Der er efterhånden ikke personer her i landet, der ikke ved, hvor vigtigt det er, at flere får sig en uddannelse. Med tanke på de særligt positive effekter en uddannelse kan medføre, er det dog alligevel bemærkelsesværdigt, at en så stor andel af landets befolkning kun har folkeskolen som højst gennemførte uddannelse.
I artiklen ”Med børn skal land bygges”, som kan læses her, blev det beskrevet, at en stor gruppe børn og unge i Grønland ikke opnår tilstrækkelige færdigheder i grundskolen. På trods af, at der over de seneste 10 år er sket en stigning i antallet, som færdiggør en ungdomsuddannelse, er der fortsat en betydelig andel af befolkningen, som ingen ungdoms- eller videregående uddannelse får. Således havde blot 39,5 procent af befolkningen mellem 16 og 74 år i 2019 en uddannelse ud over folkeskoleniveau. Der er dog mange tanker og drømme om en bedre fremtid hos de fleste, uanset om de bor i bygder eller i byerne.
Fremtidsdrømmene er der – men redskaberne for at nå dertil mangler
I 2016 var 57 procent af unge mellem 16 og 18 ikke i gang med en ungdomsuddannelse eller på efterskole. Samtidig frafalder omkring halvdelen de unge, som påbegynder en ungdomsuddannelse. En EU-undersøgelse om frafald og fastholdelse i de grønlandske erhvervsuddannelser konkluderer, at over halvdelen af alle elever/lærlinge på erhvervsuddannelserne frafaldt deres uddannelse. Det samme gør sig gældende for elever på gymnasierne, hvor gennemførselsraten var omkring 50 procent i 2017.
Der var i april 2021 valg til Inatsisartut
Et nyt Naalakkersuisut – med Inuit Ataqatigiit og Naleraq – så dagen kort efter. Koalitionspartierne har besluttet, at der skal nedsættes et særligt departement for børn, unge og familier. Desuden er Departementet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked blevet slået sammen til ét departement.
I koalitionsaftalen står det beskrevet, at der i den kommende regeringsperiode vil ”blive lagt stærkt fokus på folkeskolen og uddannelsessektoren”. Endvidere beskriver den nye koalition, at ”der er alt for mange unge, som vi ikke ved hvad ønsker med tilværelsen. Vi skal støtte disse unge til enten at komme i beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse. Dette kræver tæt samarbejde med kommunerne. Koalitionen vil koordinere det forebyggende arbejde og den tidlige indsats. (…) Folkeskolens betydning kan ikke underdrives og der skal derfor samarbejdes tæt for at sikre folkeskolens kvalitet. Koalitionen ønsker at inddrage den nyeste viden om behovene på folkeskoleområdet.”
Snakker man med de unge uden for uddannelsesområdet, fra både byer og bygder – samt deres forældre – så er det gennemgående, at de ønsker en anderledes tilværelse for sig selv og deres børn. Særligt en bedre fremtid fylder meget, men de fleste føler sig, trods dette ønske, begrænset:
– Jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer tilbage på skolebænken. Jeg har haft så mange dårlige erfaringer med systemet. Hvis jeg kunne vælge frit i hele verden, så læste jeg et eller andet sejt på universitetet. Men jeg er jo lidt begrænset, fordi jeg ikke kan mere, end det jeg gør nu”, udtaler 17-årige Ivik L.
– Jeg kan selvfølgelig godt stå op om morgenen, men det er virkelig svært for mig. Når jeg har et arbejde kan jeg måske møde til tiden i en uge, men så mister jeg altså interessen. Derfor har jeg også svært ved at skulle finde ud af, hvad skal jeg være, hvad skal jeg læse og hvad skal der ske for mig fremover, udtaler 24-årige Peter O.
– Jeg ved ikke hvor lang tid de tager de der uddannelser og sådan noget, alt det der man skal igennem, men det kan godt være, at jeg begynder. Folkeskolen var fyldt med problemer og undervisningen var dårlig. Jeg fik ikke noget som helst ud af den”, udtaler 18-årige Paninnguaq P.
