Den meget lille befolkning i Grønland har igennem flere årtier været uændret på mellem 56.000 og 57.000 borgere. Befolkningen bor meget spredt i små isolerede lokale samfund, hvor den fysiske infrastruktur til at forbinde de mange små lokale samfund er begrænset eller ikke eksisterende.
Men som i andre lande, Grønland gerne sammenligner sig selv med, er der en enorm demografisk udvikling i gang. De faktiske kendsgerninger påviser at der i fremtiden vil blive færre borgere til at løfte byrden på arbejdsmarkedet. De ældre borgere der er på vej ud af arbejdsmarkedet, er i hurtig vækst og den udvikling er udfordrende for hele samfundet.
Arbejdsgivere bekymret
I flere årtier har arbejdsgiverne i Grønland påpeget igennem deres organisation Sulisitsisut (Grønlands Erhverv) at de mangler arbejdskraft – seneste undersøgelse fra 2022 indikerer at det drejer sig om mere end 1000 medarbejdere. Det er i stort set alle brancher, at arbejdskraftsbehovet ikke kan dækkes.
Bl.a. manglen på lokal arbejdskraft, har fået arbejdsgiverne til at tilkalde arbejdskraft udefra:
– Vi ønsker at bemande vores virksomheder med lokal arbejdskraft, og vi vil gerne være med til at få udredt hvordan vi sammen kan opbygge en god balance mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Men det er nødvendigt at vi har en realistisk tilgang til problemstillingen, også set i forhold til den teknologiske udvikling, uddannelsesniveauet og ikke mindst bosætningsmønsteret og det faktum at vi er en lille befolkning, der skal dække mange funktioner, siger direktør i Grønlands arbejdsgiverforening, Christian Keldsen og fortsætter:
– Vi vil alle gerne have at den enkelte skal have gode udfoldelsesmuligheder i alle henseender, og specielt i uddannelsesøjemed. Spørgsmålet er om vi, sådan som samfundsstrukturen er og har været igennem flere generationer, også giver den enkelte incitament til at træde ind i uddannelsesmulighederne.
– Vi bør fordomsfrit og åbent drøfte udfordringerne i vores bosætningsmønster og dens sammenhæng med uddannelsesmuligheder, erhvervsstruktur og velfærdssamfund. Det er derfor i vores øjne meget vigtigt at holde liv i debatten, for den udvikling vi oplever nu er bekymrende. For uanset hvor gode intentionerne er med eksempelvis krydssubsidieringer, så giver det også et bagslag i form af at man risikerer at stavnsbinde borgere, hvor man forbliver i et liv uden særlig mange udfoldelsesmuligheder. Så, ja, vi finder det vigtigt at debatten om vores bosætningsmønster fortsættes, og til det, har vi fået udarbejdet en analyse om netop bosætningsmønsteret og den demografiske udvikling i landet, siger Christian Keldsen.
Erhvervsskabelse og ikke udflytning
Christian Keldsen påpeger at debatten om bosætningsmønsteret også bør indeholde erhvervsskabelsesmuligheder. Her tænker han på reel erhvervsskabelse og ikke på flytninger af dele af de offentliges administrationsapparat, da det i sig selv kan skabe risiko for ringere ydelser for borgene:
– Vi har jo set hvilken resultat udflytninger kan have, du kan ikke garantere at medarbejderne flytter med og det skaber risiko for at der opstår yderligere mangel på kvalificeret arbejdskraft i så vitale områder, de offentliges service jo er. Men til gengæld bør vi diskutere hvordan samfundets midler bliver omfordelt. Solidaritet er et godt tegn på et samfunds trivsel, men afhængig af hvordan solidariteten bliver udformet, kan det også trække ned på ellers gode betingelser for opblomstring.
– Eksempelvis har vi 300 kroner, af solidaritetshensyn fordeler vi de tre hundrede kroner til 3 forskellige beboede områder, så de hver især får 100 kroner. Men de tre steder har ikke lige muligheder for at generere midlerne til noget produktivt. Så hvorfor giver vi ikke midlerne til de steder, der igen vil give afkast af sig? Det er blot et eksempel, det er selvfølgelig op til de politiske beslutningstagere om hvordan de vil samfundsudvikling, men hvis vi som borgere og virksomheder ikke bidrager til debatten og udformningen af målsætningerne, kan vi fra arbejdsgiverne frygte at der ikke udvikles de ønskede karrieremuligheder for den lokale befolkning i Grønland, påpeger Grønlands Erhvervs direktør, Christian Keldsen.
