2. Forskningsdesign: Design-based research (DBR)

Forskningsprojektet har en målsætning om at identificere problemer og udvikle løsninger

I DBR spiller forskellige interessenter tilsammen en væsentlig rolle i forskningens faser. Rationalet bag er, at især praksisfeltets aktører besidder værdifuld erfaring og viden, som bidrager til forskningens progression. DBR er ydermere en forskningstilgang, der på én gang undersøger og intervenerer i professionel praksis med henblik på at opnå ny viden og udvikle nye løsninger. På denne måde rummer DBR dels en kollaborativ problemidentifikation, og dels en udvikling af løsningsforslag, der testes. Begge dele sker i samarbejde med relevante interessenter. DBR fremstår dermed som et alternativ til fortolkende og hypoteseafprøvende forskning, og forskningstilgangen blev oprindeligt udviklet med henblik på at implementere digitale teknologier i uddannelsessektoren og andre professionelle domæner (Amiel & Reeves, 2008). Tilgangens dobbelte fokus på at undersøge og intervenere gør den velegnet til praksisser med høj kompleksitet. DBR-tilgangen indebærer, at nærværende projekt er udarbejdet på grundlag af følgende principper:

Beskrivelse: I DBR er udgangspunktet, at viden valideres gennem sin anvendelighed i praksis. Det betyder, at den viden, der udvikles, skal stå sin prøve i mødet med den praksis, som forskningen omhandler.

Eksempel: I indeværende projekt udvikles der viden om medarbejderes og lederes viden og erfaringer med den digitale omstillings udfordringer og muligheder, og denne viden valideres gennem deres feedback på løsningens brugbarhed.

Beskrivelse: I DBR er kollaboration et omdrejningspunkt. Det vil som sagt sige, at involvering af en mangfoldighed af aktører fra praksisfeltet og andre interessenter er centralt. De betragtes alle som partnere med værdifulde indsigter. Det gælder helt indledende, når problemer skal identificeres, og sidenhen i form af feedback på udkast til løsninger og i evaluering af mock-ups i forbindelse med afprøvning af disse i praksis.

Eksempel: I indeværende projekt arbejder vi kollaborativt, når vi gennem interviews og feltbesøg beder praksisfeltets aktører om at beskrive og udpege muligheder og udfordringer, der er knyttet til deres specifikke rolle i forhold til digitaliserede opgaver, og efterfølgende anvender disse input i en fortsat udvikling af projektets problemstillinger og mulige løsninger. 

Beskrivelse: DBR er kendetegnet ved iterative processer, der har til hensigt kontinuerligt at forbedre løsningsudkast, så de fremstår så robust som muligt og kan anvendes i forskellige kontekster.

Eksempel: I indeværende projekt arbejder vi iterativt, når vi designer og redesigner løsninger. Det kan fx være i forhold til at bede om feedback på vignetter (små forskerproducerede fortællinger, der udfoldes yderligere i kommende kapitler), der på denne baggrund videreudvikles og forbedres. 

Beskrivelse: DBR vil ikke alene løse konkrete problemer. Forskningstilgangen vil også skabe ny viden om det identificerede problem, som kan generaliseres og bidrage til at udvikle og nuancere eksisterende viden. Undersøgelser og analyser er derfor altid teoriinformerede. Det vil sige, at de bygger på eksisterende og domænespecifik viden inden for et givet genstandsfelt. De trækker på fortolkningsvidenskab, når et problem identificeres og forstås, og designteori, når idéer og løsninger initieres. Og sidst, men ikke mindst, anvendes teori om testmetoder, når en løsnings brugbarhed afprøves i praksis. 

Eksempel: I indeværende projekt arbejder vi teoriorienteret, når vi anvender sociomaterielle begreber til at analysere og forstå de komplekse situationer, som viser sig i konkrete praksiskontekster. Det kan fx være ved at fokusere på de forskellige materielle omstændigheder i virksomhederne som fysiske genstande og rum, eller særlige vaner og kulturer på en arbejdsplads, der er med til at forme arbejdsprocesser på bestemte måder. 

Beskrivelse: DBR intervenerer i praksis. Det betyder, at de løsninger, der udvikles, også afprøves i en praksiskontekst. Herved influerer nye løsninger på den eksisterende praksis ved at tilbyde nye måder at tilgå problemstillinger på. Inden for DBR har intervention i praksis dels til formål at forbedre praksis og dels til formål at udvikle bedre teorier om praksis.