– Min ældste er ordblind. Da han var 8-10 år, var der store problemer med faglærte skolelærere, der var ikke nogen lærere. Børnene legede ofte hele dagen i skolen og brugte ingen bøger. Jeg kontaktede socialkontoret, men der skete ikke noget. Nu vil han gerne have en erhvervsuddannelse, men han kan ikke læse godt nok, så lige nu arbejder han som afløser. I flere år har lærerne ikke stillet krav til ham, udtaler mor til Aslak S. på 19 år.
– Den yngste har det svært. Hun skal tilses af en psykiater, næste gang her kommer en. Drengene er gode drenge. Men jeg synes, de er ved at bevæge sig væk fra de almindelige interesser som fangst og fiskeri og andre traditionelle ting. Om vinteren er der ikke så meget at foretage sig her hvor vi bor, så går børnene i ungdomsklub eller i idrætshallen, udtaler mor til anonym på 14 år.
Komplekse årsager til højt frafald
Udfordringer med frafald på ungdomsuddannelserne er ikke nyt i Grønland. Naalakkersuisut har længe haft fokus på udfordringerne vedrørende frafald og har iværksat tiltag til at modvirke frafald. Eksempelvis har den seneste uddannelsesstrategi som overordnet målsætning, at 70 procent af årgangene, der afslutter folkeskolen fra 2015, skal opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, inden de fylder 35 år.
Årsagerne til den høje andel af børn og unge, som står uden for uddannelsessystemet, er komplekse, og frafald fra ungdomsuddannelserne er ofte et resultat af mange faktorer. Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder har i en ny rapport fra maj 2021 gjort status på uddannelsesområdet i Grønland. I rapporten beskrives de komplekse årsager til det høje frafald også. Og konklusionen klar. Manglen på uddannede lærere (særligt i bygderne) samt meget få kompetencer på specialområdet, er de største uddannelsesmæssige udfordringer.
Der mangler uddannede lærere i bygderne
I 2019 var 91 procent af folkeskolelærerne i byskolerne uddannede, mens kun 52 procent af lærerne i bygderne havde en læreruddannelse. En rapport udarbejdet i 2016 af KORA (nu VIVE) viste endvidere, at det i de små bygder kan være op til 100 procent af lærerne, der er timelærere. Timelærere er ikke uddannede lærere og ansættes i et mere løst ansættelsesforhold. Dette kan skyldes flere ting, herunder at lærerne ikke ønsker at arbejde i isolerede bygdesamfund samtidig med, at det kan være omkostningsfuldt at sikre tilstrækkelige tjenesteboliger af en tilstrækkelig høj kvalitet. På grund af udfordringerne med at tilbyde elever i bygderne skolegang, bliver en del elever fra tyndt befolkede områder i bygderne sendt på elevhjem.
Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder anbefaler, at Naalakkersuisut – i samarbejde med kommunerne – skal iværksætte tiltag for at motivere og fastholde flere uddannede lærere i mindre bygder, eksempelvis ved at etablere partnerskaber eller lærerbytte mellem bygdeskoler og byskoler. Derudover anbefales det, at Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne sikrer, at der sker en markant forbedring af uddannelses- og kompetenceniveauet hos speciallærere. Og at Naalakkersuisut gennemfører og offentliggør nationale målinger af trivsel hos studerende på ungdomsuddannelser og årsager til frafald, og følger op med relevante og målrettede indsatser med henblik på at styrke trivslen blandt eleverne.
Der kan også ske store ting de små steder
Grønlands hovedstadskommune, Kommuneqarfik Sermersooq, der har knapt 24.000 indbyggere fordelt på fire byer og otte bygder, er verdens geografisk største kommune på 635.600 kvadratkilometer. Her har man gennem flere år været i gang med tiltag for at forbedre forholdene i folkeskolen og for at motivere og fastholde flere uddannede lærere i alle byer og bygder.
I kommunen går det bedre med at tiltrække uddannede, og således der 60 procent af lærerne på bygdeskolerne uddannede, samtidig med at der er uddannede lærere på alle bygdeskolerne. Samlet er andelen af uddannede lærere i kommunens folkeskoler 91 procent.
Det er et stort skib der skal vendes, men det går den rigtige vej for den grønlandske uddannelsesproces. Et nyt Naalakkersuisut skaber håb om forandring for befolkningen i det store land mod nord. Her er der i hvert fald ingen tvivl om, at vi tror på, at store ting også kan ske de små steder.
