Det går!

Af Susanne Hvidtfeldt og Alma Rauer

I marts blev fik coronakrisen også store konsekvenser for alle voksenuddannelser i de nordiske lande. Mange løste udfordringen med forskellige former for fjernundervisning, hvilket førte til udfordringer for lærerne, særligt dem, der underviser i den grundlæggende litteracitet for voksne.

Midt i alle udfordringer er det vigtigt at huske, at al undervisning skal være baseret på deltagernes ressourcer, og at alle deltagere har ressourcer, der kan og bør bruges i undervisningen for at gøre den relevant og motiverende. Deltagernes digitale færdigheder kan både bruges og styrkes gennem digital undervisning, men der skal tænkes i nye didaktiske baner og så kræver det en høj grad af lærerens fleksibilitet, både på individuelt og organisatorisk niveau, hvis det skal lykkes. Dette viser tre eksempler fra Sverige, Norge og Danmark. Det handler om at møde deltagerene på de platforme, de allerede kender, og om en organisation, der understøtter en fælles strategi og vejledning af lærererne. Vi har undersøgt tre eksempler fra de nordiske lande, og teksten nedenfor er baseret på denne viden (se link til artiklerne nederst på siden).

Forudsætningerne for fjernundervisning er forskellige i de nordiske lande. Lisa Carlson, SFI-lærer ved Hyllie Park Folk High School i Malmö, skriver, at hendes undervisning aldrig ville have fungeret uden modersmålstøtte. Modersmålsstøtten er tilgængelig for både studerende og lærere og de har fx indtalt instruktioner til den fysiske arbejdsbog, som eleverne når via qr-kode. De interviewede kolleger i Norge: Annette Aass Vågmo, Lene Swang Unnerud og Sissel Braaten, der underviser på Delta Skole AS i Indre Østfold og danske Mie Kjær og Katrine Flytkjær Holm fra Sprogcenter Midt, har ikke de samme muligheder for modersmålstøtte. Alligevel er der eksempler på at det er lykkedes at oprette nye kursister på onlineholdene på DU1 under nedlukningen. Kontakten til kursisten er indledningsvist sket via en vejleder, og kursisterne har også haft en dansktalende person (fx et familiemedlem), ved deres side, som kunne hjælpe med at forklare, hvordan undervisningen ville finde sted, og hvordan man fx afspiller de videoer og lydfiler, som læreren sender.

Gode erfaringer med kendte apps

I de eksempler vi har læst om, og blandt de lærere vi har talt med, anvendes nogenlunde de samme digitale værktøjer. WhatsApp fremhæves som et digitalt verktøj, som mange deltagere allerede kender, og som også er let at bruge for læreren, både til individuel kommunikation, til samtale og deling i grupper. Som den norske lærer Lene skriver: “Vi startet hjemmeskolen med WhatsApp. Da kunne jeg formidle oppgaver, og ha kontakt med hver enkelt og med gruppa. Det har vært en prosess. Jeg har måttet gi fra meg en del av ansvaret, måtte tørre å ikke ha stålkontroll på alt hele tiden. Men så ser jeg jo at de faktisk får til en del på egen hånd. De får til mer enn man kanskje frykta. Ved at man ble tvunget til å gjøre det på denne måten ser man at de får til mange ting. Men det har vært viktig med det konkrete de har fått av arbeidsoppgaver i posten også. På mange skoler har jo deltakerne med ipad hjem, og det er positivt, men mye kan gjøres med de verktøyene deltakerne har.” Også svenske Lisa anvender appen, blandt andet for at holde kontakt og være tillgængelig for deltagerne: ”Varje dag säger jag Hej eller God morgon till mina elever individuellt i början av varje lektion/dag och frågar lite vanliga frågor såsom Hur mår du? Vilken dag är det idag? Datum? Vad gör du? Vilket väder är det? Var är du? för att de ska träna på det muntliga. De allra flesta svarar vanligen snabbt och vissa frågar tillbaka till mig. Jag är framförallt tillgänglig på whatsapp under ordinarie lektionstid, men de ofta kan nå mig 8-16.30 mån-tors.”

