Efter at tilflytternes børn har kæmpet sig gennem færøsk, bliver de mødt af en dansk mur af undervisningsmaterialer i gymnasiet, hvor mindst 80% af læremidlerne er på dansk.
Måske kan det tilskrives de færøske folkeskolelærere, der for næsten hundrede år siden råbte vagt i gevær og selv producerede færøske undervisningsmaterialer, fra opbyggelige og samfundsbevarende historier til udtænkte diktater, der indeholdt alle grammatiske faldgruber.
Skolen og dens lærere har altid stået i front, når det gjaldt bøger på færøsk.
Ændringen i engagementet, at give op og tilegne sig allerede eksisterende undervisningsmaterialer, kan hænge sammen med, at langt de fleste gymnasielærere har deres uddannelse fra Danmark, i modsætning til folkeskolelærere.
“Det er et af de emner, der fylder meget hos tilflyttere og de myndigheder, de har kontakt med, skolen og Immigrationskontoret,” siger Katrin Elisabeth Lydersen Jacobsen, der har solgt et landsted i Danmark og er flyttet til Færøerne.
Flytter fra Danmark til Færøerne
“Jeg har i mange år undervist tilflyttere og flygtninge i Danmark og har arbejdet på Færøerne med færøsk som andetsprog i fokus.
Jeg har lavet visitations- og eksamensmateriale, været redaktør på det offentlige skolebogsforlag, Nám, og koordineret begynderundervisning for tilflyttere. Desuden har jeg undervist på den meget aktive aftenskole i Torshavn i samme emne,” fortæller Katrin.
I Danmark har hun undervist på en sprogskole og været censor, eksaminator og ansvarlig for visitation og modultest på sprogskoler. Sammen med samtlige færøske aktører på området BÚMR, NÁM, Próvstovan og SIRI i Danmark, har Katrin afholdt faglige kurser for lærere og andre interessenter.
Fast Track, krig og krav om dansk
Siden Fast Track-ordningen og især efter, at Rusland invaderede Ukraine, og vi igen fik en krig midt i Europa, har vi set fremmede som aldrig før. Blandt de forholdsvis mange, er flere unge, der ønsker en uddannelse, som de måske har påbegyndt eller haft tanker om i hjemlandet, selvom de nu er displaced people og ikke flygtninge, mens de er på Færøerne.
Er dansk en forhindring, når tilflyttere kommer til Færøerne?
“Ja, vi hører jævnligt, at dansk sprog er en stor forhindring for tilflyttere og flersprogede. Hvis de er fremmede, som du siger, så har de måske ikke planer om at gennemføre en uddannelse i Norden, og så er dansk ikke en udfordring. På den anden side, hvis vi taler om tilflyttere eller flersprogede, der ønsker en faglig eller gymnasial uddannelse på Færøerne, hvor nogle har planer om at fortsætte studierne her eller i Danmark, så er kravet om dansk en afgørende betingelse. Men vi må huske på, at flere af vores tilflyttere er tosprogede allerede hjemmefra og derfor kender til og har erfaringer fra hjemlandet, når det gælder vores situation med to sprog, som i mange år har levet side om side i forvaltning og uddannelse.
“Der har været mange praktiske forslag på bordet i denne sammenhæng. Nogle mener, at det er bedst at oprette en international skoleklasse på gymnasieniveau, hvor der undervises på engelsk. Andre mener, at vi skal sætte ind med ekstra undervisning i færøsk og engelsk for denne gruppe elever. Vi bør dog have som mål, at alle unge på Færøerne skal have samme rettigheder til uddannelse, og at der ikke bør gøres forskel på uddannelsesmulighederne, uanset om du har færøsk, ukrainsk eller tagalog som førstesprog. Derfor mener jeg, at hvis den unge person vil tage en uddannelse på Færøerne, så må eleven få undervisning i dansk, engelsk og færøsk, fordi disse er sprog, der er en del af undervisningen i de færøske uddannelser.
“At dette medfører, at man som flersproget bruger længere tid til uddannelsen, da man samtidig skal lære flere sprog, må vi acceptere og inkorporere i vores skolesystem og organisere så fornuftigt som muligt med de forudsætninger, der er. Undervisningen i sprogfagene kan organiseres sådan, at der kan være tale om andetsprogsundervisning i færøsk og dansk og så fremmedsprogsundervisning i engelsk. Hvis vi på Færøerne skal sætte andetsprogsundervisning i færøsk og dansk i system, så kræver dette en studieplan og efteruddannelse af lærerne.”
