5. Interventionsfase: Afprøvning i praksis

I interventionsfasen er formålet at involvere deltagere fra praksis for at afprøve og forbedre en design-løsning

Interventionen er den fase, hvor et design i form af en mock-up afprøves på relevante interessenter, der kunne være potentielle brugere af det endelige design. Hvor involvering af aktører i labfasen omhandler input, der kan nuancere analytiske forskningsfund til brug for idéudvikling og værktøjsudkast, er det selve værktøjets koncept og udførelse, der testes i interventionsfasen. Der testes både i forhold til brugervenlighed, som for eksempel om det let at forstå, hvad man skal gøre, ligesom der testes i forhold til praksisrelevans, som for eksempel om det opleves som relevant til formålet. I forskningsteamet har vi inviteret nogle af de ledere og medarbejdere, der deltog i kontekstfasen, til at afprøve den udarbejdede mock-up. Vi ville gerne have feedback på, hvordan vignetformens autentiske fortællinger kan fungere til at igangsætte refleksioner og dialoger ude i virksomhederne. Ligeledes skulle afprøvningen af vignetterne vise deres praksisrelevans i forhold til, hvorvidt temaer baseret på det bredere helhedssyn på digital omstilling og kompetenceudvikling, som mock up'en repræsenterer, kunne være genkendelige for brugere af værktøjet.

I forskningsprojektet er der i interventionsfasen afviklet fem interviews. De fem interviews, der blev afviklet, var alle mellem 25 og 45 min. varighed. Interviewene havde alle en opfølgende karakter, da alle informanter enten havde deltaget i første runde af interviews eller været i dialog med forskerne som en del af feltbesøgene. Interviewene havde til formål at teste den udviklede værktøjsløsning (mock-up), som selvsamme informanter havde været med til at informere i kontekstfasen (jf. feltbesøg og første runde af interviews). 

Informanterne kom fra seks forskellige virksomheder i de fem nordiske lande. Èn virksomhed fra henholdsvis Danmark, Sverige, Island og Norge, og to virksomheder fra Finland deltog. Fra den danske virksomhed interviewede vi en mellemleder og en medarbejder, det samme gjorde sig gældende i den svenske virksomhed. Fra de to finske virksomheder deltog en lokal fagforeningsleder fra hver af virksomhederne i et interview, mens der fra virksomhederne i Island, Finland og Norge deltog en informant på lederniveau i hvert interview. De fem interviews blev gennemført digitalt via Zoom, med lydoptagelse ved hjælp af diktafon.

Vi havde forud for interviewet tilsendt de to forskningsproducerede vignetter via email, samt en rammetekst, der skitserede formålet med interviewet og vignetterne, så vi på baggrund heraf kunne opstarte selve interviewet. Vi var i forskerteamet særligt interesseret i, hvorvidt informanterne genkendte de beskrevne tematikker og de problemstillinger, som de adresserer, og derudover om vignetter, som en del af et dialogværktøj, er et produktivt redskab til at navigere og prioritere i den digitale omstilling og herved understøtte fremtidige kompetenceudviklingsindsatser.

På baggrund af feedback fra informanterne blev vi opmærksomme på, at de for-producerede vignetter både har fordele og ulemper. En af fordelene omhandler vignetternes generiske karakter. Fordelen består i, at den generiske og generelle form, de fremstår med i mock-up’en, gør, at medarbejdere og ledere i virksomheder på tværs af Norden med al sandsynlighed ville kunne genkende sig selv heri. Dog påpeges det også af vores informanter, at selvsamme fordel kan være en ulempe, da vignetterne grundet den generiske form ikke er tilstrækkeligt konkrete eller præcise og tilpasset til lokale forhold. Denne afprøvning og analyse af interviewmaterialet bidrog derfor med at skabe en større opmærksomhed på de lokale fortællinger, hvorfor vi udviklede vores design til også at rumme netop disse. Værktøjets anden iteration bestod derfor i tilføjelsen af dialogværktøjet “Gå på opdagelse i lokale praksisfortællinger”. 

Som beskrevet er en del af formålet med interventionsfasen at undersøge, hvorvidt de forproducerede vignetter i vores dialogværktøj vækker genklang hos praksisfeltets aktører. På flere måder bekræfter informanterne, at de genkender de skitserede tematikker og spændinger.  

I forhold til vignetten “Historier som virkningsfulde drivkrafter” genkender størstedelen af informanterne tematikkerne og udtrykker på den baggrund en vis bekymring for, at forskellige fordomme, der verserer på arbejdspladsen, let kan ende ud som selvopfyldende profetier, hvor fx. de ældre siger til sig selv, at dette kan jeg ikke opnå eller finde ud af – hvilket potentielt bidrager til, at de ældre oplever digitaliseringen som mere vanskelig, end den egentlig er.

