Vi skal have alle med

 

Danske erfaringer med online undervisning i den grundlæggende litteracitet.

 
På Sprogcenter Midt bruger kursisterne en app, hvor de kan se deres skema, melde fravær og gå direkte til forskellige links til sprogligt materiale.

Af Rachel Hanna Bonin og Susanne Hvidtfeldt

Indledning

Da Danmark lukkede ned på grund af Coronakrisen d.11.marts, blev kursisterne på sprogcentrene også ramt. Særlig hårdt gik det ud over kursister med kort eller ingen uddannelsesbaggrund. I Danmark ophørte hovedparten af undervisningen på DU1 med få positive undtagelser. Men sådan behøver det ikke at være. Erfaringer fra Sverige, Norge og Danmark viser entydigt, at kursister i den grundlæggende litteracitet både kan og vil, men også, at der skal tænkes nyt, og bidrages med en høj grad af lærerfleksibilitet, hvis det skal lykkes. Det handler om at møde kursisterne på de platforme, de allerede kender i forvejen – og for de fleste også om en organisering på sprogcentrene, der understøtter en fælles strategi og videndeling blandt underviserne.

Et af de sprogcentre, der er lykkedes med at opretholde et tilbud på danskuddannelse 1, er Sprogcenter Midt. Da Danmark lukkede ned, fortsatte man her med at bygge på de online-erfaringer, som man allerede havde gjort sig over de sidste år og har nu en lang række nye erfaringer at bygge videre på.

Vi har talt med leder Bodil Schjemte Jensen og interviewet to lærere, der har undervist online på DU1 under Coronanedlukningen, Mie Kjær og Katrine Flytkjær Holm, om deres erfaringer på godt og ondt. Denne artikel er baseret på dette interview.

Al undervisning stoppede fra den ene dag til den anden d.11.marts. Hvordan kom I videre herfra med onlineundervisningen?

IT har i flere år været en del af DU1 på Sprogcenter Midt, så vi var allerede i gang, da sprogskolerne lukkede. Vores kursister introduceres til flere forskellige redskaber, når de starter hos os som fx en app, hvor kursisterne kan se deres skema, melde fravær og gå direkte til forskellige links til sprogligt materiale. Appen er central i deres tid på sprogcentret. Derudover har DU1 sin egen hjemmeside, intuitivt opbygget med lærermidler og materialer, som kursisterne også introduceres til straks, og som de er meget glade for. Det har været nemt, fortæller Mie, under nedlukningen, at sende et link til kursisterne. De fleste kan godt finde frem til deres eget modul her og til de opgaver der ligger på hjemmesiden, supplerer Katrine. Endelig anvender de fleste DU1-lærere IT i selve undervisningen, herunder app’en WhatsApp men også andre redskaber. Det betyder, at kursisterne allerede er bekendt med at bruge telefonen til læring, og så er skridtet måske ikke så stort. Mie fortæller fx at hendes hold i forvejen anvendte WhatsApp i undervisningen, men selvfølgelig ikke i samme omfang.

Selvom det har været en fordel, at kursisterne allerede var bekendt med at anvende IT i undervisningen, er det også lykkedes at oprette nye kursister på onlineholdene på DU1 under nedlukningen. Kontakten til kursisten er indledningsvist sket via en vejleder, og kursisterne har også haft en dansktalende person (fx et familiemedlem), ved deres side, som kunne hjælpe med at forklare, hvordan undervisningen ville finde sted, og hvordan man fx afspiller de videoer og lydfiler, som læreren sender. Katrine fortæller, at den første kontakt efterfølgende er holdt meget enkel: ”Den første dag kaldte vi dem op (videoopkald). Bare for at sige ”hej” - for nogle af dem kunne ikke andet. Så har det været med små videoer, lydfiler og små opkald efterfølgende”.

Hvilke apps og andre online læremidler har fungeret bedst?

Der er, ifølge Mie og Katrine, virkelig meget der taler for WhatsApp. ”Lige præcist WhatsApp er meget udbredt i Mellemøsten – måske fordi den har ’’ende til ende kryptering” og derfor er mere sikker at anvende, fortæller Mie. ”Men kursisterne vælger også appen på baggrund af dens funktionalitet. Det er heller ikke dyrt at ringe op til familien. Kursister fra Asien of Afrika kender den ikke i samme omfang, men lærer den at kende.” Katrine mener også, at det, at kursisterne allerede har installeret WhatsApp på deres telefoner gør, at de ikke synes, det er så farligt at anvende den til undervisning også. Hun fortæller, at den ydermere er meget brugervenlig – både for dem, der ikke endnu kan skrive og læse dansk, men også for dem, der ikke er teknisk kyndige. Det kan der også være undervisere, der ikke er.

