7. Konklusion

Indeværende forskningsprojekt har haft til hensigt at undersøge, på hvilke måder digitaliseringen reorganiserer arbejdslivet i Norden i små og mellemstore virksomheder, og hvordan nye læringspraksisser kan understøtte virksomheders og medarbejderes muligheder for at imødekomme de stigende og foranderlige krav i den digitale omstilling. Resultaterne af projektet skal således bidrage til at forstå og agere i den igangværende digitale transformation af Nordens arbejdsliv.

I forskningsprojektet har vi fokuseret på forandringen, og altså måderne, hvorpå digitaliseringen i det daglige ændrer ikke bare de konkrete arbejdsaktiviteter, men også samarbejdsformer, faglig identitetsforståelse, hierarkier og organiseringsformer på såvel medarbejder- som ledelsesniveau. Med dette fokus skriver projektet sig ind i Europa-Kommissionens værdibaserede industri 5.0 dagsorden (Breque et al., 2021), hvor netop medarbejdertrivsel er et centralt omdrejningspunkt i digitaliseringen af produktionsindustrien, ligesom det er i tråd med Nordisk Ministerråds 2030 (NMR, 2021) plan om et konkurrencedygtigt og et socialt bæredygtigt Norden. Derfor kan forskningsbaseret viden om det levede arbejdsliv med teknologier i Norden ikke alene bidrage med indsigter i nogle fælles nordiske udfordringer, der knytter sig til adækvat kompetenceudvikling i en kontinuerlig omstillingsproces. Det kan også bidrage med indsigter i, hvordan de nordiske samfunds digitale transformation foregår asynkront i SMV’er og erfares som lokale omstillinger i spændingsfeltet mellem den tredje industrielle revolution, kendetegnet ved automatiseringsteknologier, hvis mål er at fremstille produkter hurtigere, bedre eller billigere, og den fjerde revolution, kendetegnet ved at omsætte produkter og processer til digitale formler og distribuere disse formler som serviceydelser (Teknologisk Institut 2017). Som et bidrag til opnåelse af Nordisk Ministerråds sociale bæredygtighedsmålsætning (NMR, 2021) har projektet kunnet fremanalysere nogle af digitaliseringens skyggesider, hvor samspillet mellem produktion og medarbejder er udfordret. Med denne viden har vi også kunnet pege på særlige opmærksomhedspunkter og handlemuligheder, som virksomheder aktivt kan arbejde med i den digitale omstilling. Det drejer sig om forhold, der kan forsinke, men også forhold, der potentielt kan fremskynde den enkelte virksomheds digitale omstilling.

Helt konkret har Design-based research (DBR) dannet det overordnede forskningsdesign for projektet. DBR er kendetegnet ved, at man som forsker arbejder tæt sammen med de mennesker, som til dagligt står med udfordringerne, samt andre fageksperter inden for det givne område. I indeværende forskning har dette forskningsdesign muliggjort en kollaborativ proces mellem forskerteamet og medarbejdere/ledere fra seks små og mellemstore produktionsvirksomheder i Norden, samt NVL Digital – arbejdsliv. De involverede aktører har på forskellig vis bidraget med indsigt og viden om deres arbejdspraksis i et hverdagslivsperspektiv, samt relevant litteratur om policy og praksis i de fem nordiske lande inden for områderne digitalisering og læring i arbejdslivet/kompetenceudvikling.

Forskningens fund viser nogle af de nye organiseringsformer, som opstår, når mennesker og maskiner sammenvikles i en fælles praksis, og peger på, at denne sammenvikling rykker ved den enkelte medarbejders funktion, rolle og dermed også faglige identitet. Men fundene peger også på alle de sammenhænge og socio-organisatoriske faktorer, der påvirker omstillingen, og som resulterer i en forandring af arbejdet. Analysen udpeger flere effekter af disse sammenviklinger og sammenhænge, som “det digitale” former og formes af, og fremhæver forskellige følgevirkninger. På denne måde “tegner” de analytiske fund et arbejdslivsbillede, som også er et udfordringsbillede, som kendetegner de digitale omstillingsprocesser i nordiske virksomheder. Herved bidrager analysens fund til at skabe en større forståelse af, hvordan virksomheders digitaliseringsgrad kan understøttes og medarbejderes deltagelsesmuligheder i arbejdslivet øges.  

På baggrund af de analytiske fund har vi med forskningsprojektet formuleret fem anbefalinger målrettet både policy- og praksisniveau. I forhold til policy, så er anbefalingerne målrettet det nordiske samarbejde omkring digitalisering og livslang læring og omkring den forandring af arbejdslivet, som digitaliseringen afføder. På denne måde understøtter anbefalingerne Nordisk Ministerråds mål om, at alle kan få gavn af digitalisering (NMR, 2021). Anbefalingerne henvender sig også til nationale beslutningstagere med ansvar for erhvervsliv og digitalisering.

I forhold til praksisniveauet, så henvender anbefalingerne sig til virksomheder, der er i færd med at igangsætte en digital omstillingsproces, eller virksomheder, der står “midt” i omstillingen, og som har brug for indsigt i nogle af de forhold, der kan være med til at fremme eller forsinke omstillingen, samt indsigt i og viden om, hvordan man kan få medarbejderne bedre involveret.

