Der var rekordmange deltagere til NVL konferencen i Tórshavn i november om karrierevejledning og inklusion på arbejdsmarkedet.
Foruden de mange færøske deltagere, var der også deltagelse fra Island, Grønland og middelhavsøen Malta.
Foruden en klar lokal forankring, havde konferencen også et internationalt tilsnit med de tre inviterede foredragsholdere, Ronald G. Sultana og Manwel Debono fra University of Malta, og Sif Einarsdóttir fra Háskúli Íslands. Kort tid efter konferencen modtog vi beskeden om Sultanas bortgang. Han blev 65.
Udsatte udlændinge i samfundets udkant
– Det mest interessante under konferencen var at høre, hvad de to professorer fra Malta, Ronald G. Sultana og Manwel Debono, og professoren fra Island, Sif Einarsdóttir, fortalte om udlændinge i deres respektive hjemlande. Deres foredrag fik mig til at tænke på, hvor udsatte udlændinge egentlig er, når de placeres i samfundets udkant, siger Alex Samoy Ocampo, der oprindelig er fra Filippinerne, men kom til Færøerne i 1989.
Siden 1998 har Alex undervist i engelsk på handelsskolen, og siden 2014 har han været studievejleder på Glasir.
– Netop den betydning, som god vejledning har for samfundet, blev løftet frem og gjort tydelig i deres foredrag, og viser ved det gode eksempel, hvordan vejledning kan blive et redskab for at opnå social retfærdighed, i et samfund. Dog ville jeg samtidig ønske at have hørt mere om, hvordan Færøerne kunne blive bedre til at implementere social retfærdighed, social justice, i det færøske samfund. Denne problematik kunne være sat til debat, hvis konferencen også havde åbnet for efterfølgende diskussioner, siger Alex, der var glad for at høre de forskellige færøske institutioner fortælle om deres opgaver og erfaringer.
– Det var interessant og informativt at høre, hvad institutionerne gør for at hjælpe og støtte de voksne udlændinge, så de får et arbejde og bliver integrerede, og samtidig at erfare, at Færøerne hverken er langt fra eller bag de andre deltagerlande. Sammenfattet var konferencens foredrag givende og lærerige, afslutter Alex.
Alex Samoy Ocampo er filipinsk gift og har tre børn.
– Vi kom oprindelig til Færøerne for at udføre frivilligt arbejde blandt unge i forskellige religiøse menigheder. Vi har boet her siden 1989. Jeg har en Master i engelsk undervisning som andet sprog, og en Master i studievejledning, som jeg tog på det Færøske Universitet 2013-17. Siden 1998 har jeg undervist i engelsk på Handelsskolen i Torshavn, og siden 2014 også haft opgaven som studievejleder på Glasir, der i dag er det sammenfattende navn for skolerne.
Integration er et nyt politisk område på Færøerne
– Det bedste ved konferencen var at få indsigt i virkeligheden hos dem, der er fremmede og bosætter sig i et andet land for at leve og arbejde, siger Høgni í Stórustovu, der er afdelingsleder på den færøske arbejdsanvisning, ALS.
– Både indsigt fra dem, der forsker og underviser, men også fra dem, der arbejder på den færøske frontlinje på dette felt. Integration er et nyt politisk område på Færøerne, og de udfordringer, vi hørte om, er helst allerede virkelighed hos de fleste migranter, der allerede er bosat på Færøerne. Hvis vi ikke tager de belyste udfordringer i alvor, vil det får kedelige og alvorlige følger for dem og samfundet. Det har jeg gennem mit arbejde mødt flere eksempler på, siger Høgni.
– Den nødvendige stramme styring og dens prioriteringer er ikke på plads endnu. Flere forsøger sig på sin måde, men en koordinering af de mange aktørers indsatser er ikke bare gavnlig, men også nødvendig. I udgangspunktet har vi den fordel at kunne have et godt overblik på området. Mit hjertemål i mit daglige arbejde hos ALS, har været at skabe en administration, der sikrer at alle bliver mødt ordentligt med et klart udgangspunkt i styrkerne hos hvert enkelt menneske, der står på den anden side af skranken og har behov for hjælp, udtrykker Høgni.
– Det, som gjorde indtryk, var at høre den ene malteser fortælle om, hvordan han i sin forskning har mødt vejledere, der arbejdede med migranter i Malta, og havde fordomme omkring disse. Det er et tydeligt tegn på, at foruden de nødvendige faglige kvalifikationer, skal de, der arbejder på frontlinjen, hvor folk konfronteres med udfordringer, have menneskelige og omsorgsfulde egenskaber. Da vil den offentlige administration være bedre rustet at løfte opgaverne og blive et virkeligt netværk, der utrætteligt vil forsøge at gøre en forskel for at løse opgaven. Hvis vi gør det rigtigt, vinder vi alle, siger Høgni.
Bedre repræsentation blandt de ufaglærte
– De ufaglærte, som jeg repræsenterer, var for usynlige i konfrencens foredrag. Det synes Vígdis Johannesen, der er leder for Tórshavnar Arbeiðskvinnufelag.
