06/06/2023

Norden

Livslang læring, Voksenlæring, Uddannelsespolitik

Samordning af vejledningen i de nordiske lande – Danmark og Island

Hverken i Danmark eller i Island er der sket nogen bemærkelsesværdig udvikling på samordningens område, ­ siden den oprindelige rapport udkom i 2017.

Samordning af vejledningen i de nordiske lande

Samordning af vejledningen i de nordiske lande. Status på Danmark og Island 2023

NVL’s netværk for vejledning har udgivet rapporten “Samordning af vejledningen i de nordiske lande: Status på Danmark og Island 2023”.

Sammenfatning af Danmark og Island

Ofte fungerer de to hovedsektorer, uddannelse og arbejdsmarked, stadig uden den store kontakt med hinanden.

For Danmarks vedkommende måske snarere tværtimod. I betragtning af at Danmark engang, i stor udstrækning, (frem til 2007) havde et velfungerende formelt samordningssystem på nationalt, regionalt og lokalt niveau, er det påfaldende, at der i dag stort set ikke eksisterer noget, der blot kommer i nærheden af det tidligere system.

Den danske struktur, der eksisterede frem til 2007, var på mange områder på linje med ELGPN’s anbefalinger om samordning af vejledningsindsatsen, og måske har ELGPN ligefrem været inspireret af det danske eksempel, da de beskrev disse retningslinjer. I perioden siden samordningsrapporten blev publiceret i 2017, er vilkårene for kommunikation og samarbejde blevet yderligere forringet, da samordningsforpligtelsen i uddannelses­ministerielt regi lovgivningsmæssigt er blevet fjernet fra vejledningsloven. Samordningsforpligtelsen på nationalt niveau er overført til VEU-rådet, men den kommunikation og det samarbejde, der foregår her, handler hovedsageligt om uddannelsesindsatsen over for de kortuddannede og ser ikke ud til reelt at handle om vejledning.

Samordningsforpligtelsen, eller måske snarere koordineringsforpligtelsen, er stadig indskrevet i arbejdsmarkedssektoren regionalt, i de 8 arbejdsmarkedsråds arbejde, men i praksis ser det ud til mest at handle om forebyggelse af flaskehalse og sikring af kompetenceforsyningen på systemniveau og ikke om en egentlig samordning af vejledningen på tværs af unge og voksne og på tværs af uddannelse og arbejdsmarked. Spørgsmålet er derfor, om der i praksis foregår en formel koordinering af vejledningen på tværs af sektorer gennem arbejdsmarkedsrådene, som loven foreskriver.

Vejledningen ser, i endnu højere grad end i 2017, ud til at foregå isoleret i hver sin sektor, og der er ikke tale om et koordineret vejledningssystem og -struktur. Den sporadiske kommunikation og det netværk, der er mellem vejlederne i de forskellige sektorer og systemer, foregår primært på det uformelle niveau og er ikke forankret i en struktur. Dermed er det personafhængigt med risiko for at gå i opløsning, hvis de personer, der fungerer i netværket, stopper.

I Island er der heller ikke sket så meget på vejlednings- og samordningens område siden 2017. Til gengæld har Island længe haft en forholdsvis stor grad af samordning af grundlæggende voksenuddannelse gennem servicekontrakten mellem det daværende uddannelsesministerium og Arbejdslivets oplæringscenter. Vejledning er delvist knyttet til strategien for livslang læring gennem de livslange læringscentre, hvor det er de kortuddannede, der er i centrum. Oplæringscentret tager sig kun af en del af vejledningssystemet, da de videregående uddannelser ikke er en direkte del af samarbejdet. Der eksisterer til nogen grad et formaliseret samarbejde med organisationer fra andre sektorer som fx Arbejdsformidlingen, den sociale sektor og rehabiliteringen.

Den opsplitning, der er sket af voksenvejledningen i Island på to ministerier, er ikke fremmende for en koordinering og samordning af vejledningen, og der er ikke umiddelbart lagt op til samarbejde på tværs af de to ministerier. På trods af det kan det være befordrende for vejledningen af de grupper, der står længere væk fra uddannelse og arbejdsmarked, at vejledningen bliver knyttet til arbejdsmarkedet og det sociale system. Vejledningen kan på den måde eventuelt nå ud til flere grupper.

Udformningen af den nye voksenuddannelse kan måske få betydning for vejledningen i Island, men vejledningens rolle er ikke umiddelbart nævnt i forbindelse med dette lovgivningsarbejde. Vejledning anses generelt som vigtig for information, støtte og motivation for voksne.

Den kommunikation og det samarbejde, der eksisterer, finder i både Island og Danmark primært sted på det uformelle niveau og/eller i ad-hoc form omkring specifikke udfordringer og i forbindelse med afgrænsede projekter. Der er derfor langt fra belæg for at kunne konkludere, at der eksisterer en samordnet vejledningsstruktur i nogen af landene.

En generel udfordring er, at det meste af det samarbejde, der foregår, eksisterer på systemniveau og ikke blandt vejledere og i vejledningen. De fleste initiativer omkring samarbejde kommer fra beskæftigelsesdelen. Det er et samarbejde på tværs af sektorer primært omkring at løse specifikke udfordringer på arbejdsmarkedet. Hvis de udfordringer, der er på arbejdsmarkedet og i arbejdslivet, skal løses, kræver det et tværgående samarbejde og samordning ikke kun mellem systemer, men i høj grad også inden for vejledningen og blandt vejledere.

Læs hele rapporten

Flere rapporter

Share This