Folkeoplysning giver livskompetencer

 

Livskompetencer udgør det beredskab, alle mennesker behøver for at kunne bidrage aktivt til samfundet og udvikle og udfolde sig på det personlige plan. NVL har sat Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder hos Dansk Folkeoplysnings Samråd, stævne for at blive klogere på det nye begreb.

 
Under sloganet "Folkeoplysning - du lærer mere end du tror" gennemførte Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) en større kampagne i slutningen af 2018 med fokus på livskompetencer. DFS.dk

Det, der gør mennesker i stand til at håndtere alle slags udfordringer, de står overfor i en moderne verden. Nogenlunde sådan kunne definitionen på det nye begreb ’livskompetencer’ lyde, hvis man spørger Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS).

Gennem to år har DFS deltaget i det europæiske projekt ’Life Skills For Europe’, der netop havde til formål at beskrive alt det, der kommer ud af blandt andet folkeoplysningen, men som er svært at måle. Det manglede der nemlig i høj grad, siger hun, både i en dansk og europæisk kontekst.

— Nytteværdien i forhold til, hvordan folkeoplysningen bidrager til beskæftigelse, kunst, familielivet og så videre manglede at blive beskrevet. Vi manglede med andre ord at konceptualisere selve formålet med folkeoplysning. Vi har et stort fokus på kompetencer i den offentlige debat, som kan bruges i en økonomisk sammenhæng, og som kan bidrage til vækst. Men der er mange andre ting, som samfundet har brug for, der mangler fokus. At man kan agere som demokratisk medborger, at man har noget at bidrage med andre steder end på arbejdsmarkedet som eksempelvis i familielivet eller fritidslivet. I det perspektiv er livskompetencer et rigtig godt begreb, synes vi. Selv om man også kunne kalde det for ’livsduelighed’ eller ’livsmestring’, er ordet ’kompetence’ valgt, fordi det giver en vis ørenlyd, påpeger hun. 

— Vi har ofte følt en frustration i forhold til at få fokus på det, folkeoplysningen bidrager med til den demokratiske dannelse. Der er så meget fokus på de arbejdsrelaterede kompetencer og på de mere formelle kompetencer. Det er den terminologi, vi ønskede at tappe ind i, siger hun.

5Trine-Bendix-Knudsen---Retoucheret-2.jpg  
Foto: Trine Bendix Knudsen

Livslang læring

Livskompetence er med andre ord kompetencer, der gør en i stand til at leve livet fuldt ud. Nogle kan have stærke livskompetencer og andre svagere, men fælles for alle er, at man konstant skal tilegne sig nye. 

— Verden ændrer sig hele tiden, og man bliver hele tiden udfordret. Det betyder, at vi alle sammen skal blive ved med at opdatere vores færdigheder, siger Trine Bendix Knudsen og peger på, at begrebet på den måde lægger sig i forlængelse af et livslangt læringsperspektiv.

— Det er en handlingskompetence baseret på selvstændig kritisk tankegang. Det er ikke noget, man kan gå på kursus i, og derfor heller ikke noget, der kan valideres. Det giver ikke mening overhovedet, da det jo er en beskrivelse af alt det, man får ud af at gå på et kursus, men som ikke udgør selve kernen i undervisningen.

For at beskrive, hvad hun mener, bedst muligt, giver hun et konkret eksempel på et kursus, der blev afholdt for nogle måneder siden. Titlen var ’Genbrugsdesign for indvandrerkvinder’, som Dansk Oplysningsforbund stod bag, men indholdet skulle vise sig at spænde over alt lige fra diskussioner af kønsroller og selvangivelser til dansk kulturforståelse og sprogtræning, forklarer hun.

— Det er ofte i mødet med andre mennesker, man får den slags udbytte. Men det kræver også, at underviserne er opmærksomme på det og giver plads.
Netop derfor er folkeoplysningen et godt sted at tilegne sig livskompetencer, fordi der ikke er et pensumkrav, der overskygger.

— Det ligger meget i den folkeoplysende pædagogik, at man inddrager det hele menneske i undervisningen, og at man er facilitator i lige så høj grad, som man er underviser. Men rammerne er også tilstede, hvor man ikke skal nå noget bestemt. Hvis man går til engelsk, og der er et konkret pensum, kan det genere andre deltagere, hvis man begynder at beskæftige sig med noget andet. Hvis man omvendt ikke skal nå noget bestemt, kan man bedre rumme, at undervisningsplanerne skrider, uddyber Trine Bendix Knudsen. 

Undervisningen kræver tid

Men livskompetencer kan i princippet læres ’overalt’ – også i den mere formelle del af voksenlæringen, påpeger Trine Bendix Knudsen. Det kræver blot, at man har øjnene for det og giver sig tid til det.

— Man skal som underviser have en opmærksomhed på, at styrkelse af livskompetencer også er et formål med selve voksenlæringen og ikke kun det konkrete, man er samlet om. Samtidig skal man have fleksibiliteten til at inddrage de kompetencer, der er til stede i rummet og lytte efter behov, selv om det måske ligger på kanten af det, der konkret undervises i, råder hun. 

Indtil videre har DFS primært benyttet sig af begrebet internt i arbejdet med at få skabt forståelse blandt deres medlemsorganisationer om, at de faktisk arbejder efter samme mål. Men foreningen håber i fremtiden på også at kunne bruge det mere politisk.

— Livskompetencer er et begreb, der viser, at når samfundet bruger penge på folkeoplysning, så er det ikke bare på hobbyaktiviteter, men også på kurser der i høj grad er samfundsgavnlige. Det arbejde glæder jeg mig meget til at tage hul på. 

FAKTA

Om projektet ’Life Skills For Europe’

Projektet havde overordnet til formål at udvide forståelsen af grundlæggende færdigheder ved at forklare, videreudvikle og inddrage livskompetencer. Projektet bidrog desuden med en fælles forståelse af fordelene ved at inddrage livskompetencer i voksenlæring i Europa. Se folder om projektet.

Målgruppen i det europæiske projekt var dog for snæver, mener Trine Bendix Knudsen.

— I det Europæiske projekt var der et overvejende fokus på de svagere medborgere. At de skulle have værktøjer og et learning framework til, hvordan de kunne opnå færdigheder til at håndtere sit liv. Hele konceptet i det europæiske projekt lå derfor tæt på det, vi betegner som grundlæggende færdigheder. Set i en dansk kontekst ønskede vi et bredere fokus, der spillede mere ind i livslang læringsperspektivet, så det retter sig mod alle borgere. Det er den forståelse, vi læner os op ad, når vi taler om ’livskompetencer’.

Projektgruppen færdiggjorde sin rapport i slutningen af 2018. Den indeholder en mindre undersøgelse af begrebet i partnerlandene, et litteratur-review på feltet og en samling af eksempler på gode praksisser og redskaber, som underbygger udviklingen af livskompetencer. Find rapporten her

Blomsten

På baggrund af arbejdet i det europæiske projekt har Dansk Folkeoplysnings Samråd udviklet en model, der illustrerer livskompetencerne. De har opdelt kompetencerne i otte forskellige områder, som er eksemplificeret i en blomsts blade. De består alle af viden og færdigheder og bliver kun til livskompetence, når de sættes i spil med kritisk tænkning og handlekompetence.
Billede1.jpg