Hvilke fordele er der ved online undervisning og hvad har virket bedst?

Både Mie og Katrine nævner lytning og læsning som værende discipliner, hvor der særligt er fordele forbundet med at undervise online. Flere kursister har haft en god progression – særligt i læsning, fordi der har været bedre tid og fokus for underviseren i forhold til at høre kursisten læse op på en video- eller lydbesked, som underviseren efterfølgende har givet individuel mundtlig feedback på eksempelvis ift. udtale. Men også skrivning er gået godt, siger Mie: ”Der er flere ægte analfabeter på mit hold (…)her har jeg fx skrevet for, taget et billede af det og sendt det til dem. Så har de skrevet det samme og sendt et billede til mig.’’ Sammenblandingen af forskellige analoge og digitale læremidler er i det hele taget et kendetegn som viser, at det ikke behøver at være avanceret for at virke. Også Katrine har arbejdet ved at sende billeder til sine kursister, som de så har beskrevet og fortalt om på lydbeskeder. Hun har et eksamenshold, som har været virkelig glade for den feedback, de har fået på deres opgaver. Kursister har taget fotos af løste eksamensopgaver, som blev sendt til Katrine, der efterfølgende lavede en video til dem med personlig feedback. Denne video kunne kursisterne se gentagne gange – alt efter den enkeltes behov. Hun nævner, at hun vil bygge videre på denne positive erfaring og også i fremtiden lave videoer med vejledning og forklaring til sine kursister.

Videoformatet har især Mie udviklet under Coronanedlukningen. Hun har lavet videoer på YouTube, fx med forklaringer til hyppige fejltyper mv. og disse videoer kan genbruges. Fordelene ved en videokanal er, at det er muligt at emneinddele videoerne og at kanalen derudover kan være skjult, så kursisterne skal have et link for at få adgang til en video. Hun fortæller at kursisterne føler at den er henvendt til dem, fordi den sendes personligt med et link og denne kontakt i sig selv er motiverende.

Katrine nævner også feedback, som et element der er blevet bedre: ”De har fået mere personlig feedback, end der er tid til i klassen.” Hun har desuden iagttaget, at hendes prøvekursister var bedre forberedt, da de skulle vælge emne til Prøve i Dansk 1, fordi de forinden havde set forklarende videoer på WhatsApp om det gode emnevalg og om, hvordan en mundtlig eksamen forløber. Emnevejledningen foregik som videoopkald til hver enkelt kursist og var faktisk af bedre kvalitet end normalt på skolen, hvor der tit er afbrydelser, når man samtidig med vejledningen har undervisning af resten af klassen.

Endelig skal fleksibel differentieret undervisningstilrettelæggelse nævnes som en fordel. Mie var i den specielle situation, at hendes hold blev suppleret med flere nye kursister, da en anden lærer stoppede. Hun havde i alt 20 kursister og løste udfordringen ved at lave grupper alt efter deres dansk-sproglige niveau og sendte programmer, beskeder mv. således at hver gruppe havde deres eget lokale program. På den måde undgik de at blive forvirret af andre holds informationer, som det ind i mellem kan ske når undervisningen og kommunikationen differentieres i klassen.

Hvordan er en typisk undervisningshverdag?

Både Katrine og Mie starter dagen med at sende et billede af programmet sammen med en lydbesked eller en video, der gennemgår programmet og dagens opgaver og links. Derefter kan den enkelte kursist tilrettelægge undervisningen, så den passer bedst muligt ind i hverdagen. Undervisning, der foregår online på denne måde, inkluderes nemmere i den enkelte kursists hverdag, fordi den typisk ikke er ophængt på synkron tilstedeværelse. Mie fortæller, at hun på WhatsApp kan se, hvornår hendes kursister er aktive og hvornår de fx lytter til filer eller afleverer deres opgaver: ”Når børnene er puttet, så kan man se, at der sker meget inde i appen (…) og her i ramadanen, er der også meget, der sker om natten.”

Men det kræver også lærerfleksibilitet og både Katrine og Mie har tilrettelagt deres undervisning efter kursisternes brug af tjenesterne. ’’Vi har været Corona-fleksible,’’ fortæller Katrine, ’’men det går jo også den anden vej og jeg har da ind i mellem lige hængt vasketøjet op, når der ikke skete noget i gruppen.’’

