Island

I den oprindelige samordningsrapport fra 2017 blev samordnings­situationen i Island opsummeret sådan, at der ikke eksisterede en formel samordning af vejledningen.

Siden 2017 er der ikke sket meget vedrørende strukturel samordning af vejledningen, men der findes en hel del processer og projekter, som peger i retning af kommunikation og samarbejde mellem forskellige aktører med henblik på at støtte voksne med uddannelse, kompetenceudvikling eller/og arbejde.

I handlingsplanen for den fjerde industrielle revolutionen^[9] fra 2020 betones det, at hurtige forandringer på arbejdsmarkedet stiller krav om livslang læring og øget anvendelse af efter- og videreuddannelse. Det betones også, at der er behov for mere og bedre information om udviklingen på arbejdsmarkedet, og at information fra analyser om kompetencebehov i højere grad skal anvendes som støtte for valg af uddannelse og livslang læring inden for uddannelses-, erhvervs- og karriere­vejledningen, ikke mindst på arbejdsformidlingen og i institutioner for livslang læring.

Mål 15 i handlingsplanen omhandler situationen omkring livslang læring i Island. Her bliver det konkluderet, at der er behov for at præcisere og forenkle voksen­uddannelsessystemet, så det kan omfatte en bredere gruppe voksne. Der er også behov for at tydeliggøre skolens og uddannelsesudbyderes rolle samt andre udbydere af serviceydelser og for at kortlægge, hvem der betaler for hvilke uddannelser og hvordan.

I slutningen af november 2021 fornyede Katrín Jakobsdóttir sit regeringsmandat, og regeringsaftalen^[10] indeholder aspekter omkring uddannelse og kompetence­udvikling på arbejdsmarkedet. Der er fx et mål om, at voksenuddannelsesloven skal revideres med henblik på at sikre, at voksenuddannelsen er opdateret og kan understøtte samfundsændringer, fx inden for klima og teknologi.

Med regeringsaftalen fra 2021 fulgte også en omlægning af ministerier og opgaver vedrørende vejledning, og vejledning af voksne blev opdelt på to ministerier. Vejledning af voksne i det formelle uddannelsessystem er inden for ”Ministeriet for universitet, videnskab og innovation”, mens vejledning af voksne i arbejdslivet er flyttet til ”Social- og beskæftigelsesministeriet”, som også fik til opgave at gennemføre revisionen af lov om voksenuddannelse.

I regeringsprogrammet for år 2023^[11] er der lagt vægt på, at statens organisationer målbevidst planlægger kompetenceudvikling af deres medarbejdere. Programmet nævner ikke specifikt vejledningens rolle heri, og tiden vil vise, om satsningen på mere kompetenceudvikling vil forøge behovet for vejledning.

Findes der en samordning mellem vejledningen i uddannelsessystemerne og arbejdslivs-/arbejdsmarkeds-/erhvervssektoren?

I rapporten fra 2017 blev det konkluderet, at der ikke fandt nogen formel samordning sted på Island mellem uddannelses- og arbejdsmarkedssektoren. Der har dog under det seneste tiår eksisteret et formaliseret samarbejde inden for specifikke områder, udover eksistensen af et mere uformelt samarbejde og kommunikation mellem aktører på regionalt niveau.

For i højere grad at kunne række ud til voksne med kort formel uddannelse blev der i 2010^[12] gennemført en lov om voksenuddannelse i Island. Som en del heraf blev der etableret en uddannelsesfond, som giver tilskud til uddannelse for de voksne, som ikke har afsluttet en formel uddannelse. Gennem loven er der også adgang til uddannelses­vejledning og realkompetenceafklaring og -vurdering gennem de 14 akkrediterede livslange læringscentre. Fræðslumiðstöð atvinnulífsins (Arbejdslivets oplæringscenter) blev etableret i 2003 og arbejder under lovgivningen om voksen­uddannelse. Centret ejes af arbejdsmarkedets parter og har koordineringsrollen for voksenuddannelse. Arbejdslivets oplæringscenter samarbejder med de 14 livslange læringscentre om udvikling af vejledning af voksne i arbejdslivet gennem fastsatte netværksmøder, et kvalitetsrammeværk og indsamling af statistik og udvikling. Det er uddannelsesfonden, der fastsætter rammerne for samarbejde. Inden for det felt findes der samordning, eftersom de love, uddannelsesfonden er oprettet gennem, tilsiger, at Arbejdslivets oplæringscenter skal samarbejde og koordinere med interessenter som de livslange læringscentre, fagforeninger, virksomheder, uddannelses­institutioner og myndigheder om vejledningen. Dette sker også i praksis. I 2006 blev der etableret et netværk af vejledere, efter at et pilotprojekt omkring opsøgende vejledning havde vist gode resultater.

