Virksomhedsplan 2020 - Kompetenceudvikling af voksenlærere

 

Dette skal netværket för kompetenceudvikling af voksenlærere gøre i 2020

 

27-01-2020
kompetenceudvikling

De nordiske samfund er i stigende grad præget af høj diversitet. Både arbejds- og samfundsliv står over for store teknologiske og digitale forandringer, der spås at komme til at ændre arbejdsindhold og –former, samt vil få stor betydning civilsamfundet. Dette vil stille store krav til, at voksenuddannelse og kompetenceudvikling finder nye arbejdsformer, der medvirker til at fremme sammenhæng og bæredygtige løsninger.

Som en del af denne udvikling er det NVL’s opgave at medvirke til at kvalificere voksenuddannelse og voksnes læreprocesser. NVL initierer og fremmer samarbejder mellem forskellige sektorer, uddannelser, organisationer og virksomheder for at skabe grundlag for helhedsorienterede og bæredygtige løsninger i forhold voksnes læring og kompetenceudvikling. NVL arbejder netværksorganiseret og gennem tematiske netværk i feltet mellem forskning, praksis og policy.

Det tværgående netværk er et samlende netværk oprettet med det formål at udnytte og skabe synergi mellem den samlede viden og kunnen i NVLs netværk. Målet er, at arbejde på tværs af NVL netværk om et fælles tema - ”Kvalificering og kompetenceudvikling af ”voksenlærere”” forstået som ansatte, der udvikler, gennemfører, og planlægger voksnes læring og kompetenceudvikling i forskellige læringsarenaer.

Desuden er formålet at udvikle en samarbejdsmodel for videndeling i NVL, som efterfølgende kan bruges i forhold til andre temaer og andre sammenhænge.

Deltagerne i netværket repræsenterer både det private og det offentlige arbejdsmarked, voksen almen- og erhvervsuddannelse, folkeoplysning samt NGO’er og civilsamfundsorganisationer. Den brede repræsentation har til formål, at fremme kvalitet i udvikling af nye innovative modeller, der sikrer kontinuerlig aktuel kompetenceudvikling, fremme nytænkning gennem samskabelse mellem forskellige aktører, og fremme bæredygtige løsninger med bred anvendelighed.

Det nye netværks arbejde bygger på tidligere NVL arbejde bl.a. ”Kortlægning af den nordiske voksenlærer”,2011 og ”Voksenlærerens kompetencer og kompetenceudvikling”2017 samt arbejde med ”voksenlærerens” kompetenceudvikling i de enkelte tematiske netværk. Netværket har fokus på kvalitetsudvikling gennem kompetenceudvikling af ansatte, der arbejder med voksnes læring.

Mål for 2020

1. Netværkets mål er at styrke voksnes læring gennem udvikling af nye modeller for kompetenceudvikling af dem, der arbejder med voksenlæring i Norden.

Målgruppen for netværkets arbejde er dem, der arbejder med voksnes læring, og som har behov for kontinuerlig pædagogisk og faglig kompetenceudvikling for at kunne planlægge, tilrettelægge og gennemføre voksnes læreprocesser og kompetenceudvikling.

Formålet med netværkets arbejde er at medvirke til at styrke kvalitet i voksenuddannelse gennem kompetenceudvikling af dem, der arbejder med voksnes læring og kompetenceudvikling.

Netværket har besluttet at gennemføre to lærende cirkler i et samlet pilotprojekt. Det overordnede mål er udvikle, afprøve en model for kontinuerlig kompetenceudvikling. Der er valgt følgende to målgrupper og temaer for pilotcirkler:

  1. Dem der arbejde med voksnes læring og kompetenceudvikling i arbejdslivet
  2. dem der arbejder med læring og kompetenceudvikling af udsatte målgrupper

I begge cirkler er 10 deltagere fra forskellige sektorer og lande, samt en facilitator med indholdsmæssig- og proces/faciliterings kompetencer ”Cirklen” som model for læring er ikke i sig selv ny i en nordisk kontekst. Men det er nyt at udvikle cirklen specifikt som en kontinuerlig, fleksibel og praksisnær model for kompetenceudvikling af ansatte inden for feltet ”voksenlæring” med vægt på samskaende /co-created læring.

I 2020 bliver det tværgående netværk styregruppe for pilotprojektet. Styregruppen følger projektet, og fortløbende diskuterer, samler generelle pointer og erfaringer, samt støtter projektet.

