– En case artikel i forbindelse med hovedartiklen Samskabelse – med opgaven i centrum
I Trige, der ligger cirka 12 km fra Aarhus, bor der cirka 2.000 beboere, og cirka 40 procent af dem er uden for arbejdsmarkedet. Byen er delt i to med en stor central plæne imellem – på den ene side den gamle del med villaer og på den anden side Trigeparken. Området har i perioder oplevet hærværk, og at biler blev sat i brand. Og Marianne Keiser blev som frivillighedskonsulent i sundhed og omsorg for nogle år siden sat til at se, om man kunne skabe mere liv og sammenhold på plænen, om borgerne ville være med til at skabe noget sammen, og om man ad den vej kunne bekæmpe ensomhed og skabe mere lighed sundhedsmæssigt.
Marianne Keiser, der har en uddannelse som Playmaker, gik sammen med den grønne brobygger, der også var ansat af kommunen, i gang med dette arbejde. Men det var op ad bakke:
”Den første, vi mødte, var en, der sagde: ”Føj, er I fra kommunen? Jeg får knopper!” Derfor handlede det om at få knækket koden og få flyttet fokus fra, at vi kom fra kommunen. Vi måtte arbejde hårdt for at få tillid og relationer, og det tager tid, tålmodighed og vedholdenhed”, fortæller hun.
Gennembruddet kom, da en 7. klasse fik opgaven at komme med deres idé til at bygge en tarzanbane til børnene. Det fik de en iværksætterpris og penge til at lave. Og det betød, at projektet fik en anden stemme end kommunens, og at modstanden forstummede. Og så begyndte de andre idéer at komme fra borgerne, ligesom frivillige meldte sig. Der blev indkøbt borde og bænke til plænen, og da der skulle laves huller til den krolfbane, som nogle foreslog, der skulle bygges, trådte frivillige til for at grave huller.
Der blev også bygget en kæmpe grejkasse med bolde og krolfudstyr, og man har helt bevidst valgt ikke at låse den af. Den har nu stået der i tre år, og der har aldrig været nogle, der har stjålet noget eller ikke lagt tingene tilbage. Heller ikke bordene eller bænkene har været udsat for ødelæggelser.
Den første fællesdag på plænen blev en stor succes med stort fremmøde, og her blev det afsløret, at plænen skulle hedde Ellens plæne efter en tidligere beboer. Det skete, efter at en Facebookgruppe, som Trigeboere i samme forbindelse havde oprettet, havde stemt om det, fortæller Marianne Keiser, der i øvrigt kan oplyse, at hun i år for første gang i tre år er blevet inviteret til fællesrådets julefrokost. Tilliden til kommunen er åbenbart blevet skabt.
– Læs også artiklen ”Børns sorg som opskrift på samskabelse”.
