Uddannelse skal fremmes med strategisk planlægning

 

 
Peter Holer

Uddannelse skal fremmes med strategisk planlægning

De kortuddannede har størst behov for opkvalificering, men deltager mindst i efteruddannelse. Den kendsgerning er en af de store udfordringer inden for voksenuddannelse at få ændret på, mener Nordisk Ministerråds Styregruppe for Voksnes Læring.

Et bedre blik for fremtidige behov og en egentlig strategisk planlægning i de mange små og mellemstore virksomheder i Norden. Det er en af de helt centrale nøgler til at øge kortuddannedes deltagelse i efteruddannelse, mener Nordisk Ministerråds Styregruppe for Voksnes Læring.
- Store virksomheder har set udbyttet af at sætte uddannelsesplanlægning i system i form af øget produktivitet, så de er på højde med de nye krav, de hele tiden møder. Men i de mange små og mellemstore virksomheder uden egne human ressource afdelinger tænker man i dag sjældent strategisk, men alene på dagen og vejen. Dermed går både virksomheder og medarbejdere glip af udviklingsmuligheder, beklager Peter Høier, kontorchef i det danske Undervisningsministerium og formand for Styregruppen for Voksnes Læring.

Sparring til virksomheder

Han peger på, at jobvæksten i dag sker inden for mere videnstunge områder end tidligere. Det understreger behovet for at tænke i livslang læring ikke mindst blandt de kortuddannede, som udgør op mod en fjerdedel af arbejdsstyrken i Norden.
- Vi skal tænke i forskellige modeller for, hvordan det offentlige kan understøtte mindre virksomheder i at afdække og formulere deres behov for opkvalificering af medarbejdere og dernæst tilrettelægge målrettede kurser for virksomhederne og deres ansatte. I Danmark kunne eksempelvis erhvervsskolerne være en sparringspartner for virksomheder, der ikke selv har ressourcer til egentlig personaleudvikling.

Tilbuddet skal være rigtigt

Langt de fleste overenskomster rummer i dag ret til en eller to ugers efteruddannelse om året, men mulighederne bliver langt fra udnyttet.
- Det er et langt, sejt træk i alle de nordiske lande at få især kortuddannede til at benytte sig af uddannelsestilbudene. Men vi mærker alle forandringerne på arbejdsmarkedet i vores dagligdag, derfor må vi fortsætte dialogen om de nye krav på lokalt plan, mens vi tænker i, hvordan uddannelsestilbudene kan tilpasses den enkelte bedre end i dag. Eksempelvis har vi for tiden gode erfaringer herhjemme med at understøtte erhvervsrettede efteruddannelseskurser i kvalitetskontrol med særlige ord- og regneværksteder. Når først formålet med læse- og regnekurserne er tydelige for folk, melder sig også midaldrende mænd, der ellers kan være svære at motivere, forklarer Peter Høier.

Effekt skal dokumenteres

Virksomheder og medarbejdere må indstille sig på at finansiere en pæn del af efteruddannelsen selv eksempelvis over overenskomsterne, for de offentlige pengekasser står langt fra på vid gab i disse år, lyder vurderingen fra den nordiske styregruppe.
- En anden udfordring bliver at dokumentere effekten af uddannelsesinvesteringerne. Det har vi i Norden ikke været særligt optaget af, men det vil givetvis snart blive et krav, at man kender udbyttet af investeringerne. Det bliver uden tvivl en kompleks opgave at udvikle systemer, der kan måle effekt og kvalitet af et meget broget uddannelsesudbud, men vi undgår ikke at tage udfordringen op, siger Peter Høier.

Text: Karen Brygmann