Innovation er et nøgleord for virksomheder, der skal klare sig i en øget global konkurrence. Derfor undersøger man i det dansk-svenske forsknings- og udviklingsprojekt Building Innovation Capacity (BIC), om man via learning labs kan skabe strukturer, der øger ledere og medarbejderes fælles evne til problemløsning og dermed virksomhedens innovationskapacitet.
– Vi skal undersøge, om modellen kan skabe kontinuerlig kompetenceudvikling, som giver varig innovationskompetence. Arbejdspladser og arbejdslivet forandrer sig blandt andet på grund af digitalisering og øget konkurrencepres. Samtidig er der mangel på arbejdskraft. Derfor skal virksomheder udvikle nye strukturer og modeller, der kan fremme innovationskapacitet ved, at alle medarbejdere med afsæt i erfaring og fagligt kundskab kan samskabe ny viden, udvikling og nye måder at løse problemer, siger Maria Marquard, som er national dansk koordinator hos NVL og leder af projektet.
Deltagere leverer indholdet
BIC løber over tre år og er delt i to faser. De første halvandet år, som netop er afsluttet, er udviklingsdelen. Her har udviklere og medarbejdere i virksomhederne Husqvarna fra Sverige og Easyfood fra Danmark arbejdet med at implementere metoden Learning Labs, som fungerer ved, at medarbejdere og ledere fra forskellige områder i virksomhederne deltager i et ”lab”. Deltagerne fremlægger udfordringer fra deres eget arbejde for de andre, hvorefter udfordringerne bliver diskuteret og gjort til fælles spørgsmål, som gruppen diskuterer sig frem til mulige løsningsmodeller for. Mellem møderne afprøver deltagerne løsningsforslaget i praksis, og på næste møde evaluerer gruppen erfaringerne og diskuterer, hvordan man kan arbejde videre med udviklingen.
Det er essentielt i projektet, at konsulenternes opgave ikke er at komme med ny viden eller en ny model, som medarbejderne skal tilegne sig. Emnerne tager udgangspunkt i ledere og medarbejdernes erfaringer.
– Indholdet skal komme fra deltagerne. Hvis de ikke kommer med noget, lukker man ”lab’et”, siger Maria Marquard.
Opbygger kompetencer til at opbygge kompetencer
En af udviklerne i BIC er Stine Lajer, som er adjunkt ved IBA Erhvervsakademi Kolding i Danmark. Igennem et år har hun sammen med kolleger besøgt virksomheden Easyfood med omkring halvanden måneds mellemrum. I den periode har udviklernes rolle ændret sig.
– I begyndelsen var vi meget rammesættende for dialogen. Jeg satte rammerne for, at de kunne diskutere, hvordan de ville bruge deres labs og arbejde med dem. De skulle tillære sig at være i et rum, hvor det var åbent, hvor vi sammen skulle bevæge os hen. Siden er vores rolle i højere grad blevet at være faciliterende og spørgende, siger hun og uddyber hvorfor:
– Vi har en samskabende rolle, Det handler om, at vi sammen med deltagerne har prøvet – gennem dialog og spørgsmål – at finde frem til nye forståelser og på den måde gøre deltagerne bevidste om deres egen kompetencer på et endnu dybere niveau, siger Stine Lajer.
Easyfood er allerede konkurrencedygtig, hvilket er et tegn på, at innovationsprocesserne fungerer godt. De vil dog gerne blive endnu mere bevidste om, hvordan de fungerer, forklarer Stine Lajer.
– Derfor går de blandt andet i dybden med, hvordan de i virksomheden samarbejder om innovationsprocesserne – hvordan deres samspil om de innovative processer fungerer. Det skal være holdbart, så de opbygger kompetencer til at opbygge kompetencer, siger hun.
Ændringer skal blive i virksomhederne
Udviklingsdelen er nu afsluttet, men arbejdet stopper langt fra ved implementeringen af learning labs i de to virksomheder. Nu skal det stå sin prøve, om det reelt er langtidsholdbart, og om ændringerne også holder, når konsulenterne er gået hjem. Det undersøger man i projektets forskningsdel.
Forskerne gennemførte en survey-undersøgelse, inden projektet gik i gang, og så gennemfører de endnu en i efteråret, efter projektet er slut.
Den anden forskningsdimension er et casestudie, der blandt andet foregår ved kvalitative interview med medarbejdere i virksomhederne.
– Vi undersøger, hvordan den måde, man arbejder på i BIC-projektet, virksomhedens innovationskapacitet – altså evnen til at skabe nye produkter og services,” siger Ulrik Brandi, der er lektor på DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet) og projektleder for BIC, hvor han er ansvarlig for forskningsdelen. Forskerne går ud fra en hypotese om, at det gør en forskel, at virksomhederne er nordiske.
– I Norden har vi særlige forudsætninger på grund af den lave magtdistance og flade struktur. De nordiske lande ligger altid godt på lister over de mest innovative lande. Vi undersøger hvorfor. Hvad sker der i processerne, siger Ulrik Brandi.