Naalakkersuisut vil have mere flow på arbejdsmarkedet
Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Jess Svane (S) kan nikke genkendende til de bekymringer Grønlands Erhverv påpeger. Samtidig understreger han dog at der arbejdes på højt tryk for at få enderne på arbejdsmarkedet til at hænge sammen:
– Det er ikke nok med indsats for få ungdommen fra manglende uddannelse og deltagelse i arbejdsmarkedet. De voksne skal også gives mulighed for at komme ud af passiv forsørgelse, det er også derfor vi har iværksat målrettede initiativer for at opmuntre den del af arbejdsstyrken som i dag bliver forsørget af det offentlige, forklarer Jess Svane og fortsætter:
– Vi er ved at være klar med konceptet produktionsskolelignende forløb, hvor ufaglærte unge kan udvikle deres kompetencer og forhåbentligt komme ud på arbejdsmarkedet igen.
Naalakkersuisut har vedtaget ny lov om jobsøgningsydelse som erstatter lov om arbejdsmarkedsydelse samt ny lov om offentlig hjælp. Ændringen kommer til at ske nu til sommer, for der træder den nye lov om jobsøgningsydelse i kraft. Når det sker, vil man ikke længere fra det offentlige anse modtagerne af sociale ydelser som bare nogen man giver penge til, betaler husleje for osv., der skal i samarbejde med borgeren laves handleplaner for den enkelte og rammerne for at kunne modtage offentlig hjælp bliver ændret for at nå målet med at det skal kunne betale sig at arbejde, forklarer Naalakkersuisoq for bl.a. arbejdsmarked, Jess Svane (S).
Naalakkersuisut kikker på ”Finnmarksmodellen”
Adspurgt om hvordan bosætningsmønsteret kan udvikles så arbejdsmarkedet kan optimeres, understreger Jess Svane at det er frit for folk at beslutte sig for hvor de vil bo, og at Naalakkersuisut ikke har planer om at ændre ved mobilitetsfremmende ydelser til borgere der ønsker at flytte til andre landsdele i forbindelse med arbejde.
Men Svane understreger at Naalakkersuisut finder det vigtigt at folk der gerne vil blive boende eller flytte til yderdistrikter også skal gives et godt fundament. For at sikre det gode fundament, har Naalakkersuisut nedsat en arbejdsgruppe for at se på om den såkaldte ”Finnmarksmodel”, hvor den norske parlament og regering arbejder for at Norges nordligste distrikter bliver styrket.
– Men vores prioritet er at sikre den fornødne serviceniveau i vores yderdistrikter. Der er enorm mangel på arbejdskraft i yderdistrikterne, især også i funktioner, der skal sikre gode service indenfor kerneområderne på sundhedsområdet, på skoleområdet, på ældre og handicapområdet samt andre vitale områder i henhold til borgernes rettigheder.
Karrieremulighederne er til stede
Faktum er at Grønland igennem flere årtier har satset og stadig satser enormt på ungdomsuddannelser, boglige, faglige og erhvervsrelaterede uddannelser. Men ikke nok med det, bestræber virksomhederne sig på at fastholde deres trofaste ansatte, i særdeleshed ved at give dem mulighed for karriere indenfor virksomhedens kerneområder. Eksempelvis kan nævnes Grønlands største private fiskerikoncern, Polar Seafood, der har gang i store uddannelsesprogrammer for sine ansatte, dels for at beholde medarbejderne og være med til at udvikle deres kompetencer, men også fordi den teknologiske udvikling fordrer til omstilling.
Men i forhold til bosætningsmønsteret ser det ud til at det lange seje træk stadig pågår, og at man endnu ikke kan tegne et nogenlunde realistisk fremtidsscenarie om hvordan udviklingen faktisk vil være.