Arbejdsformidlingen har regionale centre, som arbejder efter lov om arbejdsløsheds­forsikring og lov om arbejdsmarkedsforanstaltninger. Et eksempel på sektor­overskridende samarbejde er, at Arbejdsformidlingen skal finde og købe pladser fra kursusudbydere, med henblik på at ledige kan komme i arbejde. Arbejdsformidlingen har rådgivere, som rådgiver ledige og tilbyder dem den støtte, der er behov for med henblik på at komme i arbejde. Vejledning kan også indgå heri.  

VIRK-erhvervsrettet rehabilitering blev etableret i 2008 af arbejdsmarkedets parter med henblik på at styrke de formelle kompetencer hos personer med helbreds­problemer og få flere blandt gruppen i arbejde. Servicen ligger regionalt i tilknytning til de faglige organisationer, hvor specialiserede vejledere i arbejdsmarkedsrettet rehabilitering og kontakt til arbejdslivet giver støtte til målgruppen og henviser til og køber de aktiviteter, den enkelte har behov for.  

Der findes flere aktører, som arbejder regionalt med vejledningsmæssigt at støtte forskellige grupper af unge (alderen 16–29), som står uden arbejde eller uddannelse. Ud over vejledning kan der være forskellige kortere projekter, finansieret specielt med fokus på et øget samarbejde mellem forskellige aktører i feltet.  Et eksempel er projektet «Vegvísir», som Arbejdsformidlingen har fået støtte til gennem Social- og Arbejdsministeriet med henblik på at række ud til unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde (NEET gruppen – Young people Not engaged in Education, Employment or Training).

Har de centrale ministerier og myndigheder givet klare retningslinjer på samarbejdet?

I nogle tilfælde findes der anvisninger på samarbejde inden for sektorer og i særlige projekter. Lige nu foregår der en evaluering af voksenuddannelsen for kort­uddannede med henblik på det videre lovgivningsarbejde.

I Island findes der ikke anvisninger om samordning eller samarbejde af vejledningen fra de centrale ministerier eller myndigheder inden for voksenuddannelsen. Skolerne inden for det formelle uddannelsessystem bærer selv ansvaret for samarbejdet, og det bygger for det meste på initiativer fra vejlederne eller skolelederne selv.

Samarbejde inden for voksenuddannelsen er måske det bedste eksempel på et struktureret samarbejde, især når det gælder de livslange læringscentre, som er samarbejdspartnere til Arbejdslivets oplæringscenter. Vejledere fra læringscentrene mødes regelmæssigt to gange om året, hvor Arbejdslivets oplæringscenter står i spidsen for organiseringen. Der findes også en del samarbejde mellem de uddannelsescentre, der er organiseret på andet initiativ end fra Arbejdslivets oplæringscenter. Det gælder især centre uden for storbyerne, hvor lokale netværk trives, og folk kender hinanden. Her finder der samarbejde sted mellem vejledningen på læringscentrene, den lokale arbejdsformidling, rehabiliteringscentret, uddannelses­institutioner og/eller de sociale myndigheder. Samarbejdet har især karakter af, at vejledere henviser til hinanden omkring realkompetencevurdering og uddannelse, netop fordi der eksisterer et godt lokalt netværk. 

Som følge af omlægningen af ministerier er opgaver på voksenuddannelsesområdet flyttet til ”Social- og beskæftigelsesministeriet”, som har fået til opgave fortsat at styre revisionen af lov om voksenuddannelse. Loven omhandler bl.a. vejledning af voksne på arbejdsmarkedet og er fra år 2010. I slutningen af 2022 blev der afholdt en workshop med bred deltagelse fra forskellige parter inden for både uddannelses­sektoren, det sociale område og arbejdsmarkedet. Formålet var at indsamle information fra alle involverede og relevante sektorer med henblik på udarbejdelse af en hvidbog indeholdende anbefalinger til det videre arbejde med lovgivningen.