Forskningsprojektet bidrager endvidere med et konkret løsningsforslag. Igen med afsæt i DBR’s kollaborative og involverende principper, der sigter mod at bidrage til teoriinformeret problemløsning i praksis, har vi udviklet en mock-up på en løsning baseret på forskningsbaseret viden fra projektets analyser. Løsningen har til hensigt at understøtte nye læringspraksisser i virksomheder i den digitale omstilling og har form af et dialogværktøj bestående af to delelementer. Det ene delelement giver medarbejdere og ledere mulighed for gennem forskningsproducerede vignetter at gå i dialog om nogle de muligheder og udfordringer, der ligger i den digitale omstilling, og som kan være svære at få øje på eller være svære at italesætte i en travl hverdag. Det andet delelement inviterer til, at der på baggrund af aftaler mellem medarbejdere og ledere udforskes lokale tematikker (udfordringer, spændinger eller andet), som kan influere negativt på omstillingen.

I nedenstående følger de samlede anbefalinger, som er et resultat af forskningsprojektet og samarbejde med deltagere fra praksisfeltet, samt medlemmer fra NVL Digital – arbejdsliv: 

Digital omstilling forbindes med at forfølge en udvikling, der til stadighed accelererer.

Forestillinger om digitale teknologier, der i sig selv skaber positiv forandring, innovation og vækst, bør afløses af et princip om rettidig langsomhed. Det vil sige at anvende den nødvendige tid til at forstå omstillingens kompleksitet. En accelererende digital teknologi-evolution drevet frem af kunstig intelligens fordrer refleksiv vurdering, som er en integreret del af nordisk demokratisk selvforståelse.

At være omhyggelig med ikke at skynde sig er en væsentlig faktor i at forstå digital omstilling.

Anbefalingen angår policy- såvel som praksisniveau. 

At navigere i digital omstilling kræver, at man kan trække på en mangfoldighed af strategier.

På policy-niveau handler det om at skabe rammer for udvikling af et bredt repertoire af omstillingsstrategier for erhvervslivet. Det vil sige anerkende, at sociale dimensioner (fx samarbejde og kritisk refleksion) sameksisterer med teknologisk innovation og økonomisk vækst.

På praksis-niveau handler det om, at virksomheder bør prioritere at udvikle mange forskellige strategier til at understøtte omstillingsprocesser. Det indebærer fx, at man som virksomhed udvikler praksisser, der giver medarbejdere og ledere mulighed for at forholde sig kritisk-refleksivt til både muligheder og udfordringer i omstillingen.

Et bredt repertoire af strategier kan skabe en kollektiv opmærksomhed både omkring det, der “mudrer”, og omkring det, der “glitrer”.

Anbefalingen angår policy- såvel som praksisniveau.

Virksomheder bør søge at skabe en opmærksomhed på de sammenhænge, digitale teknologier indgår i, idet det er de lokale faktorer og forhold, som mulighedsbetinger omstillingens succes. Det er faktorer som fx narrativer, paradokser og tvetydigheder. Og det er forhold, der opstår, når mennesker og maskiner vikles sammen med hinanden, hvilket indvirker på, at organisatoriske fænomener som fx hierarkier og fagidentiteter ændrer sig. Virksomheder i digital omstilling vil derfor opleve, at forskellige faktorer og forhold kan være med til både at hæmme og fremme udvikling.

Vær opmærksom på, at de sammenhænge, som digitale teknologier er indlejrede i, udgør omstillingens helhed. 

Anbefalingen angår praksisniveau. 

Strategiudvikling og beslutningsprocesser bør ikke alene forankres i ledelsesvisioner, men også forankres i medarbejdernes faglige produktionskompetencer. Det er faglige produktionskompetencer, der fx findes som manuel tavs handlingsviden hos medarbejderne, der artikuleres gennem sanset og erfaret fornemmelse for, hvornår en enhed eller en komponent er “rigtig”. Dette spiller en rolle for virksomhedens opretholdelse af høj produktkvalitet, i forhold til rationalisering af uhensigtsmæssige processer og som igangsætter af innovation.

Inkludering af medarbejdernes faglige produktionskompetence som legitim vidensform kan bidrage til øget innovation, medarbejdertrivsel og vækst. 

Anbefalingen angår praksisniveau.

Eksisterende kompetenceudviklingsinitiativer (upskilling via kurser, efter- og videreuddannelsesforløb) bør koble sig til medarbejdernes kontekstforståelse. Det indebærer samtaler om måderne, omstillingen viser sig på, og effekterne heraf. Effekterne kan fx være øget arbejdsglæde, mistrivsel, nye relationsdannelser, større fordybelse, mindre/mere kontrol, mere/mindre overvågning, stress og utryghed.

Fokus på kontekstforståelse skærper medarbejdernes delagtiggørelse i omstillingens muligheder og udfordringer. Medarbejderne er på denne måde medskabende aktører i en forandringsproces, der kan bidrage til at skabe nye, bæredygtige løsninger og forbedringer.

Medarbejderen “går ved siden af” udviklingen i stedet for at halte bag udviklingen.

Anbefalingen angår praksisniveau.