Den nordiske folkehøjskole og bæredygtighed

Med Færøerne som eksempel ser DialogWeb i denne artikel nærmere på, hvorvidt og hvordan højskolebevægelsen, der efterhånden har 170 år på bagen, i dag arbejder med bæredygtighed som en del af læreprocesserne. På Færøerne blev en folkehøjskole oprettet i 1899, og den eksisterer endnu i bedste velgående som et alternativt tilbud om uddannelse i dagens massekultur.

Øget bevidsthed

Som en oase ligger Føroya Fólkaháskúli, Færøernes Folkehøjskole, midt i Torshavn, og dens hovedtilbud er et efterårkursus for unge. En af eleverne på højskolens efterårskursus i 2019 var Emmy S. Thomassen. Emmy er optaget af miljøet og af bæredygtighed, og hun er begejstret for kursets fokus på naturen, miljøet og på Færøernes traditioner for madlavning.

Eleverne plantede kartofler i en fælles kartoffelmark, og de deltog i efterårets slagtning af får, som de var med til at grille og spise. Derefter var de sammen om al den efterfølgende aktivitet, hvor fårenes forskellige dele blev udnyttet, samtidig med, at eleverne lærte at arbejde med madvarer: de lavede blodpølse og blodpandekager, de fremstillede sæbe ud af fåretalgen og de valkede og bearbejdede ulden.

De fik også besøg af en ung politiker, der holdt foredrag om miljøet, hvorefter de med skilte og bannere deltog i en klimastrejke, som med inspiration fra Greta Thunberg også blev afholdt i Torshavn. – Jeg fik meget ud af kurset, og jeg er blevet mere bevidst om betydningen af at beskytte miljøet og at leve bæredygtigt. Jeg kunne rigtig godt lide den mentalitet, der var på højskolen, hvor vi lærte meget om miljøet og om de råvarer, der er i vores natur, fortæller Emmy.

Youtube som øjenåbner

En anden elev på højskolens efterårskursus 2019 er Jónas Langgaard. Det var en film på Youtube, der åbnede hans øjne for, hvor vigtigt det er at beskytte miljøet og at leve bæredygtigt. – Hvis vi fortsætter med at leve, som vi gør nu, så ødelægger vi vores planet af for megen CO2-udslip. Oxygenen slipper op om 60 år, og havet er fyldt med affald. Så det mindste vi kan gøre, er at fokusere på problemet, siger Jónas, der selv er vegetar, hvilket ikke altid er så nemt på Færøerne.

Jónas og hans venner går i genbrugstøj, og han er meget optaget af at tage hensyn til miljøet. – Det er vigtigt, at vi alle gør vores bedste. Og hvis jeg for eksempel ser folk, der smider affald på vejen, så beder jeg dem om at hente det op igen, fortæller Jónas, der allerede var bevidst om miljøet, før han kom på højskolen.

Walk the Talk

Hedvig Westerlund-Kapnas er højskolens leder, og i hendes optik er bæredygtighed det grundlag, som højskolen hviler på. Eleverne introduceres for en livsstil, der grundlæggende er bæredygtig i forhold til forbrugersamfundet. – Eleverne bor sammen, de spiser sammen og de ser, hvordan man i køkkenet gør alt for at undgå madspild. Både af overbevisning og for at spare på udgifterne. Det viser sig jo, at det, der er godt for klimaet, tit også er godt for pengepungen, fortæller Hedvig.

Det er småt med midlerne, så på højskolen tager de et skridt ad gangen, og for tiden er de i gang med at istandsætte og isolere elevernes værelser. – Jeg ville ønske, at vi havde råd til at skifte til et mere grønt og miljøvenligt varmesystem, men vi begynder med at isolere bygningerne, hvilket jo også betyder, at driften bliver billigere. Vi tager et værelse ad gangen i overensstemmelse med, hvad vi kan klare af udgifter, siger Hedvig.

Eleverne insisterer

For Hedvig og højskolens øvrige medarbejdere er bæredygtighed et af de punkter, der skal krydses af, både i planlægningen og i daglidagens aktiviteter. Og eleverne tøver ikke med at gøre opmærksom på en eventuel slingrekurs, hvis de voksne ikke holder sig på bæredygtighedens sti. Hedvig lytter til eleverne og gør, hvad hun kan for at imødegå deres ønsker.

Et beskedent eksempel er elevernes utilfredshed med skolens papirhåndklæder. – Selv om det næppe er vores papirhåndklæder, der sætter de store klimafodspor, viser elevernes opmærksomhed, at de er bevidste og at de kræver handling. Dette viser de også ved deres tøjindkøb, for genbrugstøj er på højeste mode. Og i deres elevblad er artikler om bæredygtighed også et emne, som mange vælger at skrive om, siger Hedvig.

Hengivenhed til naturen

Mange af eleverne, der prioriterer et halvt år på Færøernes ældste højskole, er unge, der ikke har den største lyst til at sætte sig på skolebænken. Hedvig kategoriserer undervisningen på højskolen som hands-on, hvor kreative fag som sløjd, keramik, film og medier fylder en del sammen med ekskursioner rundt i det ganske land.

Naturen har altid været en vigtig del af højskoleoplevelsen, og Hedvig understreger vigtigheden af, at eleverne kommer til at holde af naturen. For så har de også motiver til at beskytte den. – Vi mennesker passer på det, vi holder af, så det er vigtigt, at vores elever lærer Færøernes rige og flotte natur at kende, siger Hedvig.

Grænser for bæredygtighed

Hedvig Westerlund-Kapnas er fra Finland og har boet på Færøerne siden 1998. Med en tilflytters øjne kan hun konstatere, at der er sket meget på den bæredygtige konto, siden hun flyttede til landet. – I dag er det hipt at være bæredygtig, men kun så længe, det er gratis. Hvis det koster, så er folk ikke så villige til at være med. Og så længe man bruger antallet af el-biler som succeskriterie for bæredygtighed og antallet af købte biler som succeskriterie for samfundets fremgang, er vi ikke på rette spor, siger Hedvig Westerlund-Kapnas.