Telefon i stedet for computer

Lærerne fremhæver også, at det ofte er lettere for kursisterne at arbejde med telefonen som værktøj end med en computer. Som norske Anette siger: “De har også hatt timer på datarommet, men ingen i gruppa er gode på pc. Mellomrom, store og små bokstaver og mus er vanskelig, men på touchskjerm funker det. De bruker for mye energi på pc for å finne bokstavene, mens nettbrettet glir av seg selv på en helt annen måte. De får opplest bokstaver og ord, og kan høre selv om det er feil. Det beste hadde vært om de hadde kunnet ta med nettbrettet hjem, men det ble det vanskelig på grunn av problemer med å koble dem på andre nett enn skolens. Men mobilen er de jo også godt kjent med fra før, så den er flott som et verktøy i opplæringa. I tillegg til heftene og WhatsApp ringer jeg deltakerne to til tre ganger i uka. Da leser de for meg, vi snakker om arbeidet, og de svarer på spørsmål til tekstene – med egne ord.”

Fordele ved fjernundervisning

Alle interviewede lærere peger på læsning og lytning som to discipliner, der fungerer rigtig godt ved fjernundervisning. Det kan være lettere at individualisere undervisningen og lade hver enkelt få lærerens opmærksomhed, når resten af klassen ikke sidder og venter. Det kan også være lettere at give direkte respons. “Jeg har jobbet mye med lesing,” siger Annette. ”Det ble så klart når jeg kunne høre på en og en, spille ball med hver enkelt. Jeg fikk en bedre innsikt i leseferdighetene deres. Det ble tydelig hva som var styrken til elevene og hvordan jeg kunne hjelpe dem videre. Noen tar mer plass i klasserommet, men her ble det plass til alle. På skolen ser jeg, at ikke alle liker å lese høyt, og da bruker jeg mye tid på å lese med en og en, men nå kunne jeg sitte og høre på en og en og gi tilpasset tilbakemelding.”Men selv arbejdet med skrivning er gået godt,”siger Mie: “Der er flere ægte analfabeter på mit hold (…) her har jeg skrevet for, taget et billede af det og sendt det til dem. Så har de skrevet det samme og sendt mig et billede.” De nordiske læreres arbejde er kendetegnet ved, at digitale og analoge værktøjer blandes og ikke sjældent bruges samtidigt på en enkel og gennemtænkt måde.

Anette fortæller endvidere, at hun oplever at WhatsApp-grupperne har gjort kursisterne til mere aktive sprogbrugere: “De tar bilder av situasjoner hjemme, av maten de lager, deler oppskrifter og chatter og snakker med hverandre. De kan bruke mye av språket umiddelbart sammen med andre, knyttet til situasjoner i dagliglivet. Jeg tror skoledagene ble for lange for mange, og de fikk lite ut av de siste timene på dagen. Nå bruker de norsk aktivt hele dagen og kvelden i gruppa, og noen får også hjelp av noen hjemme for å øve på å lese. Det er fem deltakere i gruppa, og selv om tre av dem har noe skolegang fra hjemlandet, så var det ingen som kunne det latinske alfabetet.”

Lene mener også, at hun som lærer har lært meget. “Jeg føler meg ikke som noen kløpper på data, men nå har jeg prøvd ulike programmer og verktøy. Nå lager jeg små filmer for å forklare oppgaver, fremgangsmåter, ord og begreper i Loom. De sender jeg til deltakerne på WhatsApp. Jeg prøvde også å møte gruppa på Zoom, men selv om jeg fikk andre deltakere til å forklare på morsmål hvordan det fungerte, ble det ikke bra. Derfor prøvde jeg Whereby, og det var mye enklere. Det gjelder å finne de enkle løsningene, som fungerer for både lærer og deltaker.”

