I 2017 udarbejdede Nordisk netværk for voksenvejledning i NVL en rapport med henblik på at klarlægge samarbejdet, koordineringen og samordningen af vejledningen i de enkelte lande og selvstyrende områder i hele Norden.
Da samordning er et grundlæggende vigtigt redskab i et system af livslang vejledning til at skabe sammenhæng på tværs af systemer og sektorer, blev det senere besluttet at følge op på udviklingen med en opdateringsrapport, indeholdende 2 lande/selvstyrende områder ad gangen.
Norge og Åland startede med deres rapport, som kom i 2020. Denne opdateringsrapport beskriver udviklingen i Sverige og på Færøerne. Begge steder er der taget skridt i den rigtige retning, men der er stadig ikke tale om et fuldt implementeret samordningssystem på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområdet og på tværs af ung og voksen.
De to sidste opdateringsrapporter kommer i løbet af 2022 og gælder først Finland og Grønland og senere Island og Danmark.