Forskning. Uddannelse. Opkvalificering i virksomhederne.
Sådan lyder tre af de veje, som Danmark satser på for at blive mere bæredygtig på både kort og lang sigt.
Erhvervsuddannelserne er et af områderne, der skal bidrage. Det blev understreget, da et flertal i Folketinget besluttede at indskrive øget bæredygtighed og grøn omstilling som perspektiver i formålsparagraffen. Der følger også penge med til blandt andet udstyr og efteruddannelse. I 2021 og 2022 blev der afsat i alt 200 millioner til indsatsen.
Pengene er blandt andet gået til, at ti eksisterende videnscentre kan udarbejde og afprøve nye undervisningsforløb og materialer med fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Materialerne og forløbene skal senere bruges på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, ligesom videnscentrene skal være med til at kompetenceudvikle undervisere på uddannelserne.
Som en del af samme aftale blev der også afsat penge til at støtte grønne efteruddannelses- og opkvalificeringstilbud til både ledige og beskæftigede.
Da aftalen blev indgået, sagde daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil:
”Den grønne omstilling er en forudsætning for at indfri Danmarks tårnhøje klimaambitioner, og her står mange af vores erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser helt centralt. Jeg er derfor glad for, at vi har lavet en aftale, der kan være med til at understøtte arbejdet ude på institutionerne, og som understreger vigtigheden af erhvervsuddannelsernes bidrag til den grønne omstilling.”
Grøn forskningsstrategi
Da initiativerne med erhvervsskolerne blev sat i søen, havde der allerede i et stykke tid været en strategi for forskning. I september 2020 lancerede den daværende regering nemlig Danmarks første grønne forskningsstrategi. Tanken er, at hvis det skal lykkes for Danmark at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent, som er målsætningen, skal der ud over adfærdsændringer også nye teknologier til, ligesom nogle af de kendte teknologier skal udvikles. Det kræver forskning, og derfor er der i den grønne forskningsstrategi udvalgt fire forskningsområder, der har særligt potentiale til at hjælpe den grønne omstilling på vej. I initiativet bliver indsatsområderne kaldt ”missioner.”
De fire missioner er:
- Fangst og lagring eller anvendelse af CO2 (Carbon capture)
- Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X)
- Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
- Genanvendelse og reduktion af plastaffald
Missionerne skal løses af grønne partnerskaber, der skal samle forskning, erhvervsliv og myndigheder om en langsigtet og strategisk indsats. Målet er, at teknologierne styrker dansk erhvervslivs grønne førerposition og fører til konkrete reduktioner i de danske drivhusgasudledninger.
Da initiativet blev lanceret, sagde daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
”Vi har store ambitioner for den grønne omstilling. Det kræver en målrettet forskningsindsats, som vi baner vejen for med de fire grønne missioner. Danmark har et enormt potentiale for at gå foran med et stærkt erhvervsliv og forskningsmiljøer i verdensklasse. Politisk har vi viljen til at skabe de rammer, der gør, at vi kommer i mål.”
Handleplan for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Det er dog langt fra kun Folketinget og regeringen, der sætter retningen for et bæredygtigt fokus i Danmark. I 2021 kom en række elev- og studenterorganisationer med et fælles opråb. De ville have mere fokus på bæredygtighed i uddannelserne. Det udviklede sig, og i 2022 lancerede 12 organisationer en national handleplan for uddannelse for bæredygtig udvikling. Planen skal hjælpe med at kvalificere, koordinere, udbrede, understøtte og videreudvikle indsatsen for en uddannelsessektor, hvor bæredygtighed er i centrum. Siden er støtten vokset, så omkring 80 organisationer nu står bag, ligesom Børne- og Undervisningsministeriet også støtter initiativet.
Indtil videre har det blandt andet ført til otte partnerskaber, som arbejder med, hvordan uddannelse for bæredygtig udvikling kan fremmes i Danmark.
Det foregår både på lokalt, institutionelt og nationalt niveau. Partnerskaberne udfører kortlægningsarbejde, og de kan både komme med anbefalinger til politikere og andre aktører. De kan også selv sætte initiativer i gang.
Partnerskaberne består af relevante interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter og elev- og studenterorganisationer, som hver fokuserer på et bestemt område. De er: folkeoplysning, dagtilbud, grundskoler, erhvervsuddannelser og FGU (Forberedende Grunduddannelse), gymnasiale uddannelser, korte- og mellemlange videregående uddannelser, lange videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelser.
Hvad er uddannelse for bæredygtig udvikling?
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) handler ikke kun om miljø og klima. Det bygger på et bredt bæredygtighedsbegreb, som også inddrager sociale og økonomisk bæredygtighed. UBU bygger på systemisk tænkning og tværfaglighed, hvor elever, studerende og kursister udvikler kompetencer til at kunne reflektere, identificere og handle på deres viden om bæredygtige problemstillinger, dilemmaer og udviklingsmuligheder.
Les mer om hvordan de nordiske landene jobber strategisk med utdanningsinitiativer innen bærekraftig utvikling
