Danskerne skal arbejde længere og færre skal på efterløn. Dagpengeperioden for ledige er halveret fra fire til to år. Og flere med nedsat arbejdsevne skal i fleksjob, hvor de kan arbejde på nedsat tid, ligesom adgangen til førtidspension begrænses. I stedet skal der sættes ind med tværfaglige resurseforløb på op til fem år, som kan bringe udsatte borgere i behandling, i gang med uddannelse og i arbejde i stedet for på tidlig pension.
Reformerne af efterløn, dagpenge samt førtidspension og fleksjob har fyldt meget i den danske debat de seneste år, men de står ikke alene. I sommer vedtog regeringen en skattereform sammen med de borgerlige partier blandt andet med det sigte at øge incitamentet til at arbejde blandt de, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Yderligere har politikerne varslet en reform af Statens Uddannelsesstøtte og af kontanthjælpen – ligeledes for at øge arbejdsstyrken.
Stor bekymring over økonomisk krise
Politikernes reformiver har taget fart i en tid, hvor der er en stor krisebevidsthed i befolkningen, påpeger forskere.
– Der er en meget stærk krisebevidsthed på velfærdssamfundets vegne. Den var stor før folketingsvalget sidste år, men siden har den fået en ekstra tand, siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet til Mandag Morgen.
Blandt andet i takt med den stigende arbejdsløshed oplever danskerne, at samfundsøkonomien nu er stram. Derfor er der opbakning i befolkningen, når eksempelvis socialminister Karen Hækkerup efterlyser større fokus på den enkeltes pligter og ansvar for fællesskabet frem for, at vi som borgere er mere optagede af, hvilke offentlige ydelser vi hver især har ret til. Et flertal af danskerne synes, at der kan stilles større krav til folk, der modtager velfærdsydelser – f.eks. ved at forlange, at arbejdsløse rejser længere for at få uddannelse eller et job.
Vent med nye reformer
Reformerne betyder, at den danske økonomi i dag er grundlæggende sund, noterer De Økonomiske Råds formandskab. De vurderer, at der er styr på de offentlige finanser de kommende år, ligesom vi snart vil se en betydelig vækst i beskæftigelsen, som blandt andet skyldes de senere års reformer. Rådets anbefaling lyder, at politikerne afventer ny økonomisk vækst og de første resultater af de mange forlig, inden nye reformer bliver iværksat. Det synspunkt vinder tilslutning hos store dele af fagbevægelsen, hvor flere er bekymrede for, at politikernes reformer af velfærden ellers bliver en decideret spareøvelse.
– Reaktionen vil være: Vi har ikke råd til det hele, derfor skal der skæres ned. Vi risikerer forhastede konklusioner, mener Bente Sorgenfrey, der er formand for 450.000 primært offentligt ansatte under Funktionærerne- og Tjenestemændenes Fællesråd.
Individuelle flerårige indsatser
Beskyldninger om en asocial spareøvelse lød højlydt fra handicaporganisationerne, da reformen af førtidspension og fleksjob blev præsenteret for nogle måneder siden. Kritikken gik især på lavere sociale ydelser og indtægtsmuligheder for en gruppe mennesker, som allerede har vanskeligt ved at finde en plads på arbejdsmarkedet. Den del af reformen, som har mødt mest medvind, er intentionen om at sætte tværfagligt, helhedsorienteret og flerårigt ind over for udsatte borgere under 40 år, som ikke længere skal tilkendes førtidspension. I stedet skal de have individuelt tilrettelagte resurseforløb på op til fem år, som koordineres på tværs af beskæftigelses-, undervisnings-, social- og sundhedsområdet.
Jobgaranti eller jobfantasi
Politikerne mener, de har skabt en reform, som i de kommende årtier vil give tusindvis af borgere en ny mulighed for at komme i arbejde på fuldtid eller deltid afhængigt af deres resurser. Handicaporganisationerne er tilhængere af den tværfaglige og individuelle indsats, men frygter at mange vil uddanne sig forgæves og derefter havne på lave sociale ydelser.
– For hvor er de job, hvor du kan arbejde f.eks. to-tre timer, hvis det er dét, du magter? Det er et fåtal af arbejdsgivere klar til. Der er intet i reformen, der handler om jobgaranti – måske snarere jobfantasi, lyder det fra Stig Langvad, der er formand for Danske Handicaporganisationer.
