet. 

I en analyse af det nordiske arbejdsmarked, som Poul Nielson gennemførte for NMR, anbefaler han blandt andet at gøre voksenuddannelse obligatorisk for alle på arbejdsmarkedet i Norden. Han foreslår, at NMR udvikler og afprøver to modeller: Et fællesnordisk udviklingsprojekt, der inkluderer arbejdsmarkedets parter. I projektet skal man systematisk udvikle og evaluere pilotprojekter flere steder på arbejdsmarkedet og afdække effekt og omkostninger. Og en mindre systematisk og mere fleksibel model, der hviler på organisk mindre styret vækst, og som kan udbredes og tilpasses forskellige kontekster.

– Læringscirkler er et bud på en organisk, fleksibel læringsmodel. Den kan implementeres og tilpasses mange forskellige kontekster og målgrupper både på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet. Det er en model, der kan styrke samarbejde mellem forskellige faggrupper og borgere, siger Maria Marquard og oplyser, at diversitet ses som en styrke: Det kan fremme nuancerede og bæredygtige faglige og sociale løsninger på udfordringer.  

TLC skal ikke ses som en konkurrent til formel uddannelse. Det er en fleksibel og ikke-formel kompetenceudviklingsmodel og et tilbud om kontinuerlig faglig udvikling, der er knyttet til en daglig praksis. NVL er som netværksbaseret og nordisk organisation en særlig velegnet ramme for udvikling og afprøvning af fleksible og organiske modeller for læring og kompetenceudvikling, mener Maria Marquard.

Hun fortæller, at helt aktuelt skal NVL i samarbejde med Erhvervsakademi Kolding, DPU/AU, PLU Partners og to virksomheder, Easyfood og Husquarna, starte et projekt i 2020, hvor en udviklet model af TLC afprøves som kompetenceudviklingsmodel for ledere og medarbejdere i private virksomheder.

Faktaboks

NVL har i mange år haft fokus på voksenlærerkompetencer, og flere NVL-undersøgelser har vist, at der stadig er meget få voksenpædagogiske kompetencekrav til dem, der arbejder med voksnes læring. Samtidig er der et stigende behov for kompetenceudvikling af mange forskellige voksne målgrupper, ligesom voksenlæring i dag foregår på mange meget forskellige læringsarenaer.

NVL har derfor i 2019 etableret et tværgående netværk med repræsentanter fra alle NVLs netværk. Netværket har som tema kompetenceudvikling af dem, der arbejder med voksnes læring. Netværket har udviklet et pilotprojekt, hvor inspiration fra TLC og andre NVL-projekter nu føres videre og afprøves i to pilotcirkler for henholdsvis ansatte, der arbejder med voksnes læring og kompetenceudvikling i udsatte målgrupper og ansatte, der arbejder med voksnes læring og kompetenceudvikling i arbejdslivet.

– Deltagerne er meget kompetente og har meget erfaring med arbejde med voksenlæring, men møder også i deres daglige arbejde forandringer og udfordringer, der er koblet til samfundsudviklingen. Intentionen er, at vi på tværs af nordiske lande og sektorer skal undersøge og udvikle en bæredygtig, fleksibel, organisk kompetenceudviklingsmodel for ansatte i voksenlæring, der kan anvendes og implementeres i mange sammenhænge, oplyser Maria Marquard.

Rammerne er vigtige

NVL har efter TLC-pilotprojektet sat fokus på lederen og ”læreren”, da begge er vigtige forudsætninger for at implementere og udvikle læringscirkler som organisk model for kompetenceudvikling. Men at arbejde med kontinuerlig læring i mere organiske former og i en praksisnær sammenhæng stiller helt særlige krav til kompetencer hos både ledere og lærere.

Lederne må for eksempel skabe rammerne for, at medarbejdere kan mødes og får tid til at diskutere og sammen skabe udvikling i det daglige arbejde. Og for at undersøge ledernes kompetencebehov og støtte udviklingen af deres kompetencer i samskabende læring satte NVL i 2018 gang i en nordisk forskningscirkel for ledere, der arbejdede med Inklusion i forskellige sammenhænge. Professor Pirjo Lahdenperä var cirkelleder sammen med Maria Marquard, der som NVL-koordinator havde det overordnede ansvar. Dette cirkelarbejdet er afsluttet, og NVL arbejder på at gøre en opsamling og evaluering af erfaringerne mulig og forventer at kunne formidle erfaringerne i løbet af foråret 2020.

Det kræver mod, tålmodighed og tillid

Samskabende læreprocesser i forskellige former for cirkelarbejde stiller også særlige kompetencekrav til ”voksenlærere” i en faciliterende rolle. Lidt afhængigt af hvilke pædagogiske principper, man lægger til grund for arbejdet – for eksempel graden af deltageransvar, deltagernes forudsætninger og egen personlige facilitatorstil – vil facilitering af en læringscirkel kunne se forskellig ud, fortæller Maria Marquard:

– Men det, der er tydeligt i NVLs udviklingsarbejde er, at facilitatoren skal kunne facilitere en læreproces, der sikrer samskabelse og udveksling mellem meget forskellige og kompetente deltagere. Og hvis man ønsker, at deltageransvaret skal tages alvorligt – og det peger NVL-projekter på – skal en facilitator kunne give ansvar fra sig og have både mod, tålmodighed og tillid til, at deltagerne tager det. Det er i mange sammenhænge en ny måde at arbejde med læring og kompetenceudvikling på, siger Maria Marquard:

– Og selv garvede ansatte inden for voksenlæring kan være udfordret af ikke at være den, der ”er på”, men at det er deltagerne, der skal frem.