Således er blot 40 % af dem, der forlader folkeskolen, i gang med en ungdomsuddannelse et år efter de har færdiggjort folkeskolen. 50 % af dem, der påbegynder en ungdomsuddannelse, ender dog med at droppe ud. Dermed risikerer en stor gruppe af landets børn og unge at blive marginaliseret, fordi de ikke kommer i gang med en uddannelse efter folkeskolen. For at imødegå denne enorme problemstilling er arbejdet med en ny skolereform igangsat. En skolereform, der blandt andet vil have indflydelse på vejledningsområdet i Grønland.
Foråret og sommeren i Grønland er det prægtigste, omend nordlyset om vinteren og dets farvespil også er ganske særligt. Den sidste rest af vinteren har sluppet sit tag og varmen har genvundet magten. Forventningerne til aktiviteterne i den lyse tid begynder at sitre i landets borgere. Denne forventning kan især mærkes blandt børnene, der skal begynde i landets folkeskoler. Det er starten på noget ukendt, noget spændende, tiltrækkende og skræmmende – alt sammen på samme tid. Senere på sommeren kan der derimod nærmest høres og fornemmes et lettelsens suk. En lettelse, der kommer til udtryk ved dansende unge mennesker i deres nationaldragter, kridhvide anorakker og symbolet på mange års anstrengelser; deres studenterhuer i så mange forskellige farver, at nordlysets farvepalette synes begrænset. De er unge mennesker, som nu skal ud på arbejdsmarkedet eller uddanne sig dertil. Og dem bliver der heldigvis flere af i Grønland i disse år.
Flere unge uddanner sig – men der er behov for forandringer
For det enkelte menneske og for samfundet som helhed, er det et naturligt ønske, at alle bidrager til helheden. Dette ønske opnås naturligt gennem uddannelse og opkvalificering. Derfor er det glædeligt, at uddannelsesmulighederne i Grønland bliver flere, og at andelen af grønlandske unge, der vælger at tage sig en uddannelse, bliver større. Folkeskolens resultater har dog været genstand for stor samfundsmæssig opmærksomhed de senere år. Evalueringer på området har påvist, at intentionerne med at styrke kvaliteten af folkeskolen ikke er blevet opfyldt tilfredsstillende. Så til trods for, at der opleves en positiv udvikling i antallet af unge, der forsætter videre i uddannelsessystemet efter endt folkeskole, står landet fortsat over for en række udfordringer i forhold til at sikre de bedste rammer for de unges videre uddannelsesforløb.
Det ses desværre, at en stor gruppe børn og unge ikke opnår tilstrækkelige færdigheder i grundskolen – hverken formelt eller uformelt – til at kunne fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse og derfor må erhverve sig de nødvendige færdigheder ad omveje. Og selv blandt de, der gennemgår et opkvalificeringsforløb eller vælger at tage på et efterskoleophold, er der mange, der aldrig kommer videre i uddannelsessystemet. Således er det kun ca. 40 af eleverne, der et år efter folkeskolens 10. klassetrin er i gang med en egentlig ungdomsuddannelse. For at imødegå disse udfordringer – og for at forbedre de unges vilkår for at få sig en uddannelse – er der etableret en arbejdsgruppe, som skal forestå og koordinere dette arbejde. Målet er at afdække mulighederne for at tilpasse uddannelsessystemet.
Uddannelsessystemet skal opleves mere sammenhængende og fleksibelt – og det skal være nemmere for den enkelte at finde sin rette hylde i livet. Det er et brud med de vante måder at gøre tingene på. Der skal tænkes nyt og der skal skabes håb blandt de unge mennesker. Forfatteren til nærværende artikel mødtes med Poul Klitgaard, der er projektleder og primær tovholder på arbejdet med et Analyse- og udviklingsprojekt, hvor målet er at udarbejde forslag til de nødvendige reformer af uddannelsessystemet. Poul Klitgaard fortalte på mødet nærmere om det arbejde, der er sat i søen for at optimere skolesystemet og i sidste ende hjælpe landets unge mennesker med at vælge deres vej i livet.
