26/10/2022

- 26/10/2022

13:00

Online,

Dansk

Samskabende læring – en nordisk tilgang? Webinar 1

Webinaret er den første del af webinar-serien ”Læring og udvikling på arbejdspladsen gennem leder- og medarbejderinvolvering: en nordisk model for fleksibel, praksisnær og erfaringsbaseret kompetenceudvikling

Samskabende læring - en nordisk tilgang? Webinar 1

Samskabende læring - en nordisk tilgang? Webinar 1

Onsdag den 26. oktober
kl. 13.00 -14.30 (Danmark, Norge, Sverige)
kl. 14.00 – 15.30 (Finland)
kl. 11.00 – 12.30 (Island)
kl. 9.00 – 10.30 (Grønland)
kl. 12.00 – 13.30 (Færøerne)

Online Tilmeld dig her på siden (nederst). Tilmeldingsfrist er den 25. oktober.

På første webseminar introduceres og diskuteres aktuelle begreber relateret til praksisnær kompetenceudvikling, bl.a. praksislæring, action learning og samskabende læring i en nordisk kontekst. Hvad karakteriserer begreberne, og hvilke teorier og læringssyn ligger bag?

Mange af teorierne er udviklet inden for en angelsaksisk kontekst. Hvordan passer de ind i en nordisk kontekst baseret på nordiske værdier og principper for læring og udvikling? Kan vi tale om en særlig nordisk tilgang til læring, som er praksisnær og erfaringsbaseret – og i så fald – hvad karakteriserer en nordisk tilgang i arbejdet med kompetenceudvikling i arbejdslivet?

Key take-aways:

  • Indsigt i og viden om teorier om samskabende læringsformer, hvad de kan /ikke kan, hvor de kan bruges
  • Indsigt i særlige nordiske tilgange til og forudsætninger for deltagerinvolvering og deltageransvar.
  • Viden og om inspiration til relevante og konkrete voksenpædagogiske og -didaktiske overvejelser, når man vil arbejde med samskabende læring 
  • Overvejelser og konkrete ideer til, hvordan facilitatorrollen kan se ud i en nordisk kontekst
  • Konkrete ideer til hvordan man kan organisere og arbejde med læringscirkler/labs i forskellige kontekster

Målgruppe

Alle der arbejder med voksnes læring og er interesserede i praksisnære samskabende læreprocesser og kompetenceudvikling i formel, nonformel og informel voksenlæring

Oplægsholdere:

  • Ulrik Brandi, lektor, forskningsleder for Learning, innovation and Sustainability in Organisations (LISO) Århus universitet/DPU. Projektleder og forsker i BIC projektet.
  • Marie Kirstejn Aakjær PhD, Docent ved Center for Ledelse og Oplevelsesdesign, Professionshøjskolen Absalon. Forsker i ”Læringscirkel for ansatte i voksenlæring”.

Moderator:

  • Maria Marquard, dansk NVL-koordinator, specialkonsulent DPU/AU. Projektleder i BIC-koordinator for projektet ”Læringscirkler”.

Sprog

Webinaret gennemføres på skandinaviske sprog. Eventuelt med engelsksprogede PowerPoint-slides. 

Kontaktperson:

Maria Marquard
Dansk NVL-koordinator
Mobil +45 6133 9836
Mail: marq@edu.au.dk

Om arbejdet med læringscirkler og studiecirkler

Nordisk ministerråd (NMR) har i Vision 2030 et særligt fokus på at fremme ”en konkurrence kraftigt Norden”, der stiller nye krav til opkvalificering og kompetenceudvikling. Det nordiske arbejdsmarked og samfund har mangel på kvalificeret arbejdskraft, og der er ofte ikke tid og plads til at opkvalificere medarbejdere gennem eksterne udviklingsaktiviteter.

Arbejdsmarkedets interessenter har derfor et fokus på at finde nye måder at arbejde med kompetenceudvikling af ledere- og medarbejdere i arbejdslivet, så de fortløbende kan håndtere nye arbejdsprocesser, nye teknologier, ændrede arbejdsgange og nye samarbejdsformer.

I to forskningsstøttede udviklingsprojekter har NVL sammen med ansatte inden for voksenuddannelse, produktionsvirksomheder, organisationer og forskere undersøgt, udviklet og testet organiske, fleksible og kollaborative modeller for praksisnær og erfaringsbaseret læring, som metode til udvikling af egen og arbejdspladsens praksis og arbejdsprocesser. Modellen er inspireret af den nordiske tradition for arbejde med læringscirkler og studiecirkler. Cirkelarbejdet er i en revitaliseret form udviklet og afprøvet dels i private produktionsvirksomheder, og dels som kompetenceudviklingsmodel for ansatte inden for voksenlæring i både private og offentlige arbejdspladser.

På tre webinarer præsenteres baggrund og resultater fra to projekter:

  • Building Innovation Capacity (BIC)
  • ”Læringscirkler som kompetenceudviklingsmodel for ansatte inden for voksenlæring”.
Share This