Tre dommere måtte gennem en del overvejelser, inden de på bedste masterchef-maner udråbte en vinder. Det var en gruppe elever, som havde lavet den tunesiske ret Shakshuka, som de nu – ligesom alle andre elever på HF & VUC Nord i Aalborg – kan finde på menukortet i skolens kantine.
Eleverne, der vandt konkurrencen med den vegetariske ret, går på HF Bæredygtighed. Det er en ny linje, som er oprettet i dette skoleår og henvender sig til unge, der på forskellige måder interesserer sig for bæredygtighed. I denne sammenhæng skal bæredygtighed nemlig forstås bredt, så det både handler om miljø og klima samt økonomi, det sociale aspekt og trivsel.
– Eleverne skal have en grundviden om, hvad vi kan stille op med klima- og miljøproblemer. De skal have viden, så de kan forholde sig til samfundsdebatterne om emnet, fortæller Kristian Rosborg Larsen, som underviser i geografi og idræt og samtidig er tovholder for den bæredygtige linje.
Der er også en lidt mere langsigtet målsætning for klassen.
– Målet er, at eleverne udvikler motivation og interesse for emnerne og måske også lyst til senere at beskæftige sig med bæredygtighed på en videregående uddannelse, siger Kristian Rosborg Larsen.
Bæredygtighed skal gøres konkret
Undervisningen på den nye linje handler ikke altid kun om bæredygtighed, men det indgår i alle fag, og alle lærere har selv ønsket at undervise netop denne klasse.
– Det er ikke en frelst grøn linje med fuldt fokus på miljø hele tiden. Men når vi arbejder med det, gør vi meget ud af, at det skal være konkret og tilgængeligt. Det bliver for meget for eleverne, hvis vi hele tiden taler om bæredygtighed på et overordnet plan, siger Kristian Rosborg Larsen.
Den konkrete tilgang bliver blandt andet understøttet af et samarbejde med lokale virksomheder.
– Vi har virksomheder i vores nærområde, som laver bæredygtige løsninger. Vi tilrettelægger vores teoretiske undervisning, så den passer til besøg hos eller input fra nogle af de virksomheder, fortæller underviseren.
En af dem er Råt&Godt, som sælger genbrugs- og restmaterialer fra eksempelvis byggemarkeder. Samtidig er det en socialansvarlig virksomhed, hvor de ansatte primært er unge i beskæftigelsestilbud.
– Det giver os mulighed for at tale om både social og økonomisk bæredygtighed. Alle i virksomheden har stor værdi. Samtidig begrænser genbrug af materialer CO2-udledning, så også den del kan vi gøre konkret gennem samarbejdet, siger Kristian Rosborg Larsen.
Flere vinkler på fremtidens mad
Endnu et kendetegn er, at undervisningen ofte er projektorienteret. Et eksempel er forløbet, som endte med, at elevernes retter blev præsenteret for et dommerpanel. Forløbet var skoleårets første og havde overskriften “fremtidens mad”. Der var særligt fokus på måltidet, som blev anskuet ud fra forskellige synsvinkler som eksempelvis sundhed og klima.
Derefter valgte eleverne en ret, de skulle lave. De gjorde det ud fra kriterier som sundhed og klimaaftryk, men også ud fra udseende og salgbarhed. En lokal kok kom forbi og præsenterede sit bud på en bæredygtig ret, ligesom eleverne løbende var i dialog med medarbejdere i skolens kantine om, hvorvidt retterne ville kunne sælges.
– I forløbet tilegnede eleverne sig viden om bæredygtighed fra forskellige vinkler, og samtidig var madlavningen et godt afbræk fra den normale undervisning. Vi fik også den indre bæredygtighed med, da sunde madvaner er positive for vores trivsel, fortæller Kristian Rosborg Larsen.
Bæredygtighed i alle fag
Der er fokus på bæredygtighed i alle fag – også de fag, hvor det måske ikke umiddelbart ligger lige for, forklarer Kristian Rosborg Larsen og giver et eksempel fra en kollegas undervisning i dansk. Det tager udgangspunkt i, at eleverne i klassen har oprettet en byttebiks, hvor alle skolens elever kan aflevere brugbare ting fra hjemmet, som de ellers ville have smidt ud, og i stedet tage noget andet, som andre har leveret.
– Det vil min kollega inddrage i undervisningen om de virkemidler, man bruger, når man præsenterer et produkt. Eleverne skal skrive skilte, som sælger produkterne. På den måde handler det om genbrug og genanvendelse, mens læreren samtidig drejer det over i en danskfaglig retning, fortæller han.
Eleverne er aktive
Eleverne har kun gået på skolen i lidt over et halvt ud af de to år, en HF varer. Derfor er det for tidligt at evaluere projektet. Eleverne er dog blevet spurgt, hvordan de ser på det.
– Eleverne oplever, at de arbejder projektorienteret, og at der er en rød tråd mellem fagene. De kan koble noget, de har lært i geografi med, hvad de laver i en dansktime, siger Kristian Rosborg Larsen og peger på flere positive effekter.
– Der er bedre fremmøde til timerne end normalt, og eleverne deltager aktivt i timerne. Og så kan vi have udfordringer med frafald på HF, men her 31 begyndte på holdet, og 27 er her stadig. Det er også et godt tegn, fortæller læreren fra HF & VUC Nord.