– Lokalt har vi længe ønsket, at de ufaglærte blev løftet frem med en meritaftale, som faktisk er klar til at implementere, men uheldigvis er lagt i en skuffe. Denne trepartsaftale om en kompetanceudvikling burde straks være sat i gang, særlig nu, hvor vi modtager fremmede tilflyttere, der ofte er blandt de dårligst stillede på arbejdsmarkedet. Udlændinge og flygtninge, der vil blive på Færøerne, skal opgraderes i færøsk. Ellers går det ud over børnene. Kravet on færdigheder i dansk er også et faktum, der gør de sproglige udfordringer meget komplekse. Men det funktionelle færøske må i spil, og at vi får anledning som netop denne konference for at mødes, siger Vígdis.
– Samarbejdet med små nationer som Malta er godt og nyttigt, og giver os på Færøerne en bedre indsigt end overfor de store nationer. Det er hurtigere for os at finde funktionel nytte på denne måde, og at gøre vores synspunkter synlige.
Efter at have været hjemmegående begyndte Vígdis i 1970’ene med tillidsposter i forbindelse med ufaglært arbejde, blev valgt som sekretær og siden leder for Kvindernes Fagforbund í Torshavn.
– Jeg tog en lang række kurser, som jeg trinvis havde brug for. Blev valgt i nordiske udvalg, ABF og SUM, og så fandt vi på at tage HF uddannelse sammen med unge. Uddannelse og færdigheder i færøsk er de vigtigste nøgler til det færøske samfund, hvis du skal gøre dig forhåbninger om at blive her, og fungere på arbejdsmarkedet, som er det mest betydningsfulde led for en tilflytter. Jeg brænder for at få løftet disse mennesker op og frem i lyset, så de får en uddannelse. Som færinger har vi endnu mere brug for disse mennesker. Er nationen oplyst, så tjener det til alles bedste. Vi har fordomme og er tilbageholdne. Vi har brug for at samle os i uformelle fællesskaber for at holde disse muligheder ved lige, siger Vígdis.
Social retfærdighed og menneskerettigheder
– Jeg var meget glad for NVL konerancen i Torshavn. Det er så godt og givende, at der kastes lys på så aktuelle emner som inklusion og integration, siger Elisabeth Holm, PhD og aktuel med bogen ”Migration, Adult Language Learning and Multilingualism – Critical Sociolinguistics Research with New Speakers of Faroese” på forlaget Routledge. Bogen beskriver voksne tilflytteres erfaringer med at lære færøsk og at få adgang til faglærte erhverv på arbejdsmarkedet. Elisabeth er koordinator på det færøske universitets kvalitetsenhed.
– Med kundskab fra færøsk kontekst og med islæt fra internationale eksperter, har det også betydning, at konferencens målgruppe er bred. Men samtidig opstår et ønske, der ikke blev indfriet, om at netop disse lokale aktører snakker sammen om de to udvalgte emner,
– Jeg havde særligt glædet mig til Ronald Sultanas foredrag, fordi jeg er fascineret af at høre om hans arbejde for social retfærdighed, menneskerettigheder og holdning til funktionalitet og færdigheder hos vejlederen i forbindelse med inklusion. Sultana levede op til alle forventninger. Med reelle tal om migration, herunder det afgrænsede ansvar, som vores nabolande tager, set i forhold til for eksempel udviklingslande, og så den enkelte migrants eller flygtnings situation, hvor han på forunderlig vis klarede at vise det sårbare og fælles menneskelige, som alt for ofte forglemmes i den offentlige retorik. Han belyste så godt, hvordan ord skaber virkeligheder og hvordan negativ retorik om tilflyttere kan have uheldige følger for disse mennesker og deres familier. Forhåbentlig har han sat tanker i gang hos alle, der deltog på konferencen, udtrykker Elisabeth, der er tidligere NVL kontaktperson på Færøerne.
Færøerne venter på de offentlige myndigheder
– Interessen for organiseret voksenuddannelse, vejledning, inklusion, hvad angår tilflyttere, og livslang læring, har i mange år været meget stor blandt samtlige aktører på Færøerne, siger Elisabeth.
– Der har ikke været mangel på fremadrettet inspiration fra specialforskere fra samtlige af vores nabolande, og samme interesse er stadfæstet blandt færøske aktører. Men det har været, og er stadig, deprimerende at erfare, hvor lav prioritering disse politiske emner får på Færøerne, således, at vi endnu ikke har en organiseret voksenuddannelse og en helhedsplan for livslang vejledning. Det er alt andet end visionært.
– Det er ikke på grund af manglende viden, men bygger på en manglende forståelse for og prioriteringer på offentligt niveau. Udviklede lande har strukturerede forhold omkring voksenundervisning, læring og vejledning, og – som det netop blev understreget på konferencen i Torshavn – så er der talen om politiske satsningsområder, der både kan skabe inklusion og integration, siger Elisabeth Holm efter konferencen.
