Han viser vejen til den bæredygtige digitalisering

Hvad har vi lært om digitalisering under corona-undervisningen, og hvordan skal vi bringe det videre?

Det overvejer mange uddannelsesinstitutioner lige nu. De har måske i årevis haft en digital strategi på et stykke papir gemt væk i en skuffe, men pludselig fik Corona sat en helt anden læringsdagsorden. Nu er lærerne bedre klædt på digitalt, og ledelserne har fået et andet fokus på digitaliseringen.

– Helt overordnet ved ledelserne nu, at det at digitalisere et forløb er et stærkt supplement til den traditionelle måde at lære på. Men det har for mange været som at starte forfra. Uden tavlen, klasserummet og eleverne foran sig. Og ledelserne er blevet mere modne til at forstå, at digitalisering skal tænkes ind på præcis samme måde, som når man tænker helt nye uddannelser eller læringsforløb, siger seniorkonsulent Kristian Stagis og forklarer, at bevidstheden dermed vokser om, at det er nødvendigt med en struktur og en strategi, der kan understøtte udviklingen og håndteringen af de digitale læringsforløb.

– Vi er på ingen måde i mål endnu, men når vi taler med ledelserne derude, siger de, at ”Vi er nu her, hvor vi rent praktisk og organisatorisk er ved at være godt med i forhold til at starte en mere målrettet digital rejse. Så hvordan gør vi det, så det understøtter de gode og dygtige lærere, der allerede er i gang”.

Kristian Stagis arbejder i konsulentfirmaet Edura by CompanYoung, der hjælper skolerne i både processen med at få lavet en strategi på området, men også helt praktisk med at få den ført ud i livet. Selv har han 20 års ledelsesmæssig og udviklings- samt digital erfaring fra forskellige dele af uddannelsessektoren, og derfor taler han ”flere sprog”, når han er ude for at vise, hvordan digitale læringsforløb kan skabes på den bæredygtige måde. Edura kalder det helt bevidst ikke for ”Digitaliseringsstrategier”, men ”Strategier for digital understøttelse af læring”, understreger han:

– For digitaliseringen må ikke foregå for digitaliseringens skyld. Og det kan godt ske, hvis man ser digitaliseringen som en selvstændig indsats. Man skal have en strategi for god læring, og det skal digitaliseringen understøtte, siger han.

– Læs også artiklen ”Fjernundervisning: Hvad vi kan lære om at lære af coronaen”

Det bæredygtige

Når Kristian Stagis kalder disse læringsforløb for bæredygtige, skyldes det blandt andet, at det er lærerne selv, der får redskaberne og kompetencerne til at udvikle digitale læringsforløb. Organisationerne har sjældent råd til udelukkende at få eksterne eksperter som fotografer, videografer og konsulenter til at stå for digitaliseringen oveni de sædvanlige årsværk:

– Og vi vil gerne hjælpe lærerne til selv at kaste sig ud i digitaliseringen, siger Kristian Stagis og forklarer, at kompetenceudvikling og vidensoverførsel indgår i stort set alle vores digitaliseringsprojekter. Man efterlader for eksempel typisk en portefølje med metodehåndbog og skabeloner til de læringsforløb, som bliver produceret, mens konsulenterne er der. Så kan lærerne støtte sig til dem, når de selv skal i gang.

Også læringsforløbet er bygget op på en bæredygtig måde. Blandt andet ved at bestå af en række mindre læringselementer, der løbende kan skiftes ud eller bruges i forskellige sammenhænge. For eksempel kan en video, der omhandler den nyeste teknologi, forholdsvis hurtigt bliver forældet.

– Læs også artiklen ”Bæredygtig uddannelse rykker – men mest i de andre nordiske lande”

Nu sker der videndeling

Hos lærerne oplever han dog den samme store bekymring, som de hele tiden har haft, og som stadig ligger under overfladen hos mange: Hvis jeg digitaliserer min undervisning, er der så brug for mig?

– Men vi oplever faktisk det modsatte, når først forløbet er digitaliseret, og der er kommet et produkt ud af det: Så bliver det brugt langt mere end hidtil og også i andre kontekster – særligt, når vi taler voksenuddannelse, siger Kristian Stagis. Hans firma har for eksempel lavet digitale læringsforløb til de korte arbejdsmarkedsuddannelser i AMU-systemet, og her viser det sig, at de også bliver brugt i stor stil i erhvervsuddannelserne. Både i undervisningen og til brug for repetition. Elementer af uddannelserne er de samme, og derfor kan både elever eller voksenkursister bruge dem begge steder.

– Pludselig kan de digitale læringselementer bruges i så mange nye kontekster, at lærerne ikke selv har haft fantasi til at forestille sig. Så jo mere genanvendelige, man skaber et forløb, jo bedre er det, siger han:

– Vi har vi talt videndeling i 100 år – det har bare aldrig rigtig været udbredt på det praktiske plan. Men nu kommer det faktisk til at virke i praksis. Særligt, hvis det materiale, der bliver produceret, er på et niveau, hvor lærerne er stolte af det. De synes, at det virker godt og ser så godt ud, at de er villige til at dele det. Dermed kommer vidensdelingen automatisk.

Det er dog ikke kun på de erhvervsrettede uddannelser og AMU, at Edura hjælper med bæredygtige digitale læringsforløb. Der er også blevet arbejdet med FGU-sektoren i forhold til at konvertere grundfag til længere digitale læringsforløb med både synkron og asynkron læring.