I forhold til vignetten “Faglige identiteter under pres i den digitale omstilling” vækker tematikken også genklang. Der fremhæves ydermere flere nuancer af, hvad dette pres kan medføre. Fx skamfulde følelser over ikke at kunne beherske “det digitale”, og oplevelser af delvist at have mistet selvstændighed gennem digitaliseringen, fordi man hele tiden er nødsaget til at søge hjælp hos en kollega. Det vil sige en oplevelse af at gå fra at være ekspert til at være lærling.

I interventionsfasen udpeger informanterne dog flere andre relevante tematikker i praksisfeltet, der med fordel kunne indtænkes i dialogværktøjets del 1 (for-producerede vignetter), hvorfor de kort skal introduceres her:

Arbejde versus fritid: Dette spændingsforhold tematiserer den glidende overgang mellem arbejde og fritid, som digitaliseringen medfører. Dette vedrører ikke eksplicit medarbejdere i produktionen, men særligt medarbejdere i produktionsvirksomheder, hvor fx krav om konstant at holde sig opdateret på nyeste viden ofte forventes at skulle indfries i fritiden, eller krav om konstant at være “på” og svare emails på alle tider af døgnet.

Frivillighed versus tvang: Dette spændingsforhold tematiserer måderne, hvorpå oplæring og kvalificering foregår, og de med- og modvindsfaktorer, der kan opstå, hvis fx opkvalificering er tvungen, eller hvis det er et frivilligt tilbud.

Øget tids- og effektivitetspres: Dette tema handler om vigtigheden af at tage medarbejdere med på råd, når virksomheder skal gennemføre store omstillingsprocesser, samt forskellige forandringer knyttet til automatisering og kontrolmekanismer – som fx i forbindelse med overvågning eller indbyggede kvalitetssikringssystemer.

Simulering som tryg læringsarena: Dette tema handler om mulighederne i at bruge forskellige typer af simuleringer. Gennem simuleringer af forskellige arbejdsprocesser kan medarbejderne fx gives mulighed for at lære sig at bruge ny teknologi inden for trygge rammer og i et tempo, som passer den enkelte.

Indirekte ændringer: Dette tema adresserer, hvordan den digitale omstilling forplanter sig indirekte ud i virksomheden som små ændringer ét sted, der skaber påvirkning et andet sted. Det vil sige, at digitaliseringen af en opgave indirekte påvirker andre opgaver i driften, selvom de ikke er forbundne. Dette kan føre til usikkerhed blandt medarbejderne, da ændringer, der i sig selv ikke drejer sig om digitalisering, alligevel kan være påvirket af digitaliseringen.

Som en del af fremdriften i DBR-forskning fortsætter et værktøjs videre liv også efter, at et givent forskningsprojekt er afsluttet. Det er dog inden for indeværende projekts ressourceramme ikke muligt at udvikle disse tematikker til vignetter. Vi i forskerteamet vurderer imidlertid, at disse tematikker på sigt er oplagte som “råmateriale” i dialogværktøjets del 1 (udfoldes videre i afsnittet “Værktøjets videre liv”).

På flere måder bekræfter informanterne, at de genkender de skitserede tematikker og spændinger i de forproducerede vignetter. Generelt fremstår vignetterne som gode eksempler på fortællinger, der sandsynligvis kan bidrage til at sætte samtaler i gang om muligheder og begrænsninger i den digitale omstilling^[1]. Informanterne fremhæver på forskellige måder, at nytteværdien af denne type vignetter er, at de kan fungere som udgangspunkt for at sætte ord på og reflektere over forhold i virksomheden, som ellers let “går under radaren”. Vi i forskerteamet vurderer desuden, at de samtaler, der af sig selv opstod under interviewene med de forskellige informanter, er med til at illustrere, at sådanne vignetter kan fungere netop på denne måde. Dét, at de ansatte på en arbejdsplads kan have forskellige fordomme om hinanden, og dét, at hurtige ændringer kan sætte identiteter under pres, er ifølge informanterne gode eksempler på forhold, som det kan være let at glemme eller overse i en travl arbejdshverdag. Informanterne fremhæver dernæst også, at et dialogværktøj baseret på vignetter kan være et godt grundlag for fx medarbejdersamtaler, men at der potentielt ligger en udfordring i at få omsat de gode og erkendelsesrige samtaler til handling i virksomhederne.

Interventionsfasen har derfor bidraget med en nuancering af problemidentifikation – arbejdslivs- og udfordringsbilledet – og har medført en løsnings-iteration i form af udvikling af dialogværktøjets del 2: “Gå på opdagelse i lokale praksisfortællinger”. Dog har fasen også bidraget med indsigt i en potentiel begrænsning og hermed peget på et behov for videreudvikling, da en plan for operationalisering af samtalers output er nødvendig, hvis indsigterne skal føre til smidigere omstillingsprocesser, bedre trivsel og mere vækst.

^[1] Den norske virksomhed giver som den eneste af de fem virksomheder udtryk for, at de har svært ved at genkende tematikkerne i vignetterne. Dog bidrager de med forslag til andre, og for dem mere relevante, tematikker i den digitale omstilling. De er blandt andre fremstillet i afsnittet “Nye tematikker defineret af praksisfeltet”.