I løbet af januar og februar (2025) skifter vi navn fra NVL til NLL og flytter domæne, da vi går fra nvl.org til nll.org. Der kan i den forbindelse opstå mindre fejl på hjemmesiden. Vi beder om din forståelse og glæder os til at kunne præsentere det færdige resultat i midten af februar.
Om NLL
Nordisk Netværk for Livslang Læring
Nordisk Netværk for Livslang Læring (NLL) fremmer livslang læring på tværs af sektorer og på tværs af de nordiske grænser.
NLL er en international decentraliseret netværksorganisation, som blev oprettet af Nordisk Ministerråd i 2005. NLL arbejder på tværs af de fem nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) og de tre selvstyrende områder i Norden (Åland, Færøerne og Grønland).
I januar 2025 skiftede NVL, Nordisk Netværk for Voksnes Læring, navn til NLL, Nordisk Netværk for Livslang Læring. Men selvom V’et udskiftes med et L beholder NLL sit vigtige opdrag. Navneskiftet signalerer derfor et fortsat arbejde med netværksskabelse, tværsektorielt samarbejde samt fremme af policy- og praksisudvikling inden for livslang læring i hele Norden – med et styrket fokus på den bæredygtige omstilling.
Læs mere om navneskiftet og dets betydninger her.
NLL’s mål er at:
- fremme kompetenceudvikling på forskellige områder af voksnes læring i de nordiske lande
- medvirke til at udvikle de nordiske uddannelsessystemer for voksenuddannelse gennem styrket dialog med Nordisk Ministerråd og de skiftende formandsskaber for ministerrådet
- bidrage til personlig udvikling og demokratisk deltagelse gennem forskellige former for voksnes læring
- medvirke til tværsektorielt og -nationalt samarbejde
- fremme nordisk samarbejde med civilsamfund og arbejdsliv og særligt folkeoplysning
- informere om erfaringer og resultater fra det nordiske samarbejde om voksnes læring
Hvordan arbejder vi?
NLL bidrager til udvikling af både politik og praksis inden for området voksnes læring gennem NLL’s nordiske netværk, hvis arbejde er relateret til kompetenceopbygning og politikudformning. NLL’s arbejde er stærkt koblet til voksenuddannelsesmiljøerne i de nordiske lande og deres interesser samt fokuserer på at formidle og implementere det Nordiske Ministerråds prioriteringer. NLL udvider netværkene til at dække hele Norden og formulerer en klar nordisk profil for netværksaktiviteterne. Resultater fra netværkene omsættes til praksis af organisationer og myndigheder i alle nordiske lande.
NLL’s netværk indsamler dokumentation om og sammenligner situationen i forhold til forskellige områder i relation til voksenuddannelse i Norden. NLL arbejder med at fremme livslang læring ved at fokusere på tværsektorielt samarbejde inden for de prioriterede områder, såsom kvalitet og innovation inden for voksenuddannelse, digital inklusion, læring i forhold til bæredygtig udvikling, læring på arbejdspladsen, vejledning, validering af ikke-formel og formel læring og nøglekompetencer hos voksne.
Hvordan formidler vi vores arbejde?
NLL’s policy briefs fremhæver aktuelle udfordringer i de nordiske lande og frembringer mulige løsninger eller peger på yderligere behov for udvikling og samarbejde. Formålet med arbejdet med policy briefs er at skabe et bedre informations- og vidensgrundlag for politisk beslutningstagning inden for voksenuddannelse.
NLL formidler information om de erfaringer og resultater, der er opnået gennem nordisk samarbejde om voksnes læring, via rapporter. Rapporterne skaber grundlaget for NMRs arbejde (EK-U) og inspirerer til nye udviklingsprojekter.
NLL-redaktionen præsenterer artikler og interviews om voksnes læring fra hele Norden og fra forskellige sektorer involveret i voksenuddannelse. NLL-redaktionens tematiske online-publikationer er rettet mod en bred gruppe af læsere: lærere, embedsmænd og beslutningstagere inden for formel og ikke-formel voksenuddannelse, politikere, NGO’er, arbejdsgivere og virksomheder.
NLL-nyhedsbrevet indeholder information om undervisningspolitik i de nordiske lande, nye strukturer, reformer og initiativer samt formidler kommende nordiske kurser og konferencer inden for voksens læring.
NLL i det nordiske samarbejde
Nordisk Netværk for Livslang Læring udgør i samspil med delprogrammet Nordplus Voksen MR-U’s indsats inden for politikområdet voksnes læring. NLL’s aktiviteter er en vigtig del af at nå målene for Nordisk Ministerråds vision for samarbejde “Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region: Et konkurrencedygtigt Norden – Sammen vil vi fremme grøn vækst i Norden baseret på viden, innovation, mobilitet og digital integration”.
Organisering
NLL blev oprettet i 2005 (under navnet NVL – Nordisk Netværk for Voksnes Læring) af Nordisk Ministerråd. NLL finansieres af Nordisk Ministerråd og administreres af VIA University College i perioden 2025 – 2030.
NLL er en netværksorganisation, der består af en hovedkoordinator og otte koordinatorer fra hele Norden på tværs af sektorer.
Kontakt

Antra Carlsen
Kontakt NLL’s nationale koordinatorer her.
NLL’s blomsterfrø
NLL arbejder for at styrke livslang læring i Norden. Gennem nordisk samarbejde og sparring er det NLLs mission, at de nordiske samfund og regionen som helhed skal vokse gennem læring, uddannelse og kompetenceudvikling.
Frøposerne med nordiske frø understreger NLLs vision om at sprede viden – som blomsterfrø – om livslang læring på tværs af Nordens grænser. Viden som kan få vores lande til at spire og udvikle sig – både enkeltvis og sammen.
Ved at fremme bæredygtig livslang læring er det NLLs ønske og mål at få den nordiske region til at summe af nordisk kreativitet og vitalitet – som en nordisk blomstereng.
Nordiske frø. Nordisk vækst. Nordisk livslang læring.