25. november 2014 sætter FLUID i samarbejde med NVL - Nordisk Netværk for Voksnes Læring og Dldact fokus på, hvordan man aktivt involverer elever, studerende, medarbejdere og borgere i undervisning, udvikling eller generelt i samfundslivet.
På konferencen FLIPPED får du en håndgribelig og let omsættelig introduktion til metoder og teknikker, der involverer, og vender læringsprocessen på hovedet. Nogle med afsæt i teknologi, andre uden.
Konferencen indledes med fire oplægsholdere, der præsenterer hver deres tema som involverer elever, studerende eller borgere aktivt på hver deres måde. Derefter følger to runder med workshops, hvor du også involveres aktivt, og i nogle tilfælde skal have forberedt dig, inden du kommer!
Sted: Kosmopol, Fiolstræde 44, København K – lige ved Nørreport Station.
Bindende tilmelding skal ske på www.fluid.dk, senest den 21. november