På de fleste af landets cirka 70 folkehøjskoler har At rejse er at leve højskolelivet været mottoet gennem årene. Men det er under kraftig overvejelse, i hvor høj grad det kan og skal forenes med bæredygtighed. Faktisk drøfter 60 procent af højskolerne bæredygtighedsperspektivet i forbindelse med studierejser, viser en ny undersøgelse, som Folkehøjskolernes Forening har lavet.
– Mange højskoler har tradition for udlandsrejser, der kun vil kunne nås via fly. For eksempel helt unikke programmer i Sydafrika, hvor eleverne tager ned og snakker kvinders rettigheder, forskelle mellem sort og hvid og apartheid. Et langt, grundigt forløb med oplevelser, som eleverne aldrig ville kunne få på en selvbestilt rejse, siger bæredygtighedskonsulent Johannes Schønau fra Folkehøjskolernes Forening, der står bag undersøgelsen, og tilføjer:
– Set ud fra et CO2-spørgsmål er det jo ikke det rigtige at gøre, men set i sammenhæng med andre af FN’s øvrige 17 verdensmål giver det måske ret god mening.
Man kan også tale bæredygtighed i Polen
Ifølge undersøgelsen er der en klar tendens til, at højskolerne samlet bevæger sig i en markant mere bæredygtig retning. Alle højskolerne er blevet spurgt i undersøgelsen, og 60 har svaret. Af dem er der cirka en tiendedel, som slet ikke tilbyder studieture, og fem-seks af dem, der udelukkende har studieture som vandreture eller busture i Danmark. Der er også cirka 10 procent af højskolerne, der vælger at kompensere, når de køber flyrejser.
I den samme undersøgelse har man spurgt til, hvor mange højskoler, der inden for det seneste år har skåret ned på antallet af flyrejser. Og det har 25 procent. De har udskiftet fly med tog eller busrejser i stedet.
– Ofte er det sådan, at man tænker, at vi jo også godt kan tale demokrati i Rusland eller Polen eller andre steder, som vi kan nå med tog, siger Johannes Schønau og tilføjer, at det er kommet lidt bag på ham, hvor mange højskoler, der har taget bæredygtigheden til sig:
– Tingene er i skred, som han siger.
Der er mange højskoler, der mærker presset fra eleverne, som synes, at nu skal man rykke sig hurtigere.
– Johannes Schønau
Der er 72 folkehøjskoler i Danmark. Selve ordet højskole er ikke beskyttet, men hører man under højskoleloven og skal have støtte til det, hedder det en folkehøjskoler.
Efterspørgslen tæller
Fag i bæredygtighed tilbydes på 90 procent af landets højskoler. Enten med bæredygtighed som hovedsigte eller som et underliggende element. Og det er et meget bredt felt af alt lige fra håndgribelig undervisning som permakultur, sankekultur, do it yourself-fag og grøn aktivisme, forklarer Johannes Schønau
Er det noget, der er søgt af de unge?
– De ting hænger altid sammen: Hvis der er efterspørgsel efter det, bliver det også udbudt. Der er mange højskoler, der mærker presset fra eleverne, som synes, at nu skal man rykke sig hurtigere. I de her generationer er procentdelen af dem, der råber op og vil noget, stigende. Og derfor kommer der et skub og skred i mange af tingene, siger Johannes Schønau og forklarer, at hvis en højskole vælger at droppe en flyrejse og tager en busrejse i stedet, vil det være noget, man tager op efter en dialog med eleverne:
– Og det vil måske ikke være alle 100-150 højskoleelever, der ønsker det, men det vil være flere og flere i en periode, der efterspørger de her ting om bæredygtige højskoler.
En højskole, der går all in?
En af de højskoler, der arbejder målrettet med bæredygtighed i forhold til blandt andet rejser, er Vallekilde Højskole. Forstander Torben Smidt Hansen derfra forklarer, at de har formuleret en strategi om at følge det politiske mål om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen.
Målet er vores, men eleverne har i en årrække været med til at sætte klimaforhold højt på dagsorden.
– Torben Smidt Hansen
– Vi tog første skridt i forhold til rejser i foråret 2021. Der vil vi ikke rejse med fly. Og alene den beslutning gav en 40 procent reduktion. Parallelt med det har vi arbejdet med både madspild og økologi i vores køkken, siger han og oplyser, at det næste arbejde med at kortlægge det samlede CO2 forbrug og beslutte en prioritering desværre er blevet sat på pause på grund af corona-perioden:
– Men tråden vil blive taget op igen til efteråret. Her vil vi starte på en frisk med et nyt hold og have fokus på at inddrage eleverne i arbejdet og se på, hvor meget vi kan ændre i vores hverdag med kreative idéer fra dem. Og derudover kommer vi til at arbejde på kortlægningen, så vi kan lægge en fornuftig strategi for, hvilke initiativer vi vil søsætte hvornår.
Hvad siger eleverne? Er det jeres mål eller skyldes det et krav fra eleverne?
– Målet er vores, men eleverne har i en årrække været med til at sætte klimaforhold højt på dagsorden. Derfor glæder vi os også til at kunne involvere dem mere direkte i arbejdet, siger Torben Smidt Hansen.
Denna artikel är en del av en serie som presenterar olika aspekter av hållbarhet inom vuxnas lärande.
Den 22 september 2020 ordnar NVL en nordisk nätverkskonferens kring Nordiska Ministerrådets Vision 2030, som fokuserar på hållbarhet.
Mer information om konferensen här.