Hvordan ser samordningen ud konkret? Med andre ord, hvilke vejledningsopgaver forudsætter samarbejde mellem aktørerne, hvordan er samarbejdet opbygget, og hvordan er det udformet i vejledningen af voksne?

I Island er forskellige former for information, rådgivning og vejledning tilgængelige, som retter sig mod forskellige målgrupper. Erhvervs- og uddannelsesvejledningen eksisterer inden for det formelle skolesystem, på grundskoler, gymnasiet, universitet og inden for voksenuddannelse, som nævnt ovenfor.

Karrierevejledning gives også i Arbejdsformidlingen, i revalideringssystemet og som en del af de sociale myndigheder. Flere fagforeninger giver information, råd og vejledning til deres medlemmer, og HR i virksomheder arbejder med karriereudvikling for personalet gennem en række rådgivnings- og vejledningsaktiviteter. Et bredt udbud af information om job og uddannelsesveje har været tilgængelige gennem websider og gennem en central database, ”Næsta skref” (Næste skridt), som siden 2014 er blevet koordineret af Arbejdslivets oplæringscenter. Databasen anvendes både af offentligheden og forskellige vejledere og lærere til at understøtte karriereudvikling. Der har de seneste år været en kraftig vækst i antallet af brugere (60.000 besøgende i 2021). Dette tyder på et stigende behov for vejledning.  

Er behovet for samarbejde defineret tilstrækkeligt tydeligt og konkret? 

Samlet set bygger samarbejdet delvist på formelle retningslinjer, især det samarbejde, der udgår fra Arbejdslivets oplæringscenter. Derudover sker tværsektorielt/ sektoroverskridende samarbejde gennem enkeltstående eller regionale initiativer fra organisationer om projekter eller samarbejde inden for specifikke områder. Samarbejdet er i de fleste tilfælde uformelt og retter sig mod de forskellige tilbud og indgange til vejledning, fordelt på målgrupper og i forskellige sektorer. Gennem samtaler med vejledere fra forskellige områder er det kommet frem, at det vil være formålstjenligt, hvis samarbejdet blev beskrevet tydeligere, selv om det på den anden side, som situationen er nu, også giver anledning til større frihed omkring samarbejde.

Der er ikke umiddelbart lagt op til samarbejde og samordning mellem de to ministerier, efter at vejledningen af voksne nu er opsplittet mellem de to ministerier.  

Hvilke former for uformelt samarbejde findes der?

Samarbejde mellem aktører bygger i mange tilfælde på uformelle initiativer regionalt og lokalt, fx i form af projekter, der retter sig mod akutte behov hos specifikke målgrupper. Dette omfatter personer med fx kort uddannelse, langtidsledige og NEET-gruppen.

I nogle tilfælde sigter disse initiativer mod at give brugerne mere helhedsorienterede ydelser, hvilket fx gælder i den sydlige del af Island, hvor voksenuddannelse, arbejds­formidling og det sociale område ligger i samme bygning. I visse regioner, rundt om i landet, har samarbejdet om voksnes karriereudvikling til en vis grad udviklet sig til at have en mere eller mindre formel karakter i form af kontrakter mellem parterne, selv om samarbejdet i de fleste tilfælde er uformelt og ikke beskrevet gennem lovgivning.

Vejledere, som har en diplom- eller masteruddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning, hvilket er en beskyttet titel i Island, har mulighed for at samarbejde gennem foreningen for uddannelses- og erhvervsvejledning. De, der vejleder inden for karriereudvikling med en anden baggrund, har også deres netværk.

[9] Aðgerðaáætlun um fjórðu iðnbyltinguna – Tillögur verkefnisstjórnar

[10] Stjórnarráðið | Ný tækifæri fyrir fólk með stutta skólagöngu og en Skoðað 28.12.2022 á Stjórnarráðið | Sáttmáli um ríkisstjórnarsamstarf Framsóknarflokks, Sjálfstæðisflokks og Vinstrihreyfingarinnar – græns framboðs

[11] Stjórnarráðið | Áherslur í ríkisrekstri fyrir árið 2023

[12] Adult Education Act, 2010 No 27, 31 March