Færinger tvinges til at tænke inklusion og integration

– Selvom Færøerne har været med i NVL-netværk i næsten to årtier, halter det med virkelig forståelse for et vel udviklet voksenuddannelsessystem i det færøske samfund, siger Elisabeth Holm, der i dag er koordinator på det færøske universitets kvalitetsenhed og uddannelsesleder i færøsk.

På trods af NVL’s brede spektrum af policyområder, der er solidt rodfæstet i de øvrige nordiske lande, synes Elisabeth, at disse satsninger og initiativer ikke har fået tilstækkelig opbakning eller forståelse fra offentlig side.

– I årene 2009-2017 var jeg færøsk NVL-kontaktperson med en række tiltag, konferencer og seminarer, hvor der blev sat fokus på betydningen af en organiseret voksenuddannelse, med et helhedssystem for vejledning, inklusion af tilflyttere og livslang læring på tværs af sektorer. Både opbakning og tilslutningen har altid været god blandt interessenter og aktører, og vi har aldrig manglet fremadrettet inspiration fra specialister i vores nabolande. Derfor har vi ingen grund til at være tilbageholdne og vente med at etablere nye tilbud og politikker på dette indsatsområde, siger Elisabeth og efterlyser politikernes visioner på dette vitale område.

– Det er ikke på grund af manglende viden, men snarere på grund af en manglende forståelse og vilje fra politisk side til at prioritere dette område højere. Vores nabolande har faste rammer, når det gælder voksenlæring og vejledning. Samtidig er disse policyområder med til at styrke både inklusion og integration, siger Elisabeth, og viser til den vellykkede NVL-konference i Torshavn, der sidste efterår omhandlede netop disse forhold.

– Vi har data og statistikker om antallet af tilflyttere, men disse tal fortæller os ikke meget om inklusion, trivsel, sproglig tilegnelse og integration i bred forstand. Dette udgør et demokratisk underskud, som min forskning forsøger at klarlægge ved at give indsigt i nogle virkeligheder hos en gruppe tilflyttere.

– Min forskning påpeger mangler, når det gælder voksenadgang til sprogundervisning hos tilflyttere, kvalitet i undervisningen, strukturelle forhindringer for inklusion på arbejdsmarkedet, og en mistanke om, at begrebet integration af flere forstås som assimilation, og derfor kan skabe forhindringer for inklusion.

– Et sigte er derfor også at betragte flersprogethed og flersprogede borgere som en ressource i samfundet. Værdsætter vi vores nye borgeres modersmål, og betragter deres sprogfærdigheder som en værdifuld del af deres identitet, øges sandsynligheden for, at de lærer færøsk som et andetsprog, eller et tillagt sprog. At tilegne sig et sprog er dog altid betinget af situationen, derfor lærer voksne ikke færøsk, hvis de ikke har adgang til god andetsprogsundervisning og til arbejdspladser, hvor de hører færøsk, og hvor de kommunikerer på færøsk.

I en diskussion af, hvor langt vi er kommet på Færøerne i forhold til vores nabolande, når det gælder inklusion og integration, er det problematisk at finde et entydigt svar.

– For det første må vi lytte til herboende tilflyttere og give dem mulighed for at svare på, hvordan de opfatter og oplever inklusion og integration i praksis på Færøerne. Min undersøgelse giver indsigt og nogle antydninger, men der skal mere forskning til på feltet, og jeg nævner da også nogle forslag i bogen. Men det er nødvendigt at fokusere på flere policyområder. Og som tiden går, må vi udvide inklusion af voksne til også at omfatte inklusion af deres børn, der ikke har færøsk som modersmål, som også er et helt nyt forskningsfelt på Færøerne.

– Da borgere på Færøerne, der ikke har nordisk baggrund, har udfordringer med at få adgang og ret til undervisning i færøsk, er vi ikke kommet særlig langt i den nordiske tanke om inklusion og integration. Da veluddannede tilflyttere ikke har lige muligheder for at konkurrere om fagligt spændende jobs og uden tøven bruges som ufaglært arbejdskraft, og ikke kaldes ind til jobsamtale, blot fordi de ikke kan dansk, så er vi ej heller kommet langt i bestræbelserne på inklusion og integration. Da denne heterogene gruppe af herboende borgere ikke får adgang til vores uddannelsessystemer som gymnasium og højere uddannelser, på grund af manglende færdigheder i færøsk og dansk, så er vi heller ikke kommet særlig langt. Da veluddannede tilflyttere oplever tab af færdigheder, og dermed tab af professionel identitet, stigmatisering, og at fremtidsdrømme falmer, bør vi sætte kraftigt ind for at opnå den brede tanke, som Ronald Sultana fra Malta kaldte social justice i det givne samfund.

Det kræver politiske prioriteringer på tværs af sektorer på inklusionsområdet, og det kræver arbejde med at ændre holdninger til et flersproget og multikulturelt samfund. Den offentlige diskurs og måden, vi omtaler tilflyttere på, er aldrig uden betydning, da ord skaber virkelighed, hvilket netop er en tese fra førnævnte Sultana. Der skal en koordineret og holistisk proces til for at skabe inklusion af migranter, fastholder Elisabeth.

Da Elisabeth i januar 2021 forsvarede ph.d.-afhandlingen “New Times in the Faroe Islands, New Speakers of Faroese and the Sociolinguistics of Labour Market Inclusion: Challenges and Opportunities”, antydede opponenterne, at afhandlingen burde få større udbredelse. Med ord sum publishable quality om afhandlingen understregede de den betydning, som forskning har, når det i denne sammenhæng drejer sig om udvikling af politik og praksis vedrørende tilegnelse af sprog, samt at betragte flersprogethed som ressource og at formidle begrebet inklusion lokalt og internationalt.

– De nævnte to forlag, hvoraf Routledge i serien Critical Studies in Multilingualism var interesseret i en udgave, som er den første, der giver indblik i sammenkoblingen mellem migration og sprogtilegnelse på Færøerne. Bogen omhandler erfaringer hos tilflyttere, der ønsker at lære et lille sprog som færøsk, den ulige tilgang samt mulighederne og forudsætningerne for at lære sig færøsk, og andre situationsbetingede forhold, der påvirker den andetsproglige læring. Disse historier giver også et indblik i tilflytternes forsøg på at finde arbejde, der svarer til deres færdigheder, og de forhindringer, der efterfølgende kan opstå.

Routledge’s læsere af bogen “Migration, Adult Language Learning and Multilingualism –
Critical Sociolinguistics Research with New Speakers of Faroese” er primært studerende, forskere og andre, der har interesse i flersprogede udkantsområder og øsamfund, i forholdet mellem de små sprog og den globaliserede verden og sproglig bæredygtighed, særlig når det handler om inklusion og andetsprogundervisning.

Tyve lærere, der i år har bestået diplomuddannelse som de første i færøsk som andetsprog, har benyttet udvalgte kapitler af bogen og har derfor kendskab til Elisabeths forskning.

– For nylig blev jeg inviteret af det Juridiske Ministerium og Industriens Hus på Færøerne til at holde et foredrag om integration, så jeg tager det som tegn på, at der er en interesse for min forskning på Færøerne. På konferencen om færøsk som andetsprog i Torshavn den 22. marts fik jeg yderligere mulighed for at præsentere publikum, og især myndigheder og skolevæsenet, for bogen. Senere i år vil den ene af redaktørerne fra Routledge sammen med mig præsentere bogen til en international konference i Wales.