Gå til indhold

Indledning

Vejledningsudbuddet er i de fleste tilfælde placeret i forskellige sektorer og fordelt på forskellige ministerier, myndigheder, institutioner mv.
For at skabe en større sammenhæng og struktur i livslang vejledning er det nødvendigt at etablere kommunikation, samarbejde og samordning på tværs mellem vejledere i de forskellige vejledningssektorer og i de forskellige systemer for uddannelse og arbejdsmarked/arbejdsliv. Der er behov for viden om hinandens systemer og områder i forbindelse med livslang læring og vejledning og for at skabe en så helhedsorienteret vejledning, som det nu er muligt i et vejledningslandskab, der kan være præget af sektoropdeling og til dels siloopbygning.
Et særligt formål med etableringen af fora for kommunikation, samarbejde og samordning er at skabe en fælles forståelse og definition af begreber og terminologi. Et andet centralt formål er at skabe en klar forbindelse til strategier for livslang læring, beskæftigelse og social inklusion og at beskrive den rolle, livslang vejledning spiller i forhold til disse strategier. Kommunikation, samarbejde og samordning kan være med til at modvirke fragmentering og opsplitning og kan bidrage til at fremme en mere samlet vejledningsindsats.
Samordning handler om at samordne på tværs af overgange mellem uddannelse og arbejdsmarked og i bevægelsen fra arbejdsmarked til uddannelse. Derudover handler det også om samordning i overgangen fra ung til voksen. Selv om NVL, og denne rapport, beskæftiger sig med voksenområdet, er det vigtigt at være opmærksom på overgangen fra ung til voksen og de ofte forskellige systemer, der hører til den ene og den anden livsalder. Voksenområdet isoleret kan i sig selv fremstå uoverskueligt, og det kan være vanskeligt som voksen at overskue sammenhængen mellem udviklingen på arbejdsmarkedet og de mange forskellige uddannelses- og kursustilbud i et livslangt lærings- og karriereudviklingsperspektiv, når sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked ikke i tilstrækkelig grad afspejles i vejledningen. Samarbejde og samordning kan bidrage til at skabe den sammenhæng og overskuelighed, som kan fremstå særlig vigtigt for voksne.   
I denne rapport beskæftiger vi os primært med samordning af vejledningen og kun sekundært med samordning af systemerne. Der kan godt foregå samarbejde og være berøringsflader på systemniveau, uden at vejledningen i de pågældende systemer tilsvarende samordnes eller har kontakt til hinanden. Når der alligevel står en hel del om samarbejde mellem uddannelsessektor og arbejdsmarkedssektor, skyldes det, at vi har ønsket at afdække og beskrive de berøringsflader, der trods alt er mellem systemerne, selv om det ikke gælder egentlig samordning af vejledningen. Desuden kan et samarbejde på systemniveau på længere sigt udvikle sig til også at omfatte vejledningen.
Den oprindelige rapport fra 2017 var organiseret ud fra 5 hovedspørgsmål. Disse spørgsmål er også omdrejningspunktet for opdateringsrapporterne.
De 5 spørgsmål:
1/ Findes der en samordning mellem vejledningen i uddannelsessystemerne og arbejdslivs-/arbejdsmarkeds-/ erhvervssektoren?
2/ Har de centrale ministerier og myndigheder givet klare retningslinjer på samarbejdet?
3/ Hvordan ser samordningen ud konkret? Med andre ord, hvilke vejledningsopgaver forudsætter samarbejde mellem aktørerne, hvordan er samarbejdet opbygget, og hvordan er det udformet i vejledningen af voksne?
4/ Er behovet for samarbejde defineret tilstrækkeligt tydeligt og konkret?
5/ Hvilke former for uformelt samarbejde findes der?

Definition af samordning

Den definition, der er anvendt i den oprindelige rapport fra 2017, bliver også anvendt i denne opdatering. European Lifelong Guidance Policy Network (ELGPN) henviser i sin rapport “ELGPN tools No. 1. Lifelong Guidance Policy Development: A European Ressource Kit” til resolutionen “Bättre integrering av livslång vägledning i strategierna för livslangt lärande”[3], som EU-rådet tilsluttede sig den 31. oktober 2008. I resolutionen anbefaler rådet medlemsstaterne som prioritering nr. 4 at tilskynde til samordning og samarbejde mellem forskellige aktører på nationalt, regionalt og lokalt niveau. På engelsk lyder prioritering 4 som følgende: ”Encourage coordination and cooperation among various national, regional and local stakeholders.” ELGPN har yderligere i sine rapporter, som blev udgivet i årene 2009–2010 og 2011–2012, behandlet spørgsmålet om samarbejds- og samordnings­mekanismer (Work Package 3) og foreslår et forum eller en lignende konstruktion, som kan fungere på et eller flere af 3 niveauer:
Figur_1.jpg
På det første niveau (kommunikation) kan konstruktionen antage form af en arbejdsgruppe, et netværk eller en tænketank, mens det andet niveau er karakteriseret ved samarbejde og eventuelt koordinering mellem parter inden for de eksisterende strukturer, hvor hver part bevarer sin beslutningsdygtighed. På det tredje niveau, samordning, kræves en mere formel og fast fælles struktur med selvstændige beføjelser og økonomi i forhold til hele feltet for livslang vejledning. Koordinering kan indgå med forskellig vægt på niveauerne samarbejde og samordning, hvor samordningsniveauet er karakteriseret ved et fuldt koordineret livslangt vejledningssystem.
Samordning indebærer derfor langt mere end det naturlige samarbejde, der opstår og er nødvendigt på grund af en fælles konkret opgave. Samordning er en aktivitet i sig selv, uafhængig af det helt konkrete hverdagssamarbejde, der automatisk udspiller sig der, hvor behovet viser sig. Samordning styrker samarbejdet og kommunikationen mellem alle vejledningssystemer og vejledere. 

[3] Denne ELGPN-rapport er ikke oversat til dansk