Textilskolen væver bæredygtighed ind i undervisningen

Tekstilbranchen er en del af problemet, men har også potentiale til at levere nogle af løsningerne, når det handler om bæredygtighed. Derfor er bæredygtighed en helt naturlig del af hverdagen på Textilskolen i Holte, som er en fri fagskole, hvor eleverne går et halvt eller helt år og fordyber sig i tekstil og design.

– Vi arbejder med materialer, som har et aftryk, og det er meget fysisk synligt i vores fag. Vi er nødt til at tage stilling til bæredygtighed, og vi kan integrere det naturligt i mange af vores aktiviteter. Selvom bæredygtigheden længe har været et tema på skolen, er det de seneste år i højere og højere grad blevet en bevidst dagsorden, siger Helena Lindberg, der er uddannet beklædningsdesigner og underviser på skolen.

Dagsordenen bliver også promoveret på skolen fra et mere organisatorisk niveau, forklarer underviser og faglig koordinator Julie Henriksen.

– Vi prøver at se skolen som et minisamfund, hvor vi for eksempel forsøger at undgå madspild og minimere vores skrald. Det handler selvfølgelig om de konkrete handlinger, men også om at give et dannelsesperspektiv til de unge, siger hun.

Teknikker kan tages frem fra skuffen

På Textilskolen tager eleverne enten en 10.klasse med designprofil, eller går på akademilinjen hvor eleverne typisk er mellem 18 og 28 år. Eleverne har forskellige grunde til at gå der. En af de hyppige årsager er, at de vil dygtiggøre sig for at komme ind på en designuddannelse, så derfor kan tanker fra Textilskolen trække tråde til deres senere uddannelse og arbejdsliv i en branche, som er i hastig forandring hen imod større fokus på bæredygtighed.

Kigger man en del år tilbage, havde man i beklædningsbranchen teknikker og måder at tænke på, som kan bruges igen, forklarer Julie Henriksen.

– Det ligger i vores fag. Tekstil og beklædning har en indbygget tradition for at bruge det forhåndenværende, at ting ikke skal gå til spilde, at reparere og lignende. Mange af de teknikker og metoder, man kalder på nu, har vi allerede i skuffen, hvor de er klar til at blive taget op. Det ville have virket gammeldags for nogle år siden, men nu har det fået en helt anden aktualitet, siger hun.

– Læs også inspirationsmaterialet ” Inspiration för hållbar utveckling inom vuxenutbildningen”.

Reparer, mens de diskuterer

Generelt bliver skolen påvirket af omverdenen. For eksempel har man fokus på FN’s verdensmål, hvor særligt det 12 mål – der handler om ansvarligt forbrug og produktion – er oplagt for skolen.

– Vores arbejde her på skolen handler i høj grad om at gøre eksempelvis et lidt abstrakt verdensmål konkret, siger Julie Henriksen.

Det gør underviserne for eksempel ved at lade eleverne læse tekster af Else Skjold, som er lektor på det kongelige akademi. Hun har skrevet om, at vi må ”gribe til nål og tråd.” Med det mener hun at vi har mistet evnen til at reparere tøj. Hendes tekster kan suppleres med tekster af mere faktuel karakter, om det aftryk som tekstiler sætter på omverdenen. På den måde er eleverne forberedt ved at orientere sig i empiri. Men det skal også gøres konkret.

Derfor bliver eleverne bedt om at tage et stykke tøj med, som er gået i stykker. Og så sidder de rundt om et bord og reparerer tøjet, men de diskuterer teksterne, de har læst.

– Eleverne finder ud af, at det tager lang tid og overvejer, om det overhovet kan lade sig gøre. Så kommer diskussionerne, og eleverne tager det virkelig seriøst, fortæller Julie Henriksen og tilføjer, at underviserne her trækker på deres designbaggrund.

– Vi er designere, og vi designer på den måde forudsætningerne for, at der sker en videndeling. Vi diskuterer samtidig med, at vi mærker, hvad det vil sige at gøre det, en ekspert i dette tilfælde siger, at vi har glemt, siger Julie Henriksen.

Helena Lindberg supplerer:
– Vi håber, at vi på den måde kan give dem nogle redskaber til selv at gøre noget. I forhold til debatten om klimakrisen og bæredygtighed, kan det virke lidt lammende på nogen, men vi giver dem værktøjer til, hvordan de selv kan tage fat i nogle områder.

– Læs også artiklen «Kan vi i Norden lære å leve på mer klimavennlig måte?»

Dannelse uden færdige løsninger

Eleverne er generelt meget interesserede i dagsordenen om bæredygtighed og kritiske over for, hvordan tingene bliver gjort i branchen.

– Det er endnu en grund til, at vi hele tiden skal være oppe på tæerne i forhold til at overveje, hvad der skal ske med produkterne. Vi laver mange prøver og forsøg, og der skal vi have en plan for, hvad der skal ske med de ufærdige produkter, forklarer Julie Henriksen.

Samtidig er mange af materialerne, eleverne arbejder med, brugt før eller blevet til overs. Derfor er skolens skraldeskur blevet omdøbt til ”materialebank,” så det bliver mere attraktivt at hente og bruge materialer derfra.

Til et show som skolen skal afholde, hvor der skal vises nye design frem, har skolen fået overskudsmaterialer fra firmaet Kvadrat.

– Vi ved jo godt, at vi stadig forbruger materialer, og det er en del af dannelsesperspektivet i det. Vi forholder os til det, selvom vi langt fra har alle løsningerne. Vi kan jo ikke lære dem håndværket på en designskole, hvis vi ikke bruger materialer. Det er jo et kæmpe dilemma, som vi taler rigtig meget om, siger Helena Lindberg.

Julie Henriksen er enig.
– Det er en akilleshæl for os, at vi bruger materialer, men det er samtidig en mulighed, for i en designproces er det ofte godt med nogle benspænd. Det kan for eksempel vække lysten til at løse nogle problemer, så på den måde er det på samme tid svært og en chance, siger Julie Henriksen.