Eksempel: I indeværende projekt intervenerer vi i praksis, når vi stiller løsninger til rådighed for praksisaktører i form af vignetter, som kan bringe et nyt syn på, hvordan kompetenceudvikling kan gribes an, hvor et snævert digitalt fokus på særlige digitale færdigheder erstattes med et helhedssyn på en digitaliseret arbejdssituation. 

DBR er en bred forskningstilgang. Det betyder, at der ikke er én fast metode eller måde at tilgå projektets udvikling på. De fleste DBR-projekter arbejder dog ud fra nogle fastsatte faser. I forbindelse med indeværende projekt (inkluderende delrapport 1 og 2) har vi udviklet en firefaset forskningsmodel med inspiration fra Amiel & Reeves (2008), som anvender en på én gang cirkulær fremdrift i faser og et iterativt forløb af forbedrede indsigter og løsninger.

I det følgende udfoldes de metodologiske overvejelser, der ligger til grund for forskningsprojektet, herunder præsentation af metoder, kriterier for rekruttering af deltagere og et overblik over det samlede datasæt.

Fig. 1 DBR model

At bedrive forskning, der er drevet af samarbejde, indebærer, at vi udvikler metoder og genererer data, der har blik for det levede liv, som deltagere fra praksis står midt i. Det er altså en metode, vi tager i anvendelse inden for DBR-tilgangen med inspiration fra etnografien (Marcus, 1995), og det betyder først og fremmest, at vi som forskere i DBR’s kontekstfase engagerer os i det levede liv ved så vidt muligt at placere os lige dér – i praksis – og på denne måde få indblik i nogle af de komplekse sammenhænge, som fx digitale teknologier indgår i i løbet af en arbejdsdag. Men det betyder også, at deltagernes (her medarbejderes og lederes) indsigter og erfaringer som nævnt ses som værdifulde vidnesbyrd og bidrag. Deltagerne anerkendes på denne måde som medskabere af viden om digitaliseringens problemstillinger og bidrager til løsninger ved at pege på mulige veje at gå, når fremtidens policy-makers, interesseorganisationer, ledere og medarbejdere skal prioritere og navigere i den digitale omstilling af arbejdslivet.

 I indeværende projekt har formålet med denne etnografi-inspirerede metode været at skabe en dybdegående viden om praksis og med praksis på tværs af de nordiske lande. Det vil sige, at undersøgelsen strækker sig ud over flere geografiske lokaliteter og på tværs af landegrænser, dog ikke med det formål at sammenligne, men snarere med det formål at skabe en så rig og empirisk nuanceret beskrivelse af den digitale omstilling i Norden som muligt. Herved trækker projektet også på logikker og forståelser fra metodetilgangen multi-sited etnografi (Falzon, 2016), der netop er kendetegnet ved at undersøge fænomener – i nærværende tilfælde digitalisering – på tværs af geografiske lokaliteter, kontekster og praksisser.

Da vores empiriske afgrænsning, som tidligere beskrevet, vedrører små og mellemstore virksomheder i industriens brancher, har vi målrettet taget kontakt til virksomheder i de fem nordiske lande, der placerer sig inden for denne afgrænsning, og som har erfaringer (store som små) med digital omstilling. Vi er opmærksomme på, at virksomheder udvikler sig i forskellige tempi, dog har vi indeværende rapport ikke rekrutteret ud fra kategoriseringer over virksomhedernes digitale udviklingsniveau (fx industri 3.0 eller 4.0) og hermed deres anslåede konkurrenceevne. Snarere har vores forskning rettet sig mod, hvordan sammenviklinger mellem mennesker og teknologier udfolder sig i de enkelte virksomheder, uanfægtet hvor “langt” de måtte være kommet i deres omstilling. 

Da vi har været optagede af at få skabt en mangfoldighed af perspektiver og refleksioner på den digitale omstilling af arbejdslivet, har vi ikke foretaget en yderligere afgrænsning, hvad angår type af virksomhed inden for industriens brancher, hvilket betyder, at de virksomheder, vi har samarbejdet med, varierer betydeligt i forhold til det produkt, de udbyder. Dog er fælles for dem alle, at de beskæftiger sig med industriel produktion i en eller anden form.