Manglende tilbud til flersprogede
“Som underviser på unge- og voksenområdet kan det være krævende at se, hvor forskelligt vi behandler unge og voksne. I Danmark kunne jeg vejlede mine kursister efter bestået studie på sprogskolen til enten at tage en forberedende voksenuddannelse eller at tage på et voksenuddannelsescenter, hvor de sammen med andre, uanset etnicitet, kunne videreuddanne sig og opnå de nødvendige sproglige kompetencer for at tage en uddannelse. På Færøerne har vi ikke den mulighed. Uddannelsessystemet her har ikke et tilbud til flersprogede, der har brug for at styrke sine læse- og skrivekompetencer i færøsk, dansk og engelsk for at kunne tage en uddannelse,” siger Katrin og vurderer det individuelle og kollektive ansvar, der knytter sig til integration.
“Integration er ansvaret hos alle individer i samfundet, men her må der formuleres love og defineres procedurer, og så må der oparbejdes en kultur, så vi kan løfte i fællesskab,” siger Katrin og slår fast, at kompetenceudvikling er et fælles ansvar.
“Hver enkelt aktør, industrien, fagforeninger, socialsektoren og uddannelsesmyndighederne bør i fællesskab finde løsninger, der kan udvikle og opgradere området og etablere en institution med kompetenceudvikling for øje. Og med kompetenceudvikling tænker jeg også på sprog, for hvad er vi uden et sprog?” spørger Katrin retorisk ud i luften.
Ensrettet tosprogethed
“Der er flere tilflyttere, der har udfordringer med dansk sprog på Færøerne,” siger Petra Olsen, der siden 2020 har undervist tilflyttere i færøsk i aftenskolen i Torshavn, der længe har haft førertrøjen på området. Petra har en diplomuddannelse i færøsk fra Færøernes Universitet og er én af de 20 lærere, der nu har uddannelsen i færøsk som andetsprog.
I hendes afhandling “Dansk som andetsprog på Færøerne – udfordring hos tilflyttere udenfor Norden?” (2020) kommer Petra til den slutsats, at dansk som andetsprog har en historisk stærk position på Færøerne.
“Dansk benyttes på så mange områder på Færøerne, at for at klare dig godt som tilflytter, må du tillige mestre dansk. Den største udfordring synes at være, at situationen med tosprogethed på Færøerne gør, at dansk er en så naturlig del af den færøske hverdag, at samfundet som helhed ikke er bevidst om denne udfordring, som tilflyttere, der kommer fra en baggrund udenfor Norden, oplever med dansk. Af denne årsag er denne tabuiserede udfordring aldrig blevet offentligt anerkendt,” siger Petra Olsen og nævner en række eksempler.
“Fra dagens servicefag har flere elever oplevet ubehageligheder i forbindelse med kundekontakt med især ældre personer, der altid har været dansktalende på Færøerne og fastholder denne ret.”
Petra viser i afhandlingen til den svenske forsker, Björn Hagström, der allerede i 1984 kunne konstatere, at tosprogethed på Færøerne er et ensrettet fænomen: “The burden of bilingualism is borne almost entirely by the Faroese mother-tongue group, while the Danes can always expect to be addressed in their own language in all situations of intergroup communication.”
Behov for vejledning i flersprogethed
“At lære nye sprog er altid betinget af, at du behersker et førstesprog, det vil sige dit modersmål,” siger Maria Heradóttir, der ligesom Petra er en af lærerne, der har afsluttet uddannelsen i færøsk som andetsprog.
“Tilflytternes børn vokser op med flersprogethed, der enten er simultan eller sekventiel. Det betyder, at de enten tilegner sig to eller flere sprog samtidig fra starten, eller at de fra treårsalderen tilegner sig nye sprog. Flersprogethed er et bredt begreb, som dækker alt fra kun at tale enkelte ord til at tale to eller flere sprog flydende, til kun at forstå, men ikke at tale et eller flere. Det er almindeligt at kunne dem forskelligt eller til hver sit brug, som ikke er forbundet med færdigheder, men omstændighederne omkring det enkelte barn. Flersprogethed er ingen selvfølge, som vi sædvanligvis vurderer det at lære at tale. Hos 25% lykkes det ikke,” påpeger Maria.
På Færøerne taler forældre til tilflytternes børn ofte hver sit førstesprog, som de ikke har til fælles, hvoraf et kan være færøsk. Derfor bliver engelsk ofte fællessproget i det omfang, begge behersker det. I værste fald vokser børn op med et begrænset sprogbrug, samtidig med at sproget hos den ene forælder træder mere og mere i baggrunden. Der sker, at børn og forældre intet flydende sprog har til fælles. De risikerer at blive subtraktivt flersproglige, det vil sige, at de mister det mest udsatte sprog. Samtidig er sproget eller sprogene, som bliver tilovers, ikke altid stimulerende nok til sproglig udvikling, fordi det almindeligvis ikke beherskes så godt som et førstesprog, forklarer Maria.
