Dato: 12-14. september
Konferencen vil beskæftige sig med den nye handlingsplan på vejledningsområdet, som Naalakkersuisut for nylig har godkendt, med få input udefra.
Dag 1 vil være præget af taler og præsentationer fra forskellige instanser samt en gennemgang af de tiltag som AQQUT (Center for National vejledning) har i deres regi.
Nanna Heinø Mortensen, fra NVL Nordisk netværk for vejledning, vil give input om den seneste udvikling inden for livslang vejledning og karrierevejledning i Norden, samt Bæredygtig vejledning.
På vejlederkonferencen vil vidensdeling, netværk og koordinering af arbejdsgrupper blive formet og vedligeholdt, for at opretholde et stærkt samarbejde omkring de forskellige aspekter i vejledningsfeltet.
Workshops som er planlagt på dag 2, omhandler styrkelsen af vejledningen i folkeskolen, vejledningsindsatsen samt rådgivningsindsatsen. Dag 3, vil være opsamling, præsentation fra Uddannelsesstøtteforvaltningen samt Kollegieadministrationen og til slut evaluering af konferencen.