Det har været interessant at se, at det ikke har været forudsigeligt, hvordan kursisterne reagerede på den ændrede undervisningsform. ’’Først og fremmest har de virkelig imponeret mig,’’ fortæller Mie. ’’De fleste har kunnet mere, end jeg troede, og de forventninger jeg havde til hvem, der ville være mest aktive, overraskede. Det var ikke nødvendigvis de samme, som var aktive i klassen. Og omvendt.’’ ’’I forhold til generationer, har der heller ikke været stor forskel, når det drejer sig om brug af IT– nærmest tværtimod.‘’ fortæller Katrine. ’’Vi ser, at familien bliver inddraget i hinandens sproglæring og at det, på en positiv måde, bliver en del af hverdagen.”

Fraværet på DU1 er ikke så meget anderledes end det var før coronanedlukningen. Men heller ikke i dette tilfælde, er det nødvendigvis de samme, der har fravær som før. Katrine nævner, at det ser ud som om, at dem, der kommer langsvejs fra, faktisk har mindre fravær, men så kan der også være andre, der har mere fravær. Der kan også være forskelle på dag-, og aften/lørdagshold, men det er ikke noget, der er blevet undersøgt systematisk endnu.

Hvilke udfordringer har I oplevet ved at undervise online?

Der har ikke været så meget kursistdialog i denne periode som normalt i klassen, og selvom undervisningen er foregået på SO:ME, har der ikke på alle hold været meget chat og deling på dansk mellem kursisterne. Noget af det handler måske om, at WhatsApp er blevet rammesat som et undervisningsmedium, som kursisterne også skulle lære at anvende som format. ’’Kursisterne har ikke lige kunnet sætte sig ned og lave noget spontant i en gruppe; det har mine i hvert faldt ikke gjort, medmindre jeg har initieret gruppeopkald. Så jeg har vægtet lidt anderledes og har prioriteret at have tid til at høre alle og snakke med alle individuelt,’ siger Katrine.

Kursister får ind i mellem problemer med deres telefoner. En har det svært med at tage billeder – hun skal nøjes med at sende lydbeskeder. Derudover er der altid problemer med forkert brug af oversættelsesværktøjer; dvs. at de anvendes til at ’’skyde genvej’’ i stedet for læringsunderstøttende. Både Mie og Katrine fortæller, at det er svært at holde kursisterne væk fra det, og at de ville ønske, at de nøjedes med at oversætte enkelte ord. Mange kursister har også fundet telefonskærmen meget lille at arbejde på over tid. Derudover kan man selvfølgelig heller ikke som underviser vide, hvor meget hjælp, de har fået med de enkelte opgaver.

Endelig er der alt det man kan, når undervisningen finder sted i et klassefællesskab og både Katrine og Mie er sikker på, at kursisterne savner at have undervisning sammen. Det gør de også selv!

Hvilke lærerkompetencer har været særligt vigtige – og har I skulle udvikle nye?

Mie fortæller, at lærerene på skolen kendte WhatsApp i forvejen: ”Men der var alligevel en eksponentiel udvikling. Jeg har aldrig set mig selv blive YouTuber. ” Katrine supplerer: ’’Jeg anser ikke mig selv som værende særlig teknologisk stærk; alligevel er det gået virkelig godt og jeg har lært sammen med kursisterne.’’ Foruden at kunne rumme ikke at være ekspert på det hele fra start, så har villighed til at lære undervejs og sætte sin faglighed inden for dansk som andetsprog i spil på nye måder været vigtige kompetencer.

Begge understreger dog, at det aldrig var gået uden en årelang vægtning af DU1 på sprogcentret, herunder også vægtning af IT på DU1, samt en god IT-backup fra sprogcentret som har kunnet stille med akuthjælp. Det har været helt centrale aspekter i, at få det hele til at fungere og glide.

Hvad vil I tage med jer fremover?

Både Katrine og Mie vil bruge de forskellige apps og andre online platforme i deres undervisning i fremtiden. ’’Jeg fortsætter med YouTube, jeg er lidt hooked på det.’’ fortæller Mie. ’’Man kan lave playlister relativt nemt og dele videoerne op i emner – så jeg er ved at have et helt bibliotek.’’ ”Jeg kommer også til at bruge det lidt mere i fremtiden fx videoer på WhatsApp, der er instruerende og forklarende, som kursisterne kan se og høre flere gange i eget tempo.’’ siger Katrine. ’’Jeg er også fuldstændig sikker på, at jeg vil gå YouTube-vejen, lige som Mie. ’’

Flere artikler om emnet

Læs artiklen "Det går! Nordiske erfaringer med fjernundervisning i den grundlæggende litteracitet" her.

Læs artiklen "Hjemmeskole for alfa? Selvsagt funker det!" om oplevelser med hjemmeskole.