“At tilbringe hele opvæksten på Færøerne og gå i vuggestue og børnehave er ikke nok til, at tilflytternes børn lærer færøsk til et niveau passende til skolestart. De er i fare for at sakke bagud helt fra starten. I skolen er det desuden et krav, at børn, foruden færøsk fra start, lærer dansk fra tredje og engelsk fra fjerde klasse. Forudsætningerne for at det lykkes på lige fod med andre elever er dårligere for tilflytternes børn.”
“På Færøerne findes ingen vejledning i flersprogethed trods landets officielle tosproglige status. Der er behov for et tilbud med information, vejledning og opfølgning, som er koordineret mellem alle parter. At udvikles på det modersmål eller de modersmål, som forældrene er mest fortrolige med, er og bliver forudsætningen for tilegnelsen af færøsk, dansk og andre sprog,” siger Maria Heradóttir.
Tilflytternes borgerlige deltagelse under pres
Erika Anne Hayfield, dekan og forsker på Historisk- og Samfundsinstituttet på det Færøske Universitet, sår tvivl om tilflytternes stemme og deltagelse i en færøsk medborgerkontekst.
Under overskriften “’There’s No Connection Plugging Me Into This System’: Citizenship as Non‐Participation and Voicelessness”, slår Erika fast, at det er en betydelig udfordring at blive integreret i det færøske samfund. Artiklen er bragt i magasinet Social Inclusion på forlaget Cogitatio Press.
“Færøske foranstaltninger er presset til bristepunktet. De politiske myndigheder har lykkedes at danne juridiske rammer omkring færøsk som andetsprog, der er gennemført en række kommunale tiltag, og Immigrationskontoret har gjort alt, hvad de kan, for at støtte tilflyttere og skabe inklusion for det voksende antal tilflyttere. Men på trods af alle disse tiltag, har området været præget af en ikke-politik,” siger Erika.
“Emnet har ikke været prioriteret, på trods af at det er en vigtig faktor, da klare samfundsmæssige gevinster og muligheder i tilflytternes liv bliver sat på spil. Ikke-politikken, som Lagtinget har praktiseret i denne periode med stærkt voksende tilflytning og stadig voksende behov for stillingtagen til integration og inklusion, har store konsekvenser.”
Artiklen konkluderer, at det færøske samfund, officielt og uofficielt, er meget vanskeligt for tilflyttere at blive en del af, og tilflyttere har derfor ingen stemme og bliver marginaliserede, mener Erika.
Den falske forestilling om sproget som nøgle
Erikas artikel behandler også “the false promise”, der er den falske forestilling om, at hvis tilflytterne bare lærer færøsk, så kan de deltage på arbejdsmarkedet og i sociale forhold på lige fod med andre færinger.
“Som tiden går, vil tilflyttere erkende, at det ikke er nok kun at lære sproget for at blive inkluderet. Og på trods af at sprogundervisning i færøsk som andetsprog er positiv, er manglende sprogfærdigheder hos tilflyttere stadig en af udfordringerne,” konkluderer Erika i artiklen.
Katrin er ikke uenig, men betoner vigtigheden af en helhedsorienteret sproglig tilegnelse og erfaringerne fra samarbejdspartnere.
“Jeg synes, at vi kan lære meget af, hvad vores nabolande allerede har gjort. Der findes mange erfaringer omkring dette i vores nabolande. Og vi har også gjort os nogle erfaringer, som kunne støtte op om en organisering af området. Sproget er vores fællesnævner. Vi bruger det i kaffepauserne, når vi hører nyheder og udveksler fodboldkampenes resultater, når vi mødes til fødselsdag, når vi har problemer med kopimaskinen eller skal finde det rigtige værktøj, når vi taler om trivsel på arbejdspladsen, eller vi skal orientere om tryghed og flugtveje. Vi har et sprog til håndværkerfaget, filéfabrikken, servicefaget og sundhedssektoren. Nogle gange skal sproget få arbejdet til at gå hurtigere, og andre gange er det selve trivslen, der er vigtigst. Sproget er altid nøglen til kommunikation, det oplyser os og skaber trivsel. Og vi ejer det alle sammen i et fællesskab, og det er netop det der giver os et ansvar,” slår Katrin fast.