Hvad virker bedst hos jer?

Kristian Stagis begynder først meget sent i udviklingsforløbet at tale om digitalisering. Erfaringen er, at det er en af måderne at få faglærerne med og til at synes, det er lidt sjovt. For der er til tider lidt modstand – både i forhold til at tænke digitalt, men også for eksempel til at skulle optages på video. Derfor starter Kristian Stagis altid med at tale sig ind i den faglighed og den viden, lærerne har om didaktik og pædagogik på deres område.

Det er vigtigt at tænke målgruppen ind i et digitalt læringsforløb: Hvis man for eksempel har et ønske om at bruge gamification, spørger vi hvorfor. Hvis det handler om at skabe mere dynamik i undervisningen for de 18-19-årige med et konkurrenceelement, giver det mening. Men det gør det ikke, hvis man vil have det på et truckkursus for 15 kursister mellem 50-60 år.
Kristian Stagis

– Det er jo det, de står på. Så jeg siger ikke, hvordan det skal være, men ”Hvad gør I – og hvad virker bedst hos jer”?

– Vi har simpelthen ikke vores fokus på at digitalisere så meget som muligt, for vi er ikke sælgere af udstyr eller teknologier. Men vi tager fat i det, der bedst giver mening at digitalisere for underviserne og skolen. Og når vi begynder at bevæge os fra det faglige og ind på digitaliseringen, oplever vi undervejs, at lærerne tager den digitale didaktik til sig. Og så begynder idéerne at komme.

Man kan ikke alt

Den erkendelse, som organisationerne også er kommet frem til, er, at det ikke behøver at være alle, der skal være topfotografer eller videografer på skolen. Man kan hyre en professionel videograf i få dage eller uddanne enkelte personer eller en supportgruppe, som kan hjælpe den enkelte lærer med et forløb.

– Så behøver man ikke være dygtig til at fotografere, samtidig med, at man er en god biologilærer. For man kan ikke alt, og det heller ikke alting, man interesserer sig for. Så det gør utroligt meget for samarbejdet, at man har nogle, der synes, det er hammerfedt at lave en god optagelse eller sammensætte forløb på en eller anden platform på den lækre måde.

Kristian Stagis er ikke i tvivl om, at der altid vil være brug for den fysiske undervisning også. Det digitale vil nok især få en rolle i forhold til asynkrone læringsforløb eller flipped learning. For der er masser af ”tankpasserviden”, som elever eller kursister lige så vel kan se på en video derhjemme:

– På den måde kan man bruge tiden og energien i undervisningen på det ”rigtige – dét, som eleverne bøvler med. Det gør det lettere at differentiere, mener han. Og så er det blevet meget tydeligt under coronaen, at mange elever faktisk lærer bedre, når de har mulighed for fordybelse uden forstyrrelser.

– Læs også artiklen ”Er de selvvalgte læringsforløb fremtiden?”

Farligheden er ”demonteret”

Underviserne får også hjælp med selve processen. For eksempel til at nedbryde et forløb i de enkelte læringselementer. Skal de for eksempel undervise i service på biler, kan temaet være service på bremsesystemer og læringselementerne er udskiftning af bremseklodser, tjek af bremseskiver og afprøvning med mere. Denne nedbrydning giver det nødvendige overblik over, om og i givet fald hvilke elementer, man kan digitalisere.

Når lærerne og konsulenten fra Edura har defineret og lavet drejebogen, får lærerne helt lavpraktisk hjælp til optagelser og eventuelle animationer og det at sætte dem ind i læringsforløb, som kan bruges på deres platforme.

Dér, hvor vi står lige nu, er dér, hvor farligheden ved det digitale er blevet ”demonteret”, mener Kristian Stagis. Lærerne har generelt fået nogle stærke digitale kompetencer, og derfor tror han, at de fleste undervisere om nogle år automatisk vil tænke de digitale værktøjer ind i deres læring og læringsforløb: Når man tilrettelægger et forløb, vil man helt naturligt tænke, om noget af det skal være online? Om der er noget, der kan bruges asynkront? Og hvad det digitale – måske – kan være med til at understøtte før, under og efter en undervisning i det hele taget.

– Der er lang vej endnu, men i dag behøver man ikke være programmeringsnørd for at bruge de digitale værktøjer. Det bliver nemmere og nemmere at lave og dele med andre, siger han.

Risikerer vi ikke, at den million danskere, der ikke har digitale færdigheder, hægtes endnu mere af, hvis mere af undervisningen bliver digital?

– En af vores pointer, som vi bruger meget tid på, er at gøre det enkelt og simpelt at tilgå. Vi lægger vægt på, at den, der har tilvalgt sig det her digitale kursus, skal have det så nemt, at han eller hun bare skal trykke på en knap og ikke forholde sig til andet end at lære. Hvis man gør det så enkelt, tror jeg, det vil være med til at ”knække koden” generelt. Det skal gøres så nemt, at man ikke skal bruge energi på ”klasserummet”, det tekniske – man skal bare bruge energi på at lære.

– Og hvis man tager det udgangspunkt, at brugeren er på ”Facebook-niveau”, vil det jo ændre brugen radikalt. Det skal man tage seriøst, når man taler voksen- og efteruddannelse, siger Kristian Stagis.