Forskere udvikler et evalueringsdesign, der hviler på en participatory- og aktionsforskningsinspireret tænkning. Forskerne følger projektet og indsamler sammen med deltagere og styregruppe relevante data, der kan tydeliggøre muligheder i denne form for samskabende kompetenceudvikling.

2. Netværket skal bidrage til udvikling af de nordiske uddannelsessystemer ved at synliggøre de udfordringer nye trends/pædagogiske tiltag stiller til voksenlærere og voksenlæreres kompetencebehov.

I pilotprojektet arbejder deltagerne med konkrete udfordringer i egen praksis. Dvs. at fokus er at udvikle modeller for deltagerstyret, non- formel fleksibel og praksisnær kompetenceudvikling, der kan supplere formel uddannelse. Der vil i udviklingsarbejdet være fokus på at samle erfaringer og synliggøre bl.a.:

  • Hvilken betydning har et bottom up perspektiv med vægt på deltageransvarlighed og – styring?
  • Hvilke udfordringer tager deltagerne op? Og hvilke kompetencer behøves for at arbejde med udfordringer?
  • Hvad kan styrke denne form for arbejde, og hvad kan være hindringer?
  • Har det, og i så fald på hvilken måde, særlig betydning at arbejde tværnordisk og tværsektorielt? 

3. Netværket skal bidrage til at styrke kvalitet og bæredygtighed i nordisk arbejde med voksenlæring bl.a. gennem udvikling af kompetencer som samskabelse, selvstændighed og innovative mindset. Med temaet “Voksenlærerkompetencer” sættes fokus på en central faktor for at sikre pædagogiske og didaktiske rammer for bred faglig og personlig udvikling og demokratisk deltagelse.

I alle NVL netværk arbejde man med praksisnære tilgange og udviklingsprojekter, hvor teori, forskning og praksis kvalificerer og indgår i det konkrete arbejde. Selve arbejdsformen er helt afhængig af deltagerinvolvering, deltageransvar, og at alle deltagere indgår i en samskabende (co-creerende) proces. Overordnet følges NVLs mål, men konkret udførelse og indhold udarbejdes af deltagere i en åben proces.

Intentionen med projektet er at udvikle og afprøve en model for kompetenceudvikling, der gennem dialogiske og samskabende arbejdsformer giver alle deltagere stemme og lige muligheder både i selve pilotcirklen og i arbejdet med at implementere nye erfaringer i egen praksis.

Dvs. at deltagerne har mulighed for både at deltage i og lære om mulige demokratiske processer i et lærings- og kompetenceudviklingsforløb.

I 2020 har deltagere, forsker og styregruppe indsamlet data og erfaringer med henblik på en vurdering af pilotprojektets betydning for deltagere og kvalificering af deres praksis, og hvordan modellen evt. kan beskrives og bruges som en generel model efterfølgende. Den samlede evalueringsrapport forventes færdig i foråret 2021. I slutningen af 2020 kommer deltagere og forskere med et bud på, hvordan en evaluering udformes, med hvilket formål og hvordan den videre kan implementeres på Nordisk og europæisk niveau.

4. Netværket samarbejder med civilsamfundet og arbejdslivet, især folkeoplysningen.

I begge pilotcirkler og i styregruppen er der repræsentanter for folkeoplysning og NGO’er. Temaet ”Utsatte” er rettet mod udsatte i både uddannelse, civilsamfund og arbejdsliv.

5. Netværket arbejder systematisk med synliggørelse af resultater. Netværket har i 2020:

  • Samlet og analyseret materiale fra arbejdet 2019
  • Udviklet et forskningsdesign der sikrer relevant data fra pilotprojektet
  • Hvis det er muligt holdt nationale /lokale diskussionsseminarer om temaet
  • Hvis det er muligt har deltagere i pilotprojekt formidlet erfaringer og ideer fra pilotprojektet til egne kollegaer mhb på implementering

Foreløbige forslag til tid og sted for pilot- og styregruppemøder

15. november 2019: København (DPU)
27.-28. januar 2020: København (miljø Udsatte, Kofoeds skole)
16.-17. april 2020: Helsingfors (miljø læring i arbejdsliv, Oodi)
1.-2. september 2020: Åland (overnatning på færge fra Stockholm) (miljø Udsatte)
16.-17. november 2020: Malmø + styregruppe (15. eftermiddag) (Miljø?)
Forår 2021: Reykjavik + styregruppe (27. aften) (Læring)

Derudover planlægges en konference og/eller anden formidling i forår 2021. Det skal i slutningen af 2020 eller start 2021 drøftes, hvorledes forsker styregruppe og pilotdeltagere vil formidle og implementere resultaterne af projektet i 2021.