12 års obligatorisk skolegang og fokus på realkompetencegivende undervisning
Det politiske opdrag indebærer et fremtidigt uddannelsessystem med 12 års obligatorisk skolegang, der skal bestå af en 8-årig grundskole og en 4-årig overbygning. Formålet er at danne et naturligt grundlag for efterfølgende uddannelse. Det skal dog fortsat være muligt, at gennemføre de eksisterende gymnasie- og erhvervsuddannelser og afslutte disse efter henholdsvis 13. og 14. skoleår. Opdraget indebærer ydermere etableringen af flere fleksible muligheder i overbygningsårene. Muligheder, som parallelt med den almene undervisning, tilbydes allerede i begyndelsen af 9. klassetrin:
– Der skal være modulopbygget og fleksibel undervisning, der ud over den almene undervisning, også indeholder faglige elementer, som relaterer sig til det, der foregår på erhvervsuddannelsesområdet og gymnasiet. Målsætningen er, at undervisningen opfylder tre kriterier. Det skal være afklarende, forstået på den måde, at den enkelte unge skal blive klogere på sine egne kompetencer og egne interesser. Det skal være forberedende. Det skal fortsat være sådan, at der er en udvikling, som er forberedende til det, der til enhver tid kommer bagefter. Og så skal det være reelt kompetencegivende. Vælger man ”kun” at gå i skole i 12 år, og ikke tager sig en ungdomsuddannelse, så skal man have et stykke papir på, at man har opnået disse kompetencer. Kompetencer, som i en ufaglært jobsammenhæng efterspørges på både offentlige institutioner og i private virksomheder, fortæller Poul Klitgaard.
9.-12. klassetrin skal altså tage højde for de kompetencer og interesser, som er til stede hos de elever, der ikke vælger at påbegynde en af de nuværende kendte uddannelser inden for erhvervsuddannelsesområdet eller det gymnasiale område. Gennem andre former for fleksible, modulopbyggede undervisningsforløb skal eleverne kunne tilegne sig praktiske og teoretiske kompetencer, der sætter den enkelte i stand til at påbegynde en af de eksisterende ungdomsuddannelser efter 10. klassetrin – eller træde ind på arbejdsmarkedet efter det obligatoriske 12. klassetrin. Den modulopbyggede og fleksible undervisning skal allerede på 9. klassetrin inddrage faglige og metodiske undervisningselementer fra de nuværende gymnasie- og erhvervsuddannelser:
– Kompetencerne man har fået i den modulopbyggede undervisning og i de eksisterende ungdomsuddannelser, skal kunne overføres i en meritform, så man ikke skal starte forfra, hvis man skifter uddannelsesvej. Ingen undervisning må være spildt undervisning, fortæller Poul Klitgaard.
Øget fokus på struktureringen og udførelsen af vejledningsindsatsen
Som nævnt indledningsvist er det en forholdsvis lille procentdel af en årgang, der i umiddelbar forlængelse af folkeskolen påbegyndte en ungdomsuddannelse. Selvom 40-45 % påbegyndte et efterskoleophold i Grønland eller Danmark, var det som nævnt tidligere samlet kun ca. 40 % af eleverne, der et år efter folkeskolen var i gang med en ungdomsuddannelse. Dette betyder, at ca. 60 % af en årgang på det tidspunkt ikke var under uddannelse. Årsagerne kan være mange og komplekse. Men til trods for, at en del af eleverne søger ind på en ungdomsuddannelse på et senere tidspunkt – eksempelvis via vejledning – betyder det, at den vejledning, afklaring og modning, som er fundet sted i løbet af den 10-årige obligatoriske skolegang i folkeskolen ikke matcher de krav og forventninger, som efterfølgende stilles i ungdomsuddannelsesregiet.
– Processen (arbejdet med analyse- og udviklingsprojektet, red.) har synliggjort nogle ønsker for, hvordan vejledningen skal udføres og struktureres. Den har synliggjort nogle udfordringer i det eksisterende system, og den har synliggjort en række idéer til, hvordan tingene kan se ud i fremtiden. Det er helt entydigt, at der som en del af synliggørelsen fremstår et bilede af, at der er et indholdsmæssigt behov, et ressourcemæssigt behov og et organisatorisk behov for at gøre noget. Der er mange aktører i spil, som skal bringes tættere på hinanden. Det med at bringe dem tættere på hinanden er det vigtigste. De forskellige aktører på vejledning-, rådgivning- og omsorgsområdet har forskellige kompetencer, som kan udvikles bedre. Både der hvor de er, men også i samarbejde med andre, fortæller Poul Klitgaard og fortsætter:
– På alle måder skal det gøres så fleksibelt som muligt. Alle dem der påbegynder uddannelse bør i højere grad vide, hvad det er de påbegynder, så vi minimerer risikoen for at de dropper ud. Hvis det lykkes, så får vi flere ud i den anden ende med erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Det er idealiseret og der kan være mange faldgruber. Det er en meget kompleks problemstilling, afslutter Poul Klitgaard.
Forslagskataloget med initiativer til den nye skolereform vil blive overdraget til Naalakkersuisut i december 2019. I forslagskataloget vil der være forslag til, hvordan man indholdsmæssigt og organisationsmæssigt kan forestille sig et fremtidigt uddannelsessystem i Grønland.