Udover ovennævnte empiriske afgrænsning har vi som forskerteam ydermere opstillet kriterier for udvælgelse med afsæt i analytisk selektion (Halkier, 2010). Det vil sige, at vi i vores udvælgelse også har ønsket at opnå mangfoldighed i perspektiver, som de kommer til udtryk i kraft af de enkelte deltageres roller i virksomheden og deres forskelligartede interaktioner med digitale teknologier i det daglige. Det betyder, at vi har rekrutteret “bredt” og samarbejdet både med faglærte/ufaglærte medarbejdere, der står med de direkte erfaringer med digitalisering, såvel som med mellemledere/ledere. Denne sidstnævnte medarbejdergruppe har helt naturligt andre erfaringer med og perspektiver på den digitale omstilling, men har relevans, da mellemledere/ledere ofte har ansvaret for at prioritere, styre og træffe de strategiske beslutninger vedrørende implementering og vedligeholdelse af digitale teknologier og således skabe betingelserne for den måde, hvorpå der arbejdes med teknologierne i virksomhederne.

Samlet set har vi i forskningsprojektet samarbejdet med én virksomhed fra hvert nordisk land. I nogle af landene har dette været via et mindre feltarbejde med observation og samtidige uformelle samtaler med mellemledere/ledere og medarbejdere og i andre lande via interviews (udfoldes i næste kapitel), igen med henholdsvis mellemledere/ledere og medarbejdere. 

I rekrutteringen af virksomheder har medlemmer i netværket NVL Digital – arbejdsliv og den dertil knyttede referencegruppe indledende fungeret som nationale gatekeepers. Dette har haft til hensigt at sikre en bred nordisk repræsentation i forskningsprojektet. Helt konkret har medlemmernes opdrag været at bistå med at facilitere kontakt til lokale virksomheder i deres respektive hjemlande. I forhold til Norge, Finland og Island har dette indebåret, at forskerteamet via netværkets eller referencegruppens medlemmer er blevet sat i kontakt med produktionsvirksomheder og dernæst selv har forhandlet samarbejdsaftaler på plads. I Sverige og Danmark har forskerne brugt egne netværk til at skabe samarbejder. Tilsammen har dette medvirket til forskerteamets ønskede spredning i typer af produktion, forskelle i forhold til et nationalt og internationalt marked, geografisk placering af virksomheder i og uden for hovedstæder, samt i forhold til et spænd i størrelse af virksomheder fra mikro, over små til mellemstore, ud fra antal ansatte (1-249).

Forskningsprojektets resultater er genereret på baggrund af samarbejder med praksis i forskellige kontekster i forsommeren og efteråret 2022. Det særligt kendetegnende for de forskellige kontekster og den data, der heri er blevet genereret, vil blive uddybet i næstkommende kapitel, men data fremstilles her i oversigtsform:

Feltarbejde (observation og uformelle samtaler): Der blev gennemført et mindre feltstudie i tre nordiske lande (Danmark, Norge og Sverige) med forskellige deltagere fra arbejdslivet. Inkluderet heri er faglærte/ufaglærte medarbejdere, samt mellemledere/ledere. I alt medvirkede 3-6 deltagere fra hvert af de tre nordiske lande:

Virtuelle interviews: Der blev gennemført to runder af dybdegående interviews. Første runde fandt sted i forsommeren 2022 og bestod af to interviews af hver en times varighed på tværs af to nordiske lande (Island og Finland) og med to forskellige medarbejdergrupper. I det ene interview deltog to faglærte/ufaglærte medarbejdere fra forskellige typer af virksomheder i de to lande. I det andet interview deltog en mellemleder og en leder fra forskellige typer af virksomheder i de to lande. Anden runde af interviews fandt sted i efteråret 2022 og bestod af fem opfølgende interviews med to af de fire personer fra første interviewrunde (Island og Finland), samt tre personer fra feltbesøg i Danmark, Norge og Sverige. Data i forbindelse med interviewafvikling består af:

Referater fra dialog med NVL Digital – arbejdsliv og referencegruppe: Løbende præsentation af findings og feedback.

Vignetter: Der er udarbejdet to forskningsvignetter, som er korte, empiriske fortællinger fra felten, der adresserer et tema, som forskningen har vist. Vignetterne er udarbejdet på baggrund af det samlede datasæt og er udviklet som en del af forskningsprojektets bud på en løsning. Vignetterne kan anvendes som et værktøj for interessenter i digital kompetenceudvikling (udfoldes yderligere i lab-fasen). Vignetterne udgør derfor både projektets data og løsning.