Generelt har de unge en stor viden om bæredygtighed og praktiserer en grøn levevis. Men nogle fra denne generation og hos de voksne og ældre er der mange, som ikke ønsker at ændre vaner eller ikke ved, hvordan de skal hoppe med på miljøvognen.
– Vi er vant til at leve på en bestemt måde i de vestlige lande. Og for de fleste mennesker handler det stadig om at få mere og mere og blive til noget større og bedre. Det er de unge, som ønsker at arbejde med, hvordan vi kan gøre ting bedre for naturen, beskytte vores planet, udvikle en grøn økonomi og være mere grønne i forhold til karrieren, siger finske Kalle Vihtari. Men han mener, at der både er et gab mellem generationerne, og generationerne imellem, når det gælder om at arbejde for bæredygtighed:
Vi har brug for mere information om bæredygtig karrierevejledning, og det skal ikke være noget for kun nogle mennesker. Det skal være for alle.
– Der er dem, som er i stand til at deltage i dette arbejde med at skabe et bedre miljø, og dem, der ikke er. De føler, at de er uden for miljøbevægelsen, og at den kun er for ”nogen”. I karrierevejledningen bliver vi nødt til at koncentrere os om at gøre det til noget for alle, siger han.
Kalle Vihtari underviser studerende mellem 18 og 75 år – de fleste dog mellem 20 og 25 år – i karrierevejledning på Eira High School i Helsinki og arbejder samtidig på en ph.d. om narrativer i vejledningen af voksne på University of Lapland. Og han deltog i marts på et webinar med den danske underviser og forsker i karrierevejledning, Miriam Dimsits. Men mens han er enig i, at der skal være fokus på klimamål og bæredygtighed i karrierevejledningen, så savner han mere forskning i og redskaber til, hvordan man som vejleder skal arbejde med det i praksis og få alle med.
– Læs også artiklen Bæredygtig vejledning kan være svaret på bæredygtighedskrisen
De unge har viden
Det er altså blandt de unge i Europa og over hele verden, at klimabevægelsen tages mest alvorligt, og her der er viden om, hvordan vi passer på vores planet. Disse unge kan agere mere praktisk og tage nogle valg som at flytte til andre steder eller købe mere økologisk mad. De har bare ikke magten.
– De kender målene og redskaberne til at nå dem, men de mangler støtten. Og derfor tror jeg, at green guidance og bæredygtig karrierevejledning hovedsageligt skal være for de andre: Det er især de voksne og ældre mennesker, som ikke tænker på denne måde i deres karriere, og de mennesker, som føler sig udenfor, der behøver information og vejledning i grønne mål, så vi kan lukke gabet mellem generationerne, siger Kalle Vihtari.
Kan I gøre noget for at hjælpe disse grupper?
– Ja, vi kan give den rigtige information om fremtiden og give håb i karrierevejledningen. Jeg kan godt lide håbet og definitionen af det og tænker, at det er et af de mest vigtige ting I karrierevejledningen, siger han, men efterlyser mere forskning i og viden om, hvordan man griber green guidance og bæredygtig karrierevejledning an praktisk:
– For eksempel i, hvordan vi kan bruge informationer om bæredygtighed, og hvilke spørgsmål vi skal stille vores klienter eller studerende – samtidig med, at vi undersøger, hvad vi kan lære af vores studerende, for de har en masse viden på området, siger han.
Det er stadig mest på det politiske niveau, at man arbejder med FN’s bæredygtighedsmål – det foregår ikke så meget i for eksempel den praktiske karrierevejledning, fortæller han:
– Og jeg kan have svært ved at se, hvordan vi skal koble til vores arbejde i praksis – og hvordan vi kan tage del i dette arbejde. Men selvfølgelig taler vi om værdier i livet generelt i vejledningen, så måske skal vi bare gå dybere ned i disse diskussioner? Vi skal dog også anerkende folks parathed til at diskutere disse issues og forstå det globale og lokale perspektiv bedre.
– Se også optagelse af webinaret ” Demokratisk dannelse for en baerekraftig framtid”
Flere og flere skifter job
Miriam Dimsits viste på webinaret, hvordan man rent praktisk kunne arbejde med FN’s mål. Er det noget, I kan bruge i praksis?
– Ja, det er det. For selv om arbejdet med klimamål mest sker på politisk niveau i dag, kan agenda 2030 bruges til at give en praktisk struktur for coachingen i forhold til dem, man giver vejledning, som Miriam Dimsits viste. Så det er et godt redskab at have, mener Kalle Vihtari og tilføjer, at FN2030-agendaen står i det nye curriculum for karrierevejledning:
– Men lad os se, hvordan det vil blive indført i vores hverdagsarbejde, siger han, som mener, at der under alle omstændigheder er behov for bæredygtig karrierevejledning fremover. Flere og flere voksne skifter job – måske fordi jobmarkedet også ændrer sig, ligesom der er stadig flere mennesker, som ønsker at arbejde med grønne ideer.
– De kalder det måske ikke grønne planer, men det går i en mere og mere miljømæssig retning. Så vi har brug for mere information om bæredygtig karrierevejledning, og det skal ikke være noget for kun nogle mennesker. Det skal være for alle, slår Kalle Vihtari fast.
