Produktive matematiske samtaler i en voksenuddannelse

 

Workshop 5

 

Birgitte Henriksen, lektor, Københavns Professionshøjskole og ph.d. studerende, DPU og Jacob Nordgaard, lærer, Sprogcenter Greve

I denne workshop vil vi præsentere og diskutere en metodisk tilgang i form af en drejebog, som kan bruges i planlægning og gennemførelse af undervisning med det sigte at bidrage til at udvikle underviserkompetence i at lede produktive matematiske samtaler. Anvendelse af en drejebog indebærer at planlægge matematiske samtaler skriftligt og i detaljer ud fra det faglige mål med den konkrete undervisning. Praksiserfaringer med og refleksioner over anvendelse af den metodiske tilgang indgår i workshoppen og endvidere får deltagerne mulighed for selv at arbejde med metoden.