Den øgede fleksibilitet har været en fordel for mange kursister. Mie fortæller, hvordan hun på WhatsApp kan se, hvornår hendes kursusdeltagere er mest aktive, og hvornår de f.eks. åbner filer eller sender opgaver: “Når børnene er puttet, så kan man se, at der sker meget inde i appen (…) og her i ramadanen, er der også meget, der sker om natten.” Men der kræves også fleksibilitet af læreren, og både Katrine og Mie siger, at de har tilpasset deres undervisning til, hvordan kursusdeltagerne bruger det materiale, der leveres digitalt: “Vi har været Corona-fleksible,”säger Katrine, “men det går jo også den anden vej, og jeg har da ind i mellem lige hængt vasketøjet op, når der ikke skete noget i gruppen.” Sissel nævner også dette som et positivt aspekt: “En annen positiv ting er, at det ikke lenger er fravær. Om de for eksempel har en avtale eller må følge barna, jobber de bare på ettermiddagen eller kvelden i stedet. De tar ansvar for egen opplæring og progresjon på en mer selvstendig måte nå.”

Udfordringer i fjernundervisningen

“Jeg tror, de lærer mere nu!” lyder det fra flere lærere, men samtidig understreges vigtigheden af det personlige møde. De norske lærere besvarer spørgsmålet om, hvorvidt der har været udfordringer i undervisningen på afstand: “Egentlig ikke. Jeg har en deltaker som har vært litt vanskelig å få kontakt med, som ikke er like aktiv som de andre, men det var på samme vis på skolen. Alle deltakerne mine hadde trådløst nett hjemme, ellers kan jo det være en utfordring.”
Lene tilføjer dog, at det har været vanskeligere at vide, om kursisterne har forstået det hele. “Jeg kan føle, at jeg har gjort det så nøye og forklart godt, men så kommer det ikke noen respons. Da går det mer på meg. At jeg ikke er tydelig nok til dem på hva jeg ønsker å få tilbake. Flere lærere fortæller, at det kan være sværere for de ældre deltagere, og at de yngre ofte har lettere ved teknikken. Svenske Lisa påpeger ydermere, at skolen kan være et fristed for dem, som har det psykisk svært eller som har svært ved at koncentrere sig hjemme.

Nye praksisser for lærerne og Alfarådets kompetencebeskrivelse

Omlægningen til fjernundervisning har både åbnet nye didaktiske muligheder og fået mange lærere til at opdage nye værktøjer, ofte dem, som kursisterne allerede anvender i deres hverdag. De danske lærere Katrine og Mie har udvidet deres repertoire gennem de værktøjer, de nu har integreret i undervisningen, og de planlægger ikke at stoppe, selvom kursusdeltagerne snart er tilbage i skolen: “Jeg fortsætter med YouTube, jeg er lidt hooked på det,’’ fortæller Mie. “Man kan lave playlister relativt nemt og dele videoerne op i emner – så jeg er ved at have et helt bibliotek.’’ “Jeg kommer også til at bruge det lidt mere i fremtiden.’’ siger Katrine. “Jeg er fuldstændig sikker på, at jeg vil gå YouTube-vejen, lige som Mie.”

I Alfarådet kompetencebeskrivelse for lærere kan man blandt andet læse, at man som underviser af voksne i den grundlæggende litteracitet, skal have kendskab til ikt og aktuelle digitale værktøjer og medier, herunder hvordan de anvendes af kursisterne og hvordan de kan anvendes i undervisningen. Læreren skal også have viden om, hvordan man bruger hverdagens digitale værktøjer såsom smartphones, tablets og interaktive tavler i undervisningen. Kendskab til digitale mundtlige kommunikationsformer fremhæves også i kompetencebeskrivelsen, skrevet af Qarin Franker og Lilly Christensen i 2013. I en undervisning, der er baseret på deltagernes ressourcer, bliver det simpelthen umuligt at sige “men det er ikke muligt!” om undervise i den grundlæggende litteracitet ved hjælp af digitale værktøjer.

Flere artikler om emnet

Læs artiklen på svensk her.

Læs artikel “Vi skal have alle med”, som handler om erfaringer med online dansk undervisning på Sprogcenter Midt i Danmark.

Læs artiklen “Hjemmeskole for alfa? Selvsagt funker det!” om oplevelser med hjemmeskole.